Shortlist: Det umuliges kunst

Hvis der er en problematisk genre, så er det film, der forsøger at væve et teaterstykke ind i en handling. Det kommer som regel til at virke prætentiøst og gemacht.

Teaterstykket skal kommentere og symbolsk spejle handlingen, men det er jo et arbejde, som tilskueren selv burde gøre, og instruktøren kommer til at skabe to virkeligheder, hvor den ene er underordnet den anden, og hvor handlingen går i stå på teaterscenen. Gab!

Skrå brædder er et halsbrækkende projekt af 27-årige Anton Breum, der stik imod tidens trend – den dokumentariske realisme – dyrker det teatralske og afdækker umoderne store følelser som had og kærlighed med inspiration fra Ibsen, Strindberg og Bergman (plus en dosis koreansk film).

Men det lykkes så overbevisende, at man føler sig fristet til at udråbe Skrå brædder som den største overraskelse på Ekko Shortlist.

Særsyn i dansk film
Signe Mannov og Ken Vedsegaard spiller fremragende i hovedrollerne, og Adam Paez De La Cadena Ljosås raffinerede montage, understøttet af Nicklas Schmidst smukke musik, sammenfletter dramaet foran og bag tæppet til en helhed, hvor delene ikke bare er lige vigtige, men også uadskillelige.

Det gør dramaet komplekst og dog letforståeligt, hvilket er et særsyn i dansk film, der ofte tynges af 1:1-realisme.

Og når Breum og Ljoså i det storslåede, gåsehudsfremkaldende klimaks på scenen klipper til skuespillernes hverdagsagtige påklædning i garderoben, går teatrets stilisering og filmens realisme op i en højere, larger than life-virkelighed.

Studiet af magt
På scenen er Lena og Axel et succesfuldt par, men bag teatertæppet foregår en kærlighedskamp, der involverer en tredje part. Her trækker Anton Breum – og hold nu godt fast – på sin kandidatgrad i statskundskab.

”Statskundskab er studiet af magt – magt mellem nationer, grupper og individer,” skriver instruktøren, der har gået på Den Europæiske Filmhøjskole og haft Nikolaj Arcel som tutor.

”Magtspil er voldsomt inspirerende – jeg nød at dyrke Lena og Axels kærlighedskamp, og jeg ønsker at angribe samme type af heftige konflikter i mine fremtidige film,” fortsætter han sit director’s statement.

Elegant koreograferet
Men det mest imponerende ved Skrå brædder er Breum og fotograf Fredrik Sundbyes (som også har filmet Shortlist-hittet In absentia) evne til at udtrykke tanker i billeder – det umuliges kunst.

Som når Signe Mannov foran spejlet i garderoben tankefuld leger med en teaterkniv, eller når hun mimer Axels faste belæring om, at hun skal synge kraftigere: ”Sangen er slutningen, og slutningen skal være perfekt.”

Og slutningen bliver perfekt med Mannovs hudløse version af Ibens Ingen grund: ”Du har ingen grund, ingen grund til at stole på mig / Jeg gør hvad der falder mig ind / Jeg har ingen ro i mit sind.”

Det funklende filmtalent træder ikke mindst frem i en elegant koreograferet kamerakørsel, som fører os igennem efterfesten og hen til hovedpersonerne. Læg mærke til, hvor meget man i denne scene kan sige uden at sige noget, og det er den slags detaljer, som gør Skrå brædder til en yderst løfterig kortfilm.

Kan talentet bære? Vi kan næsten ikke vente på at se Anton Breums næste film.

Et råb om hjælp
Det er hårde odds at skulle dyste med Skrå brædder om en plads på top 10, som offentliggøres mandag klokken 12. Af samme grund har vi valgt to andre stærke film som ugens nye boblere.

Den ene er R.S. Söderströms forrygende afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Julegrisen, der skaber lidt jule(anti)stemning på Ekko Shortlist.

Den ni minutter lange animationsfilm (2010) fortæller historien om en lille gris, der i en kasse på bagagebægeret ankommer til en arbejderlejlighed i København anno december 1932. På et ensomt loftskammer fedes den op, mens adventslysene bliver tændt ét for ét.

Fed og forspist lykkes det i sidste øjeblik den kommende flæskesteg at flygte ud over hustagene. Og man rammes af akut højdeskræk, når grisen balancerer på tagrender med de sultende mennesker i hælene.

”På et tidspunkt var jeg indespærret på Filmskolen på Holmen, og grisen var et råb om hjælp – at de tog livet af mig. Jeg er grisen,” afslører R.S. Söderström med et glimt i øjet.

Russisk avantgarde møder Walter og Trofast
Historien er fuld af humor og skøre indfald. Den serveres således som en musical, hvor juleanden synger for. Samme and, som under den svimlende kameratur bliver jagtet og halshugget i billedets baggrund. Og slutningen, som ikke skal afsløres her, er nærmest poetisk.

”Jeg var også inspireret af det paradoks, at vi varmer op til juleaftens ædegilde med animationsfilm om søde dyr,” tilføjer den 39-årige, svenske instruktør, der har boet i Danmark siden 2006.

Richard Stampe Söderström, som han hedder i det civile liv, forklarer, at filmens stil er inspireret af noget så forskelligt som russiske Aleksandr Sokurovs Russian Ark, der er filmet i én lang, uklippet kameraoptagelse, og klassisk leranimation a la Walter og Trofast.

Hvis du synes, filmen virker bekendt, så skyldes det, at R.S. Söderström har lavet et spin-off, som blev vist i 2012 på DR med titlen Piggy.

Den talentfulde instruktør er i øjeblikket ved at udvikle en 3D-animeret science fiction-spillefilm, der har arbejdstitlen Tychos hemmelighed. Den støttes af Rasmus Horskjær, som i parentes bemærket er godt på vej til at blive den bedste børne- og ungdomskonsulent, Det Danske Filminstitut nogensinde har haft.

Det visuelle udtryk tæller
Den tredje nye bobler, der skal kæmpe om at komme på top 10 – maksimalt to boblere kan komme på listen pr. uge – er Jesper Isaksens No Exit.

I filmen møder vi Sami (Ashkan Paydar) og Ahmed (Behruz Banissi). De er bedste venner og medlemmer af en hårdkogt indvandrerbande, men da Ahmed sælger stoffer på egen hånd, stilles Sami over for et ubarmhjertigt valg.

Også No Exit går i en anden retning end den nyrealisme, som de belgiske Dardenne-brødre startede og instruktører som Tobias Lindholm og Michael Noer har videreført herhjemme.

”Mine film er meget båret af det visuelle udtryk, lyddesignet og soundtracket,” skriver 38-årige Jesper Isaksen, der har sit eget filmselskab, 9mm Film.

Rå, dansk gadekriminalitet
”For mig handler det ikke om reality rules, som er visse andre instruktørers mantra,” fortsætter den autodidakte instruktør, der i stedet nævner Nicolas Winding Refns Pusher og Scorseses Mean Streets som forbilleder.

”Jeg vil lave film, der leger med filmmediets mange elementer, og jeg vil sanse filmen. I No Exit og efterfølgeren No Exit 2 besluttede jeg mig for at kombinere den rå, danske gadekriminalitet med en mere amerikansk filmæstetik.”

Også Exit 2 vil vi teste på Ekko Shortlist i en nær fremtid, ligesom vi håber på at bringe treeren, som Isaksen pt. arbejder på at færdiggøre.

Og han har allerede fået flere skulderklap i kommentarfeltet under den benhårde film – noget overraskende alle fra kvinder.

Hvilke nye film skal have en af de eftertragtede pladser på top 10? Teaterfilmen Skrå brædder, julespoileren Julegrisen eller gangsterdramaet No Exit?

Dét afgør du ved at se filmene og give dem stjerner (både views og stjerner tæller).

Og ligegyldigt hvem der trækker det længste strå mandag klokken tolv, så kan vi med præsentationen af disse tre film – og alle de andre talentfilm på Ekko Shortlist – vist godt tillade os at sætte et lillebitte spørgsmålstegn ved Christoffer Boes udsagn om, at han er the last great i dansk film.