”Det handler om at løbe fra maskinerne”

Hvordan sparker man en animationsfestival i gang?

Måske med fem animationsfigurer, der springer i faldskærm og holder hinanden i hænderne i en harmonisk cirkel.

En passende trailer til det niende årlige Viborg Animation Festival. For temaet er – i anledning af 100-året for genforeningen med Sønderjylland – ”unify”, altså foren!

Men alt er ikke harmoni i den korte video. Med mærkelige gitre på kroppene og en selvopløsende baggrund virker det nærmest, som om figurerne og filmen ikke er lavet færdig.

Det hænger sammen med, at Nikita Diakur står bag.

Ræs mod maskinerne
Den tysk-russiske kunster er dette års ”fremhævede kunstner” på festivalen, og det betyder, at en kompromisløs og grænsesøgende standard er sat.

”Jeg betragter min stil som en slags dekonstruktion. For mig handler det om at være ærlig over for publikum, og derfor kan jeg ikke tillade mig at skjule processen bag mine film. De skal ligge fremme som en del af værket,” siger prisvindende Nikita Diakur.

Han er en af de mest progressive artister inden for simulationsanimation. Det er en teknik, hvor teknologi, der mest bruges til computerspil, automatisk skaber filmens skelet ud fra elementer bestemt af skaberen.

De fleste kunstnere ville efter et stykke tid polere skitsen, men for Nikita Diakur er det nøgne skelet et vigtigt blik ind i nutidens teknologiske virkelighed.

”Animationsteknologien udvikler sig vildt hurtigt, og vi er alle sammen bekymrede for, om vi bliver erstattet af maskiner, der kan lære at animere selv. Derfor forsøger jeg at se maskinerne som venner eller skuespillere i en almindelig film. Man giver dem noget, og så giver de noget tilbage.”

”Jeg prøver skiftevis at lade mine simulationer løbe fra mig og så løbe fra dem ved at afsløre dem i deres nøgenhed. Så forstår vi, hvad computeren gør, og så løber den ikke helt fra os. Det handler om at ræse mod maskinen.”

I Nikita Diakurs prisvindende kortfilm Ugly bliver en simpel historie om en kat afbrudt af en psykedelisk eksplosion, hvor den polerede overflade falder fra hinanden, og animationens elementer afsløres. I Adult Swim-kortfilmen Fest får simulationen lov at tage kontrollen næsten totalt i et ustyrligt kaos.

”Min store drøm har længe været at lave noget lignende i spillefilmlængde, men det er forbundet med udfordringer. På de store produktioner har man brug for storyboards og planlægning, men min kunst handler om at lade computeren lave fejl. Måske laver jeg engang en spillefilm, der simulerer sig selv i halvanden time,” griner han.

Baglæns saltomortale
Selv om Nikita Diakur er årets fremhævede kunstner, er han ikke at finde i Viborgs gader disse dage. Ligesom alle festivalens udenlandske gæster har han måttet melde afbud som følge af covid-19-restriktioner. Det ærgrer ham.

”Jeg tilbragte et halvt år i The Animations Workshops Open Workshop-residency sidste år, og jeg er virkelig blevet glad for Viborg. Det var en kæmpe ære at blive fremhævet af festivalen, så jeg ville ønske, jeg kunne være dér og bidrage til det miljø, der har givet mig så meget.”

I løbet af sin tid i Viborg udviklede han et projekt, hvor han via en kunstig intelligens lavede en avatar af sig selv. Idéen var, at den falske Diakur skulle lære at stå oprejst og holde balancen. Det lykkedes efter to uger, og siden er ambitionerne blevet større.

”Nu skal det blive til en film, hvor min computer-avatar lærer at lave en baglæns saltomortale. Så vil jeg selv forsøge at lære det samme, og så ser vi, hvem der lærer det først. Endnu en etape i ræset mod maskinerne. Jeg håber bare ikke, jeg brækker nakken.”