”Disciplineret dræber jeg ikke instruktøren”

Det kan godt være, at franskmændene regner sig selv for verdensmestre i filmkunst, men Cannes-festivalen har altid importeret stjernestøv fra Hollywood.

Det er derfor, årets festival uddeler en æres-Guldpalme til både Star Wars-skaberen George Lucas og Meryl Streep. Sidstnævnte er med sine 21 Oscar-nomineringer til dato en af amerikansk films betydeligste skuespillere.

Det er formentlig også derfor, Meryl Streep afbryder sin egen applaus ved at sætte sig til rette med et sigende blik, da hun indtager scenen i Debussy-salen på årets festival til et interview om sin karriere.

”Jeg er ikke nogen rockstjerne,” bedyrer Meryl Streep, der trods tømmermænd er skarp, selvironisk og tjep til at gå intervieweren i rette, når han bliver for leflende.

Som da hun dementerer hans påstand om, at hun i sine tidlige film altid var det mest interessante indslag: ”Det var jo dengang, hvor der kun var én kvinde med i filmen. Selvfølgelig husker man hende.” 

Skelsættende scener
I halvanden times samtale deler Meryl Streep lystigt ud af anekdoter fra en lang karriere.

Hun fortæller om at trække på sine egne erfaringer til sin rolle i Michael Ciminos krigsfilm The Deer Hunter.

”Jeg kommer fra en lille by i New Jersey. En del unge mænd fra min high school drog afsted uden at vende hjem. Min kæreste vendte hjem, men var blevet afhængig af heroin. Jeg kendte til det hele,” siger skuespilleren.

Hun fortæller også om skelsættende scener, der var svære at spille. Som Sophies valg, hvor hendes karakter som jøde under Anden Verdenskrig måtte vælge, hvilket barn hun tog med sig, og hvilket der blev sendt i døden.

”Der er intet, som hjælper, når man indspiller sådan en scene – heller ikke godt skuespilhåndværk. Hver gang klager jeg til min mand over, at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre, og at der derfor må være noget galt med manuskriptet.”

”Min træning er vigtig, når jeg har en sytten timer lang optagedag og er nødt til at gentage en scene fyrre gange, fordi instruktøren ikke bryder sig om den måde, jeg stiger ud af en bil eller leverer en replik på. Så har jeg brug for al min disciplin for ikke at dræbe ham.” 

Hævn over kvindebevægelsen
Flere gange benytter intervieweren lejligheden til at faktatjekke nogle af de mest opsigtsvækkende historier, der er skrevet om Meryl Streep gennem årene.

Det er rigtigt, at hun glemte sin første Oscar på toilettet (”Jeg satte den fra mig, da jeg løftede op i min kjole!”). Og det er rigtigt, at hun var nødt til at instruere sin medspiller Robert Redford i at vaske hår under optagelserne til Mit Afrika.

”Efter femte optagelse af vaskescenenvar jeg forelsket og glemte alt om flodhestene, der holdt faretruende øje med os. Vi ser ofte mennesker kneppe på film, men kærtegn er sjældne,” fortæller hun.

Det er også korrekt, at Meryl Streep selv skrev den forsvarstale, hendes fraværende mor leverer i skilsmissedramaet Kramer mod Kramer. Fordi forfatteren aldrig forklarede, hvorfor hendes mor-karakter forlader sin familie. 

”Jeg tror ikke, det interesserede ham. Han var vred og optaget af mandens dilemma: Hvordan skal han pludselig forholde sig til denne lille dreng? Det er en historie skrevet nærmest som en hævn over kvindebevægelsen,” siger Meryl Streep.

Ring ikke efter kl. 19
Netop ligestilling bliver et gennemgående tema i samtalen.

Men selv om Meryl Streep gerne taler om sin støtte til #TimesUp-bevægelsen, vægrer hun sig, når intervieweren forsøger at fremstille hende som en feministisk foregangskvinde. 

”Jeg producerede babyer, ikke film,” siger hun og roser kolleger som Nicole Kidman og Margot Robbie for at starte deres egne produktionsselskaber.

”Jeg har aldrig brudt mig om at blive ringet op efter klokken syv om aftenen. Derfor har jeg altid været afhængig af de manuskripter, jeg fik tilsendt.” 

Lettere for kvinder end mænd
Selv om Streep nødigt vil tage æren, er hun fortrøstningsfuld over, hvor langt branchen er kommet.

”Det har ændret sig helt vildt meget. I dag er de største stjerner jo kvinder, måske lige bortset fra Tom Cruise,” siger hun.

Det må være en bevidst overdrivelse, men omvendt har hun set branchens forandring fra første parket.

”Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Film afspejler folks drømme, og før der var kvinder i magtpositioner, var det svært for mænd at se sig selv i kvindelige hovedpersoner.”

”Jeg har sagt det 150.000 gange, men det er langt lettere for kvinder at identificere sig med mandlige karakterer end omvendt. Når jeg ser The Deer Hunter, kan jeg sagtens identificere mig med mændene, men det var først efter The Devil Wears Prada, at mænd begyndte at sige: ’Jeg forstår præcis, hvad din karakter gik igennem.’”

For unge skuespillere er der al mulig grund til at være fortrøstningsfuld.

”Hold håbet i live!” slutter Meryl Streep af. ”Du behøver kun ét gennembrud.”