“Det kan minde om hektarstøtte“

"Jeg mener helt generelt, man skal være forsigtig med at lave matematiske pointsystemer, hvor man kan trække filmstøtte i en automat," siger Henrik Bo Nielsen i sit tiltrædelses-interview som direktør for Det Danske Filminstitut.

Udtalelsen falder som et svar på den kritik, der har været rejst af det pointsystem, som blev indført med det nye filmforlig i foråret. 


Lukket for debutanter
Målet med systemet var gøre filmstøtten til populærfilmen - den såkaldte 60/40-ordning - mere objektiv, mere gennemsigtigt og samtidig mere kommercielt skudsikker. Det går kort fortalt ud på, at man udregner, hvor mange billetter et projekts bærende kræfter - instruktør, manuskriptforfatter, producer og skuespillere - tidligere har solgt.

De projekter, der opnår flest points, bliver sat i produktion.

Det var EKKO, der i det seneste nummer 38 satte fokus på pointsystemet og dets konsekvenser. Her blev det påvist, at pointsystemet gør det praktisk talt umuligt for debutanter og uprøvede talenter at få adgang til at lave danske populærfilm i fremtiden.

En række filmsucceser som for eksempel Den eneste ene, Kærlighed ved første hik og Klatretøsen ville ikke være lavet, hvis de nye regler havde været gældende. "I den nye statslige hollywoodisering af dansk film er det staten, der leger Hollywood - med sin egen lille biks!" skrev EKKO.

Ikke erhvervsstøtte
Filminstituttets bestyrelsesformand, Morten Hesseldahl, forsvarede pointsystemet, men kritikken blev bakket op af filminstruktører som Ole Christian Madsen og Tomas Villum Jensen. Og nu således også den nytiltrådte filmdirektør.

"Det kommer nemt til at minde om hektarstøtte - og filmstøtte er altså kunststøtte og ikke erhvervsstøtte, skal man huske på," siger Henrik Bo Nielsen til Filminstituttets blad FILM #59, der netop er kommet på gaden.

"Film er ikke noget, man kan lave ved at afveje ingredienser på en vægt i en købmandsbutik eller i et laboratorium. Der kræves ofte andre vurderinger og forholdsregler, hvis man skal kunne gå fremtiden i møde uden at blive blæst omkuld," siger Henrik Bo Nielsen.

Fingerspidsfornemmelse
Det er den nye direktørs første egentlige filmpolitiske udtalelse. Over for EKKO uddyber han:

"Jeg synes, at der i pointskemaet mangler plads til en slags fingerspidsfornemmelse. Hver gang, man uddeler støtte, er der jo et skønselement, som selvfølgelig bliver foretaget på en faglig baggrund. Og jo mere man bruger et pointsystem, jo mere gør man vold mod det skøn og faglighed."

Henrik Bo Nielsen, der tidligere var adm. direktør for dagbladet Information, mener også, at det er problematisk at bruge billetsalget i biograferne som måleinstrument.

"Jeg kommer jo fra en verden, hvor man på et tidspunkt målte alt i oplagstal uden at tænke på, at en masse abonnementer, der talte godt i oplaget, var købt med kæmperabatter. Jeg mener derfor, at vi snarere skal se på kroner og ører."

Kommercielt potentiale
"Hvis en film for eksempel sælger 200.000 billetter," fortsætter Henrik Bo Nielsen, "men halvdelen af dem er solgt igennem Biografklub Danmarks rabatordning, så kan man jo ikke sige, at den havde et større kommercielt potentiale end en film, der har solgt 150.000 billetter. Filmene har indtjent samme beløb."

"Vi bør også se på potentielt dvd-salg og antal af downloads, når vi bedømmer det kommercielle potentiale. Om et par år vil det i lige så høj grad være sådan, folk bruger film, og så vil det ikke være et godt og ægte parameter udelukkende at se på billetsalg," siger Henrik Bo Nielsen.

Hvordan måles kvalitet?
Men på trods af sine kritikpunkter er Henrik Bo Nielsen ikke klar til at ændre systemet fra den ene dag til den anden.

"Det kan måske gøres bedre, men vi bliver nødt til at høste nogle erfaringer og få nogle film igennem systemet, inden vi ændrer det. Og måske vil min skepsis blive gjort til skamme," siger han og tilføjer:

"Det er klart, at alle gerne vil have mere kvalitet. Der er jo ingen, der vil sige, at de er ligeglade med kvaliteten af filmene. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi kan måle det."