Nyhed
07. nov. 2011 | 18:46

Detektivfilm er Twin Peaks uden charme

I Cph:Dox-filmen Detektiven åbner instruktør Christoffer Dreyer sit eget detektivbureau i flækken Gedser. En sjov ide, som ikke fungerer i praksis.
Af Mads Suldrup

Der bor bare 809 mennesker i Gedser.

Det er den sydligste by i Danmark, og Østersøen er nærmeste nabo. Der er ét hotel i Gedser, ét supermarked, én kirke og – nå ja – ét detektivbureau.

Manden bag detektivbureauet er instruktør Christoffer Dreyer. Han indlogerer sig på byens hotel og omdanner det gamle slagteri, der vistnok engang også har været en bager, til et detektivbureau. 

Dermed får Gedser-boerne deres helt egen Sherlock Holmes. Problemet er bare, at der ikke er synderlig behov for sådan én i Gedser.

Mystiske radiosignaler
Logisk nok står folk ikke i kø uden for Dreyers detektivbureau med mysterier og mordgåder. Da Dreyer endelig får en opgave, drejer det sig om at få åbnet en låge!

Derfor må instruktøren selv gå på jagt efter interessante sager, og langsomt stykker han en større konspirationsteori sammen – godt hjulpet af mystiske radiosignaler og andre fiktive elementer, som Dreyer krydrer sin fortælling med.

Det er på papiret en sjov og original ide, men desværre falder den i praksis til jorden.

Det er svært at vide, hvad Dreyer vil med sin film. Hvis han bare vil underholde, er han sin egen værste fjende. Hans karakter er filmens fundament, men Christoffer Dreyers funny bones er ikke stærke nok til at bære konstruktionen.


Våd detektivdrøm
Dreyers detektivkarakter er kun morsom i få tilfælde og er i overhængende fare for at blive selvsmagende.

Og han er så optaget af sin våde detektivdrøm, at han forbigår de dokumentariske muligheder i den virkelighed, han færdes i.

Hvilket er en skam, for Detektiven fungerer bedst, når hovedpersonen træder i baggrunden og giver plads til Gedser-boerne, som har masser af røverhistorier at fortælle.

Ingen Dale Cooper 
Det virker, som om Christoffer Dreyer egentlig hellere ville have lavet en fiktionsfilm.

Inspirationen fra film noir og gamle detektivromaner er tydelig, når han som en anden Philip Marlowe bevæger sig gennem den tætte nattetåge i neonlysets skær.

Den gådefulde og småuhyggelige underlægningsmusik leder tankerne hen på David Lynchs tv-milepæl Twin Peaks.

Men i Gedser er der ingen ungpigelig i den mørke muld, og Christoffer Dreyer besidder på ingen måde samme charme som special agent Dale Cooper.

Derfor burde Detektiven nok være blevet på tegnebrættet.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko