Digital lynchstemning mod Woody Allen

For en uge siden stod Woody Allen og Mia Farrows fælles adoptivdatter, Dylan Farrow, frem i et åbent brev på journalist Nicholas Kristofs blog på New York Times’ hjemmeside og anklagede den berømte filminstruktør for incest.

Ifølge Dylan Farrow blev hun som syvårige seksuelt udnyttet af Woody Allen i familiens sommerhus i 1992. Men myndighederne fandt ikke dengang grundlag for at sigte instruktøren, og efter massiv omtale i medierne blev der lagt låg på sagen.

Men siden Dylan Farrows brev i avisen er historien nu igen blevet et brandvarmt emne, og historien er eksploderet – ikke mindst på de sociale medier.

”Pædofile svin”
Facebook og Twitter har fået en væsentlig betydning for, hvordan offentligheden reagerer på alvorlige anklager som incest. Samtidig er de sociale medier blevet et redskab for de involverede parter til at understøtte deres agenda.

”Jeg elsker min datter. Jeg vil gøre alt for at beskytte hende.”

Sådan skrev Mia Farrow i tirsdags på sin Facebook-profil, og siden er det væltet ind med sympatiske beskeder til den 68-årige skuespiller.

Blandt de mange kommentarer ulmer hadet samtidig mod den 78-årige Woody Allen, der bliver kaldt alt fra pædofile svin til en psykopat, der burde spærres inde på livstid.

Woody Allens egen officielle Facebook-profil er stadig tilgængelig, men er blevet gjort inaktiv, så det ikke er muligt for det sociale medies brugere at kommentere på siden. Måske for at undgå, at profilen bliver et springbræt til en moderne heksejagt.

Pøblen i cyberspace
Den digitale pøbel synes nemlig at boltre sig i cyberspace, hvor tastaturet har erstattet fortidens høtyve. På Twitter vælter det minut for minut frem med links til artikler, der dømmer instruktøren ud fra betragtninger, der næppe består et kildekritisk eftersyn.

Det mest påfaldende eksempel er, hvordan interviewet Angst-Ridden Humorist med Woody Allen fra People Magazine, oktober 1976, bliver anvendt som bevisførelse for, hvorfor instruktøren er skyldig i de incestuøse anklager.

I det næsten fyrre år gamle interview fortæller Woody Allen til journalisten Jim Jerome, at ”hvis jeg i morgen blev taget i en elskovsrede med femten tolvårige piger, ville folk tænke: ’Ja, det har jeg altid vidst om ham.’”

Bemærkningen er en selvironisk kommentar til Allens udstilling af sit komplicerede kærlighedsliv, der senere kulminerede med det opsigtsvækkende ægteskab i 1997 med Mia Farrows 35 år yngre adoptivdatter, Soon-Yi Previn.

Modsat Dylan Farrow er Soon Yi-Previn ikke Farrow og Allens fælles adoptivbarn. Men den væsentlige detalje bliver også misforstået eller manipuleret med, når forargelsen og fordømmelsen vælter ned over instruktøren på nettet.

Film tolkes som tilståelse
Men det er først og fremmest citatet fra 1976, der bliver brugt som benzin på bålet, når anklagerne skal retfærdiggøres i kommentarerne på de sociale medier.

Flere nyhedsmedier anvender også citatet til at underbygge deres blakkede billede af Woody Allen, som i en artikel på nyhedssiden Think Progress.

Her fremhæver forfatteren samtidig en interessant debat, der er opstået på de sociale medier, hvor Woody Allens film bliver tolket som tilståelser på hans angivelige overgreb.

”Er Match Point, hvor en mand, som gifter sig ind i en rig familie og slipper af sted med mord, en hyldest til Dostojevskij Forbrydelse og straf, eller Allens refleksion over, at han har undgået at blive retsforfulgt,” citerer journalisten fra et tweet.

Ført fans bag lyset
Skribenten advarer dog mod at aflæse kunst på de præmisser, men fremhæver i stedet, at Woody Allens neurotiske og charmerende iscenesættelse af sig selv i sine film forstærker vores opfattelse af instruktøren som uskyldig.

Journalisten opfordrer derfor til, at man skal boykotte Woody Allens film.

En blogger på livsstilsmagasinet GQ forfølger den samme tankegang og skriver, at Allens persona i sine film har ført alle hans fans bag lyset.

”Den Woody Allen, vi har lært at kende og elske, var blot en skabning, om end en meget overbevisende én. Manden var en del af filmene og muligvis en del, der aldrig fortalte den rigtige historie om ham.”

”Nu står vi tilbage og må spørge os selv, om hans iscenesættelse var en løgn. Og nu kan vi også undre os over, hvor meget det sandsynlige monster har fundet vej ind i os,” skriver journalisten.

Gode film forvandles til dårlige
Diskussionen om, hvorvidt man kan adskille en mulig pædofil fra hans kunst og fortsat have et forhold til værkerne, blev også taget op i fredagens udgave af Politiken.

”En kølig og nøgtern betragtning vil være at adskille mennesket fra kunstværket. For mig er sagen hypotetisk, fordi der ikke er fældet nogen dom i nogen retssag. Men principielt set er der masser af idioter, som har lavet fantastiske kunstværker,” lyder det fra Filmskolens kommende rektor, Vinca Wiedemann.

Forfatter og medlem af Etisk Råd, Signe Wenneberg, har dog en helt anden holdning.

”Jeg må sige, at jeg har ændret syn på hans film, som jeg ellers rigtig godt kan lide. Jeg respekterer Nicholas Kristof meget (New York Times-journalist), som lånte Dylan Farrow sin blog og dermed også gav hende noget af sin troværdighed. Og jeg tror på hende,” siger Signe Wenneberg.

Berømmelsen frifinder ham
Det ikke kun forholdet til Woody Allens film, der bliver debatteret. Der diskuteres også flittigt, hvordan Woody Allens status som anerkendt kunstner automatisk kommer ham til fordel i sagen.

På kultursiden The New Inquiry er journalisten Aaron Bady ikke i tvivl om, at Woody Allen er skyldig, men at hans berømmelse vil frifinde ham.

”Faktisk behøver du slet ikke at forsvare dig, for dine tilhængere, som har lavet dokumentarfilm om dig, skal nok skrive lange essays i The Daily Beast, hvor de river vidneudsagnene i stykker for dig,” skriver han og fortsætter:

”Du kan fortsætte dit liv og lave flere film uden problemer. Men hvis du er en kvinde, som har anklaget en stor filminstruktør for seksuelt misbrug som syvårige, er udgangspunktet, at hvis du ingen beviser har, er du fuld af løgn,” mener journalisten.

Dobbeltmoral
Aaron Bady refererer til en artikel af dokumentaristen og Emmy-vinderen Robert Weide, der i 2012 lavede en kritikerrost portrætfilm om Woody Allen.

Artiklen er skrevet i kølvandet på de anklagende tweets, Mia Farrow og adoptivsønnen udsendte i forrige måned, da Woody Allen fik en ”lifetime achievement award” til årets Golden Globe-fest.

”Jeg syntes, det var underligt, at Globe-hyldesten (ifølge Mia, red.) skulle vise foragt for misbrugte ofre, når Mia bevidst deltog i festlighederne ved udtrykkeligt at have givet tilladelse til brug af filmklip med hende,” skriver Robert Weide, der lavede montagen af Allen-film til Globe-festen.

Han gennemgår i artiklen slavisk sagen, siden den rullede for første gang i 1992.

Han opregner en række fejl og misforståelser, der jævnligt bliver viderebragt. For eksempel, at Soon Yi-Previn skulle være Woody Allens egen datter, som flere brugere på de sociale medier har en tendens til at tro.

Og han påpeger det dobbeltmoralske i, at Mia Farrow er ven med og har vidnet for Roman Polanski, som er flygtet fra USA for at undgå straf for erkendt sex med en mindreårig.

Ligesom hun har været usædvanlig tavs om, at hendes egen bror, John Charles Villiers-Farrow, netop har fået 25 års fængselsstraf for et årelangt sexmisbrug af to mindreårige drenge.

Allens respons vækker mere vrede
Flere skuespillere fra Woody Allens film, som blandt andre tæller Alec Baldwin og Cate Blanchett, har i løbet af ugen udtrykt deres sympati for instruktøren på Twitter.

Men støtten synes alligevel at blegne. Hadet på de sociale medier i sådan at en grad, at det virkede uundgåeligt, at den 78-årige Woody Allen ikke ville blive nød til at reagere på anklagerne.

Fredag aften brød han så tavsheden og gav sit syn på sagen i et åbent brev i The New York Times, hvor han stod fast på, at adoptivdatteren er blevet opdraget til at hade ham af Mia Farrow, og at han aldrig har misbrugt Dylan Farrow.

Kort efter bragte branchebladet The Hollywood Reporter et modsvar fra Dylan Farrow, der kvitterede med at holde fast i sine anklager. I flere kommentarer til artiklen på The Hollywood Rerporters hjemmeside hagler de pædofile skældsord forsat ned over instruktøren.

Det samme gælder på de sociale medier, hvor forfatteren John Moe dog spydigt bemærker følgende på sin Twitter-profil: ”Hvornår er den nationale afstemning om Woody Allen fastsat til?”