Shortlist-vinder fik skræddersyet sin rolle

Historien om Natasja Juuls rolle i Natasja Jensen starter faktisk med en hel anden film.

Under optagelserne til kortfilmen Natten er ung møder Natasja Juul nemlig den unge Super16-instruktør Emil Falke. Den dag er de begge to statister.

Det støvregner, statistrollerne er ikke synderligt vigtige, og Emil Falke gider mere eller mindre ikke deltage. Til gengæld opdager han, at Natasja Juul spiller sin rolle meget grundigt og engageret. Selv når kameraet ikke filmer hende, giver hun sig fuldt ud – som statist.

Natasja Juul kender ikke rigtigt nogen på settet, og da dagen er slut, forlader hun indspilningen alene i støvregnen. Sådan husker Emil Falke det i hvert fald.

”Som hun var dér, var hun måske så langt væk fra en hovedrolle, som man kunne være. Så jeg tænkte: ’Fuck det, så får hun en hovedrolle i min afgangsfilm,’” fortæller Emil Falke, der har instrueret Natasja Jensen.

Og nu kan 23-årige Natasja Juul ikke blot bryste sig af hovedrollen, men også som vinder af Ekko Shortlist Awards for bedste kvindelige hovedrolle netop for Natasja Jensen.

Musik og skuespil
Natasja Juul er født i København i 1992, men er opvokset i Nakskov på Lolland med en mor, der er lægesekretær, og en far, der arbejder for militærpolitiet.

Umiddelbart var det ikke skuespillet, der kom i første række for Natasja Juul, men musikken. I sine teenageår var hun en del af et band i ungdomsklubben Falken i Nakskov, hvor hun først sang og senere spillede guitar.

I dag er Falken lukket, men klubbens tidligere leder Allan Dahl husker stadig Natasja Juul.

”Natasja var på mange måder præget af usikkerhed, men sang var virkelig en af hendes spidskompetencer, og derigennem levede hun utroligt meget. Hun var målbevidst om, at det var det, hun ville,” fortæller Allan Dahl.

I dag er Natasja Juul da også fortsat i det musikalske spor. Under kunstnernavnet Faunea har hun udgivet flere numre og optrådte på den århusianske festival Spot i sommer.

Men sideløbende med musikken begyndte Natasja Juul også at spille skuespil og teater.

”Jeg tror sådan set altid, at jeg har interesseret mig meget for skuespil. Musik og skuespil går hånd i hånd på den måde, at det hele jo handler om følelser. Det dér med bare at give slip på sig selv på en eller anden måde,” fortæller Natasja Juul.

Her er dit liv
Teatret blev således til små statistroller i forskellige kortfilm, og netop som statist møder Natasja Juul altså Emil Falke.

Falke fortæller, hvordan det første møde med hende nærmest øjeblikkeligt tændte en idé i ham. Han ville lave en film om en pige som hende.

”Jeg gik hjem og skrev ned, hvordan jeg forestillede mig, at hendes liv var. Til sidst havde jeg i min fantasiverden forestillet mig, hvordan den pige går på arbejde, hvordan hun lever, hvordan hun går til castings.

”Det tog lang tid at tage mig mod til at ringe til Natasja og sige: ’Hør her, jeg har altså skrevet en film, som jeg forestiller mig, dit liv er’ – uden at jeg ville blive politianmeldt, eller at hun ville blive bange.”

”Men så mødtes vi, og det viste sig, at ikke nok med, at hun kunne genkende mange ting, så var hendes virkelighed nogle gange mere fantastisk og utrolig.”

I dag fortæller Emil Falke, at filmen Natasja Jensen grundlæggende er ham, der forestiller sig, hvordan Natasjas liv er.

”Jeg har så sikret mig, at hun kunne nikke genkendende til handlingen og rollen, for på den måde var der nogle naturlige rammer til den fiktive karakter Natasja.”

Karakteren hang fast
Selv om filmens Natasja og virkelighedens Natasja navnemæssigt falder sammen, vil sidstnævnte dog ikke kalde filmen selvbiografisk.

Til gengæld låner Natasja Jensen fra hovedrolleindehaverens virkelighed. Og det gjorde det nemmere at sætte sig ind i rollen.

”Jeg havde meget nemt ved at forholde mig til den. Og det var rigtigt fedt, for det er jo første gang, jeg virkelig har en rigtig filmrolle.”

”Men efter optagelserne var det svært at komme tilbage til at være sig selv igen. Det var, som om karakteren hang fast i mig. Det handler nok bare om at give slip igen, men det var svært.”

Pirrer publikum
Natasja Jensen er en film uden ret meget dialog. I stedet spiller Natasja Juul meget på sin mimik og sit blik.

Og det er noget juryen til Ekko Shortlist Awards har bidt mærke i. Instruktøren May El-Toukhy (Lang historie kort), der er medlem af årets jury, fortæller om Natasja Juuls præstation:

”Hun er nærværende og konsistent i scenerne uden at forcere konflikterne. Hun pirrer os som publikum, fordi hun tør fortælle med sit blik og sine pauser.”

”Vi vil vide mere om hende: Hvad er hun for en mærkelig pige? Hvad tænker hun? Hvad drømmer hun om? Hun efterlader os sultne efter mere, og det er et godt sted for en skuespiller at have sit publikum.”

Selv fandt Natasja Juul overgangen fra teaterskuespil til filmskuespil svær.

”På teateret skal man spille stort, men i film skal man gøre det stik modsatte. Man skal gå ind i sig selv, og bare jeg tænkte på noget, kunne det ses på kameraet. Film er så detaljeret. Det var en ret vild oplevelse.”

Det kejtede er en gave
Den pige, Emil Falke så som statist under optagelserne til Natten er ung, havde en vis naivitet over sig. Super16-instruktøren fortæller, at han bevidst arbejdede med at sætte Natasja Juul ind i en ramme og nogle situationer, hun kunne spille ud fra.

”Natasjas talent ligger i at være åben og reagere på alt, hvad der sker. Med den her film skulle hun ikke spille. Det handlede om bringe hende på glatis, og det var hun modigt og uforfængeligt med på.”

”Det rørte mig at have en naiv pige i noget så fortænkt og kalkuleret, som det er at lave film. Man kan sige, at hendes karakter karambolerer med det at lave film. Det følsomme, distræte og kejtede er hendes gave og talent.”

Og selv om rollen i Natasja Jensen på mange måder altså er skræddersyet til Natasja Juul, mener Emil Falke sagtens, at hun kan begive sig ud i andre roller.

”Alle scenerne er skrevet til hende og med hende for blikket, så lige meget hvad der skete, skulle hun nok kunne reagere i dem. Men dermed ikke sagt, at hun ikke ville kunne lave alt muligt andet. Det er jeg da sikker på, at hun kan.”