DF-borgmester: Star Wars handler om demokrati

Hovedstadens intelligentsia løftede øjenbryn, da det i december stod klart, at Dansk Folkeparti fik deres første borgmester i København.

Carl Christian Ebbesen satte sig på borgmesterposten i hovedstadens Kultur- og Fritidsforvaltningen, der fordeler støttekroner til kulturelle aktiviteter og administrerer over 100 idrætsanlæg, biblioteker og kulturhuse.

Dansk Folkeparti henter ikke mange stemmer i den danske kulturelite, og i sine første mange interviews snakkede den nyslåede borgmester da også mest værdipolitik. Han ville droppe kønsopdelte svømmehaller, bygge flere idrætshaller og fodboldbaner, men frem for alt gøre de danske værdier stærkere.

Om finkulturen var han mere fåmælt.

Det er nyt terræn for den uddannede civiløkonom, der er til 80’er-pop og ikke kan huske, hvornår han sidst har været i teatret. Han nævner Star Wars-sagaen og Anja og Viktor-serien som sine favoritter, men for det meste ser han flere nyhedsudsendelser end film.

Det kreative vækstlag
Før Carl Christian Ebbesen satte sig på borgmester-taburetten 1. januar, havde han brug for tid til at sætte sig ind i kulturstoffet.

Det har han fået nu. To måneder endda.

Og derfor har Ekko sat sig med ham i sofaarrangementet på kæmpekontoret på Københavns Rådhus for at spørge, hvad han egentlig vil gøre for filmmiljøet i København.

”Jeg brænder rigtig meget for den filmfond, som jeg og den forhenværende kulturborgmester var primus motor i at få op at stå,” begynder han.

”Der er et kæmpe potentiale i det kreative vækstlag i København, og filmfonden er en mulighed for at vise byen frem på en god måde. Vi kan se, at dansk film formår at komme ud i verden med sine produktioner. Vi kan noget på det område, og derfor vil vi blive ved med at støtte op om det.”

Copenhagen Film Fund var forhenværende kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslevs mest håndgribelige bidrag til dansk film.

Efter års tilløb og forsinkelser blev den endelig realiseret sidste år. Fonden kan uddele 35 millioner kroner over en treårig periode, heraf 19,8 millioner kroner fra Københavns Kommune som en midlertidig bevilling.

”Det betyder meget, at vi vedligeholder Fonden, og jeg vil arbejde for, at der bliver hevet penge hjem til det område også efter den midlertidige bevilling,” lover Carl Christian Ebbesen.

Filmfond uden film
Pia Allerslev måtte gå på akkord med sine økonomiske krav, da filmfonden blev sat i søen. De 35 millioner er fem mindre, end hvad hun angav som minimumsbeløb i Politiken.

Indtil videre har resultaterne da også været forholdsvis beskedne. Fonden har støttet den danske Fridthjof-serie The Heartless med Julie Zangenberg, den tværeuropæiske politiserie-satsning The Team med Lars Mikkelsen samt de danske optagelser til Kriminalkommissær Barnaby i jubilæumsafsnit nummer 100.

Filmfonden har altså – trods navnet – stadig til gode at støtte sin første film.

”Al opstart er svær, men jeg synes, man er kommet okay fra start. Og jeg er sikker på, at det vil udvikle sig med tiden,” siger kultur- og fritidsborgmesteren.

”Vi tror på, at vi får de investerede penge tifoldigt tilbage. Og tiltaget kan skabe mange jobs i branchen i fremtiden og give økonomien et skub ved, at vores hoteller og barer bliver taget i brug, når der er optagelser i København. Selvfølgelig kan vi finde de tyve millioner igen, når den nuværende bevilling udløber.”

”Jeg vil også gerne arbejde for, at fondens budget forøges, men det afhænger også af private fondes bidrag. Forvaltningen kan understøtte noget, som der i forvejen er energi i, men den energi skal i høj grad komme fra privatpersoner."

Benhård business
Borgmesterens økonomibaggrund skinner igennem, når han taler om kultur. Forvaltningens støtte er ikke ren gavmildhed, det er også en forretning. Især filmfonden.

”Filmfonden er ikke typisk kulturstøtte. Den er benhård og cool business,” slår han fast.

”Hvis den ikke giver afkast, har den ingen fremtid. Men jeg er nu også stensikker på, at Danmark har gavn af fonden, og jeg tror, at vi allerede næste år vil se en positiv udvikling. Men vi skal også kunne se, at det går i den rigtige retning.”

Carl Christian Ebbesen støtter dog gerne den smallere filmkunst såsom Københavns kunstfilmbiografer og filmfestivaler med en særlig niche. Bare ikke for enhver pris.

Ikke for smalt
”Når det gælder støtte og tilskud, handler det jo mest om at fremme noget, som ikke kan klare sig selv, men som man mener har en relevans. Det vil typisk være smallere ting,” siger han og fortsætter:

”Men det må heller ikke blive for smalt. Jeg vil gerne have, at det har relevans for en vis mængde mennesker, hvis vi skal lægge penge i noget.”

”Jeg siger ikke, at der er ting, som nødvendigvis skal skæres væk. Men hvis der er nogen, der er faldet i søvn, og besøgstallene falder og falder, så må man skubbe til dem og appellere til, at de arbejder på at formidle tingene, så flere får lyst til at komme forbi,” lyder den forsigtige formaning.

Konkrete eksempler vil han dog ikke vove sig ud i.

”Der er en økonomisk virkelighed at forholde sig til, og man skal ikke blive ved med at holde liv i noget, som kun interesserer et fåtal. Jeg vil ikke anbefale, at vi giver et tilskud på 100.000 for at holde liv i noget, som har et publikum på en håndfuld mennesker.”

Homofestival og muslimer
Så er der folkeligheden.

Kultur- og fritidsborgmesteren mener, at film kan have en vigtig, opdragende og formidlende funktion. Han nævner sin yndlingsfilm Star Wars, der efter hans egen opfattelse handler om, hvordan demokratiet kan smuldre, hvis vi ikke kæmper for det.

”Det er vigtigt, at vi forstår vores egen kulturhistorie, og at vi får lært vores børn, hvorfor demokrati og ytringsfrihed er vigtigt. Og at det ikke kommer af sig selv,” fastslår Carl Christian Ebbesen.

”Her kan film have en god, formidlende funktion, fordi de kan fortælle tingene på en spændende og letforståelig måde.”

Han mener også, at Mix Copenhagen, filmfestivalen for anden seksuel observans, kan være med til at skabe større tolerance.

”Mix Copenhagen kan være med til at skabe større forståelse og accept hos børn med indvandrerbaggrund, som kommer fra en kultur, hvor homoseksualitet ikke er accepteret.”

”Her kunne jeg godt tænke mig, at man for eksempel lavede samarbejde med skolerne, så indvandrerbørnene ikke bliver for meget præget af deres forældres kultur på det område.”