Det glæder vi os mest til i Cannes

I dag den 17. maj slår Cannes-festivalen efter først en aflyst og dernæst udskudt udgave endelig dørene op for en fuldfed fest i filmens tegn.

Inden festivalen for alvor er blevet sparket i gang, har der i førende branchemedier været spekulationer om, hvorvidt det kan blive en regulær corona-bombe, fordi mange restriktioner er ophævet.

Og i Deadline Hollywood har der været kritik af, at festivalen har censureret kontroversielle udtalelser af den kunstneriske leder Thierry Frémaux, som mediet er blevet bedt om ikke at bringe.

Den slags historier kommer der til at være spandevis af i løbet af den næste halvanden uge. Men en filmfestival handler jo først og fremmest om de mange film, der møder verden for første gang.

Når den første film i hovedkonkurrencen om den eftertragtede Guldpalme i morgen bliver vist, vil Ekkos stjernebarometer umiddelbart efter give stjerner, så læserne kan følge med i, hvad der begejstrer i Cannes.

Men her tager vi forskud på glæderne og fremhæver de ti film, vi ser mest frem til på årets festival!

Holy Spider

Meget er skrevet og sagt om iranskfødte Ali Abbasis nationalitet, men hans uddannelse fra Den Danske Filmskole i 2011 gør, at vi i Danmark meget gerne tager æren for den innovative instruktør.

Den delvist danskproducerede Holy Spider foregår i Abbasis fødeland Iran. Den følger en seriemorder, som har besluttet sig for at rydde op i gaderne ved at dræbe prostituerede, mens en kvindelig journalist efterforsker mordene.

Instruktøren vandt i 2018 hovedprisen i festivalens næstbedste konkurrence, Un Certain Regard, for det overrumplende fabel-drama Grænse. Derfor er Ali Abbasi helt fortjent blevet opgraderet til kampen om Guldpalmen i år, og vi er utroligt spændt på at se, hvad han kommer med!

Triangle of Sadness

Forsidestjernen i Ekko #90, Ruben Östlund, snuppede til stor jubel Guldpalmen i 2017 for The Square, hvor danske Claes Bang spiller den altdominerende hovedrolle.

I svenskerens Triangle of Sadness er Danmark også repræsenteret i skikkelse af Vicki Berlin og Zlatko Buric. De spiller henholdsvis overstewardesse og rigmand på en luksusyacht, hvor magtforholdet bliver vendt på hovedet, da skibet forulykker.

Der er lagt i ovnen til endnu en vild omgang i den sociologiske karrusel, som Ruben Östlund også har ført publikum igennem med The Square og Force Majeure. Skarp samfundssatire og vittig komik om sociale spilleregler går altid hånd i hånd, når svenskeren folder sig ud.

Crimes of the Future

Body horror-genren fik sidste år nyt liv i Cannes, hvor franske Julia Ducournaus grænsesprængende Titane blev belønnet med Guldpalmen.

I år er genrens absolutte mester, David Cronenberg, udtaget til hovedkonkurrencen med Crimes of the Future. Viggo Mortensen spiller hovedrollen som en performance-kunstner, der optræder med at fremvise sine organers metamorfose.

Det leder tankerne hen på Cronenbergs herligt ubehagelige perler som Crash, Fluen og Videodrome. Forhåbentlig har den canadiske instruktør skabt endnu et værk, der vil chokere og frydefuldt forarge.

Showing Up

Det er desværre småt med kvindelige instruktører i det fineste selskab på årets Cannes-festival, hvor kun fem af filmene i hovedkonkurrencen har en kvinde i instruktørstolen.

Til gengæld er flere af dem stærkt imødesete. Amerikanske Kelly Reichardt er med film som First Cow og Certain Women kendt for minimalistiske dramaer, der rammer skarpt ind i den menneskelige eksistens. I Showing Up spiller Michelle Williams en kunstner, der forsøger at balancere det kreative liv med hverdagen.

Værd at nævne er også den franske veteran Claire Denis, som er aktuel med det engelsksprogede drama Stars at Noon. Det er en romantisk spændingsfilm, der foregår i det revolutionære Nicaragua anno 1984, hvor en journalist og en forretningsmand forelsker sig og prøver at flygte ud ad landet.

Decision to Leave

Park Chan-wook har lavet nogle af de mest billedskønne film i nyere tid. Den sydkoreanske instruktør undersøger i Oldboy og The Handmaiden evigt pirrende emner som hævn og erotik, og nu er han efter seks års fravær endelig tilbage.

Decision to Leave handler om en politimand, der under opklaringen af et mystisk dødsfald fatter interesse for den afdødes enke, der er mistænkt i sagen.

Det lyder som en klassisk film noir fra fordums tid. Filmens trailer skaber forventninger om en inciterende og tempofyldt spændingsfilm, som nok skal få pulsen i vejret og publikum ud på kanten af biografsæderne.

Broker

To mænd lever af at finde nye forældre til babyer, som bliver efterladt anonymt i kasser. De møder en ung kvinde, som efterlod sit barn, men nu vil have det tilbage. Imens er to efterforskere i hælene på babyforhandlerne.

Det er plottet i Broker, der ud fra beskrivelsen lyder som en af de mest fascinerende og originale film på årets Cannes-festival.

Og så skader det bestemt ikke, at instruktøren bag er japanske Hirokazu Kore-eda. Han blev i 2018 tildelt Guldpalmen for det rørende familiedrama Shoplifters og har et særligt øje for de menneskelige dynamikker, som vi dagligt opererer under.

R.M.N.

Vi har hos Ekko en længere historik med rumænske Cristian Mungiu.

Siden instruktørens Guldpalme-sejr med abortdramaet 4 måneder, 3 uger og 2 dage i 2007 har han både givet et eksklusivt video-interview under besøg i Danmark og skrevet et essay i vores spalter om sine oplevelser i Cannes.

Derfor ser vi også særdeles meget frem til den begavede instruktørs nye film. Den mystiske titel R.M.N. dækker over et familiedrama i en lille landsby i Transsylvanien. Det lyder umiddelbart som en beskeden omgang, men filmskaberen har en evne til at spinde guld på små hverdagssituationer.

Close

”Det er en vidunderlig, helt vidunderlig film.”

Sådan skrev vi i 2018 om belgiske Lukas Dhonts spillefilmdebut Girl, der lagde Cannes ned med en hårdtslående og følelsesladet fortælling om en transkønnet pige. Nu er den i dag blot 31-årige instruktør tilbage på festivalen med Close, der handler om to trettenårige drenges svære venskab.

Hvis Lukas Dhont formår at skabe bare noget af den samme nerve som i sin debut, står vi over for en af festivalens store oplevelser. Og det ville for alvor katapultere den unge mand op til at være en af europæisk films mest interessante instruktører.

Elvis

Inden verdenspremieren i Cannes har unge Austin Butlers præstation som Elvis Presley fået blåstemplet af sangerikonets hustru Priscilla Presley.

Dermed er kimen lagt til en præcis skildring af legendariske Elvis Presleys unge år. Og når Baz Luhrmann sidder i instruktørstolen, er der grund til at tro på, at Elvis er en bombastisk tour de force udi fængende musik og løjer.

Instruktøren har tidligere lavet storladne festfilm som Moulin Rouge og The Great Gatsby, hvor der spilles hæmningsløst på alle tangenter. I Elvis har han Tom Hanks med i rollen som musikerens manager, og skuespilleren er oftest fornøjeligt selskab.

Three Thousand Years of Longing

Superstjernerne Tilda Swinton og Idris Elba står over for hinanden i det, der beskrives som en episk fantasy-romance. Hun spiller en kvinde, der møder en ånd, som tilbyder hende tre ønsker. Deres samtale på et hotelværelse i Istanbul skaber uforudsete konsekvenser.

Australske George Miller kickstartede efter mange sløje år sin instruktørkarriere på ny med Mad Max: Fury Road. Filmen fortsatte instruktørens original fra 1979, men denne gang går han altså i en helt anden retning.

Three Thousand Years of Longingfår premiere i danske biografer den 15. september, så publikum skal ikke vente længe på at se filmen med egne øjne. I den forhåbentlig nærmeste fremtid kan flere af de udvalgte film desuden opleves i Danmark!