Det skal du se på arkitekturfestival

I aften får Kaspar Astrup Schröders dokumentar om den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels verdenspremiere på det mest passende sted: Copenhagen Architecture Festival.

Vi har snakket med Bjarke Ingels på telefon fra New York, hvor han har travlt med at designe en af de skyskrabere, som skal erstatte tvillingetårnene, der faldt under 9/11. Her er de festivalfilm, der springer ham i øjnene.

Citizen Jane

Matt Tyrnauers dokumentar fortæller historien om forfatteren Jane Jacobs og hendes kamp for ikke at lade udviklingen i New York styre af pengegriske forretningsmænd.

”Jane Jacobs er en af de store inden for byudvikling og har inspireret mange arkitekter,” siger Bjarke Ingels og fortsætter:

”Hun kæmpede en David/Goliath-kamp i 1950’ernes New York mod Robert Moses, bygherren, der ville føre en motorvej gennem Greenwich Village på Manhattan. Hun fik samlet lokalbefolkningen og vandt. Det har lagt kimen til borgerinddragelse på græsrodsniveau. Så her lærer man ikke bare noget om byudvikling, men møder også en stærk kvinde, der går imod etablissementet.”

Dream Empire

David Borensteins Dream Empire følger en ung kvinde, som prøver at tjene hurtige penge i den kinesiske boligboble, men også må sande, at hun er en brik i et større spil.

”Kina har været på alles læber de sidste tyve år på grund af den enorme udvikling i bytilvækst og -tilflytning,” fortæller Bjarke Ingels.

”For nylig så jeg et indslag om, at deres internet mere er et intranet for 1,3 milliarder mennesker på grund af landets firewall mod resten af verden. Så hvis man har et afskåret økosystem, opstår der nogle lokale livsformer. Det gælder også arkitekturen, hvor alt er styret af den store centralregering, så der er kommet nogle eksperimenter ulig noget andet i verden.”

Rem

Hollandske Tomas Koolhaas har lavet en film om sin far, den legendariske arkitekt Rem Koolhaas. I filmen kommer han intimt ind under huden på den måske mest toneangivende arkitekt i nyere tid. Se traileren her.

”En af de bedste dokumentarer om en arkitekt – My Architect – er lavet af en af arkitekten Louis Kahns uægte sønner. Kahn levede med tre kvinder og havde børn med dem alle sammen,” siger Bjarke Ingels.

”Rem er så lavet af Koolhaas’ søn Tomas fra dennes første ægteskab, så han har nok haft en adgang, som en dokumentarist sjældent får. Jeg har selv arbejdet for Koolhaas, og han er uden tvivl en af tidens største og vigtigste arkitekter, så det er en interessant film.”

Playtime

Jacques Tatis komedieklassiker fra 1967 følger hans Monsieur Hulot og en gruppe amerikanske turister rundt i et futuristisk Paris, hvor nye, teknologiske virkemidler komplicerer dagligdagen.

”Den er jo lidt som Charlie Chaplins Moderne tider en form for surrealistisk absurd portræt af den modernistiske verden. Den viser nogle af de uhensigtsmæssige sider af udvikling og fremskridt, og det er sjovt at se, hvordan man forestillede sig fremtiden for 50 år siden,” fortæller Bjarke Ingels.

”Uanset hvilken tid man kommer fra, ved man godt, at der altid er en masse børnesygdomme. De første mobiltelefoner var store, dyre og dårlige, men nu er det svært at forestille sig tilværelsen uden en smartphone. Jeg havde en af de første Nokia'er med kamera, men det var røvdårligt, så jeg har nærmest ingen billeder af mig selv, fra jeg flyttede hjemmefra, til jeg fik en smartphone med et ordentligt kamera. Tyve år af mit liv er fuldstændigt udokumenteret. Mange nye ting føles som tilbageskridt, indtil de bliver fremskidt, men det må man tage med.”

Big Time

Instruktør Kaspar Astrup Schröder har fulgt Bjarke Ingels i en årrække for at portrættere arkitekten, som The Wall Street Journal har udråbt til en af arkitektverdens største stjerner. Big Time har verdenspremiere i aften på Copenhagen Architecture Festival og får almindelig biografpremiere 3. maj.

”Den er jeg jo selv med i, men jeg har faktisk ikke set filmen endnu. Kaspar var interesseret i at lave en dokumentarfilm, der ikke føles som en tv-reportage. Derfor har han forsøgt at undgå interviews til kameraet, og i de syv år, han har fulgt mig – jeg var ikke engang flyttet til Amerika, da han begyndte at filme – er der jo sket grotesk mange ting,” fortæller Bjarke Ingels.

”Men ud af det store materiale har han forsøgt at lave en historie med begyndelse, midte og slutning. Inden vi gik i gang, talte jeg med Kaspar om, at filmen skulle vise, hvad arkitektur kan, og hvordan den skaber rammerne for vores tilværelse. Men filmen skulle også være en menneskelig fortælling med ægte dilemmaer og konflikter. Det syntes jeg var et spændende eksperiment, så nu må vi se om det lykkes.”