Det grå guld-forfatter blev brugt og smidt væk

”Det er ikke alle, der finder sig i at blive kasseret.”

Sådan lyder taglinen for Det grå guld, der fik dansk premiere i marts med Birthe Neumann, Lars Knutzon og Kurt Ravn i hovedrollerne. For britiske Jon Love er der en særlig ironi i, at netop denne sætning pryder filmens plakat.

Han har over en lang årrække udviklet og skrevet manuskriptet Harvey & Joan, som Det grå guld er en fordanskning af. Alligevel har han kun fået en brøkdel af pengene for sin andel i filmen, der er kommet til verden efter et turbulent tilblivelsesforløb.

Han er heller ikke krediteret på filmens oprindelige plakat og pressemateriale – og var end ikke inviteret til gallapremieren på filmen sidst i marts.

”Det har været et meget skuffende forløb. Jeg har været tilknyttet projektet i elleve år. Pengene ville selvfølgelig være rare at få, men mere end det handler det om at blive anerkendt for den rolle, jeg spillede i tilblivelsen af den her film,” siger Jon Love til Filmmagasinet Ekko.

Blev oversat til dansk
Jon Love er uddannet instruktør på The National Film and Television School i London i 1994, men har ikke siden haft en karriere i filmbranchen.

Helt tilbage i 1996 fik han ideen til historien om tre ældre mennesker, der begår et bankrøveri, fordi de fattes penge. I 2002 var han en del af Det Danske Filminstituts udviklingsprogram North by Northwest, hvor han udviklede sit manuskript.

Han kom i kontakt med den danske producer Søren Juul Petersen, og de indgik en aftale om, at Juul Petersen skulle købe rettighederne til filmen for 25.000 pund. Jon Love forfinede derefter manuskriptet sammen med konsulenten og Juul Petersens makker, Phil Rutter.

Filmen skulle være lavet på engelsk, men Søren Juul Petersen havde svært ved at få finansieringen på plads. Han fik dog SF Film med ombord som co-producer, og tanken var nu at lave filmen på dansk med Shaky Gonzalez som instruktør.

Jacob Weinreich blev ansat til at ”oversætte” Jon Loves manuskript til dansk sprog og kultur. Det oprindelige plot og hovedkaraktererne blev dog fastholdt.

En moralsk forpligtelse
Et stykke tid inde i optagelserne af Det grå guld fik Jon Love 5.000 pund ud af de 25.000 pund, han var blevet lovet.

”Jeg måtte presse hårdt på for at få det beløb, og den er den første og eneste betaling, jeg har fået i hele forløbet,” siger han.

En investor trak sig ud af filmen, og Søren Juul Petersens firma Zeitgeist gik konkurs. Noget af det danske filmhold blev kompenseret af Lønmodtagernes Garantifond, men ikke britiske Jon Love.

SF Film opkøbte rettighederne fra konkursboet og indgik aftaler med Shaky Gonzalez og Jacob Weinreich. Men de kontaktede aldrig Jon Love.

Søren Juul Petersen mener, at det er op til SF Film at kompensere Jon Love økonomisk. I overdragelseskontrakten til SF Film står der, at ”endelig aftale med Jon Love og Shaky Gonzalez påhviler SF Film, alternativt fortsætter de med den oprindelige aftale, de indgik med Zeitgeist”.

”Jeg prøvede at appellere til SF Film om, at de skulle gå i dialog med Jon. Til sidst fik jeg at vide, at nu skulle jeg tie stille. Men jeg mener stadig, de har om ikke en juridisk, så en moralsk forpligtelse,” siger Søren Juul Petersen.

Et fupnummer?
Det kan SF Films administrerende direktør Michael Fleischer dog ikke nikke genkendende til. Og han mener ikke, at SF Film skylder Jon Love en krone.

”Jon Love har ikke nogen kontrakt med os. Han har ikke haft en kontrakt, der berettiger ham til andet end den kontrakt, han havde med Søren Juul og Zeitgeist,” siger Michael Fleischer.

”Hvis jeg skulle betale Jon Love, skulle jeg betale 100 andre mennesker, der har samme kontrakt, som han havde. Og det giver ingen mening at diskutere, for pengene findes ikke. Filmen har ikke leveret ved box office,” siger han og undrer sig over, at Jon Love ikke har kontaktet SF Film tidligere i forløbet.

Michael Fleischer har ikke meget tiltro til Søren Juul Petersen, hvis metoder filmmedarbejderforeningen FAF på det kraftigste advarede mod i forbindelse med konkursen. Fleischer forklarer, at de folk – heriblandt SF Film – der har samarbejdet med ham, har tabt millioner på filmen. Og over for Ekko betvivler han, at Jon Love overhovedet findes.

”Jeg tror ikke, han findes i virkeligheden. Det er min helt personlige holdning. Prøv at google hans navn! Han findes ikke, du kan ikke finde ham som manuskriptforfatter, du kan ikke finde hans adresse, han findes simpelthen ikke. Jeg tror, det er en hoax (et fupnummer, red.). Men det er min egen personlige ting,” siger han.

Ingen grund til at tvivle
Da vi fortæller om Michael Fleischers mistro, svarer Jon Love tørt:

”Nogle gange i denne her sag føler jeg heller ikke rigtigt, at jeg findes.”

Han sender et billede af sig selv med sit pas som dokumentation for, at han er et rigtigt menneske. Og han har denne forklaring på, hvorfor han ikke tidligere kontaktede SF Film:

”Min fysiske distance fra projektet har gjort, at jeg har været næsten totalt afhængig af, at Søren varetog mine interesser. Da Søren i december 2012 informerede mig om, at SF Film var klar til at lave en aftale med mig for at binde en knude på de løse ender, havde jeg ingen grund til at tvivle på ham.”

Måtte ikke bruge navn
Jon Love kender ikke til de stridigheder, der skulle have været mellem Søren Juul Petersen og SF Film. Han sidder lettere opgivende tilbage – og kan på flere måder konstatere, at han ikke har fået den anerkendelse for sit arbejde på filmen, som han mener, han har gjort sig fortjent til.

Han blev ikke inviteret til gallapremieren på filmen. Og på den første officielle plakat og det pressemateriale, der blev offentliggjort, stod Jacob Weinreich som den eneste manuskriptforfatter.

Da filmens PR-bureau Hammer PR blev gjort opmærksom på fejlen før filmens premiere, svarede de i en mail, som Ekko har set, at der er ”noget med, vi ikke må bruge det ene navn”.

Helle Hammer afviser dog, at hun fik besked fra SF Film om at udelade Jon Loves navn. Hun brugte bare det materiale, hun fik fra Søren Juul Petersen, siger hun. Adspurgt, hvem hun refererede til i sin e-mail, svarer hun:

”Det var så forvirrende. Det viste sig at være en anden én, der skrev under pseudonym. Det var meget mærkeligt og forvirrende, fordi vi ikke havde fået de rigtige lister.”

Europas mest ærlige folk?
Hvem dette pseudonym skulle dække over, er uklart.

Michael Fleischer nægter dog, at han skulle have haft grund til at fjerne Jon Love fra credit-listen. Både han og Helle Hammer fortæller, at de ændrede materialet, så snart de blev opmærksomme på fejlen.

På den plakat og i det pressemateriale, der ligger SF’s egen presseside, leder man imidlertid fortsæt forgæves efter Jon Loves navn. Selv vil briten ikke gætte på, om fejlen er overlagt eller ej. Men hans konklusion på hele forløbet er klar:

”Mit møde med den danske filmindustri har ikke været en god oplevelse. Jeg har altid – måske lidt naivt – set danskerne som Europas ærlige folk, og sikke en skuffelse, det har været at finde ud af, at I er præcis ligesom alle andre.”