Nutiden er som Berlin i mellemkrigstiden

Babylon Berlin om kriminalitet og dekadence i mellemkrigstidens Tyskland blev sendt på dansk tv i 2018 og har næsten fået lige så stor succes her som i seriens hjemland.

Skaberne forklarer succesen med, at 1929 på mange måder er et spejlbillede af vores egen tid.

”Når man laver en periodeserie, handler den ikke om tiden, serien foregår i, men om den tid, man selv lever i. Det er vist det, der appellerer til publikum,” forklarer den ene af skaberne, Henk Handloegten, der sammen med makkeren Achim von Borries var inviteret til Danmark af Copenhagen TV Festival og Copenhagen Film Fund.

– Hvad er det for ligheder, I ser imellem nutidens Europa og Berlin i 1929?

”Usikkerheden. Mange ting var også uklare dengang. Det var en tid, hvor der blev eksperimenteret med demokrati for første gang i Tyskland. Særligt i Berlin var det en tid med modernisme og frisind, efter det strenge regime faldt,” svarer Achim von Borries, og Handloegten supplerer:

”Det hele gik for hurtigt, og folk følte ikke, at de havde kontrollen over deres eget liv. I dag føler folk også, at det hele går for hurtigt, og at de ikke har medbestemmelse over regeringer og love.”

Publikum ved mere
Achim von Borries tilføjer dog, at det ikke var skabernes plan, at serien skulle afspejle nutiden så slagkraftigt.

”Vi var overraskede over, hvor mange små ligheder, der var imellem dengang og nu. Det var ikke planen. Da vi først begyndte at planlægge serien, var verden stadig ved at komme sig over finanskrisen, og ingen talte endnu om Brexit og højredrejningen i Europa. Det var ikke det, vi lavede serien om, men nu er den i høj grad blevet relevant.”

– Hvis 1929 og 2019 har så mange ligheder, hvad har Babylon Berlin så at lære os om vores tid?

”Vi er ikke lærere, vi er historiefortællere. Og hvis du fortæller en historie, får alle noget forskelligt ud af den,” siger Henk Handloegten.

”Vi forsøger at fortælle en historie ud fra vores hovedpersoners perspektiv. De ved ikke, hvad der vil ske, men det gør publikum,” tilføjer Borries.

Selv om de to ikke vil belære deres publikum om tidligere tiders fejltagelser, giver Handloegten alligevel en enkelt lektion om dengang og i dag:

”Det er ikke skurkene, der er stærke. Det er heltene, der er svage.”

Ødelagt af krigen
Babylon Berlin er baseret på en bogserie af Volker Kutscher. Den består indtil videre af syv bøger om detektiven Gereon Rath, der kommer til Berlin i 1929 og opklarer komplicerede kriminalsager.

– Vil de kommende sæsoner også tage udgangspunkt i Kutschers bogserie?

”Ja, men Kutscher bevæger sig længere op i historien end 1933, og det vil vi ikke. Vi føler, at vores undergangsfortælling om Berlin slutter med Rigsdagsbranden. Men de første fire bøger vil blive reflekteret i serien,” fortæller Henk Handloegten.

Rigsdagsbranden var branden på den tyske rigsdag i 1933, som resulterede i, at rigskansler Adolf Hitler fik ubegrænsede beføjelser til at fængsle alle politiske modstandere. Med andre ord var det den begivenhed, der gjorde Tyskland til et totalitært diktatur.

”Vi fik ret stor frihed af Kutscher og er endt med at lave et helt andet univers end det, der er at finde i bøgerne,” supplerer Achim von Borries.

Men det er ikke kun seriens boglige forlæg, skaberne har taget sig friheder med. Det er også historiske fakta, forklarer Handloegten.

”Vi måtte jo skabe et Berlin, der var fuldstændigt ødelagt efter krigen. Ikke kun bygningerne, men også mentaliteten. Vi lavede vores egen 1920’er-verden, og det var godt, for når man vil lave en unik serie, skal man have en unik verden.”

– Så det er vigtigere for jer at lave en autentisk og interessant verden, end det er at være historisk korrekte?

”Ja!” udbryder Achim von Borries.

”Vi lavede en historisk film sammen, der hedder Was nützt die Liebe in Gedanken, hvor vi lærte, at for mange tidskorrekte ting kan skabe stor distance mellem publikum og værket, fordi det bliver svært at relatere sig til karaktererne.”

Genrefilm forsvandt
Inspirationen til detektiv-universet i Babylon Berlin har serieskaberne også fundet i de film, der blev lavet i samtiden.

”Der bliver ikke lavet genrefilm i Tyskland efter 50’erne. Så da vi startede med at skrive, så vi en masse Fritz Lang-film som Dr. Mabuses testamente. Det var den sidste rigtige tyske genrefilm, for de forsvandt efter Anden Verdenskrig,” fortæller Achim von Borries.

– Hvorfor var der ingen tyske genrefilm efter krigen?

”Først og fremmest døde mange i krigen, og derfor var der også færre mennesker i filmindustrien. I 1960’erne var der ingen interesse for genrefilm, for når man perverterer filmtraditioner ved at bruge dem til propaganda, mister publikum interessen. Der er ingen tradition for det mere, og publikum kan lige så godt se det gjort bedre i en James Bond-film,” siger Achim von Borries.

”For os har det føltes befriende at trække på genrefilm. Det er ikke en genreserie, det er et panorama over den tid i Berlin, men vi blander en masse genrer. Der er for eksempel James Bond-agtige skyderier og musiksekvenser. Det eneste, vi ikke rigtigt bruger, er kærlighedsdramaet,” siger han med et grin.

Tredje sæson af Babylon Berlin forventes at få premiere i Tyskland sidst på året.