Dokumentaren færdig som mainstream

Instruktør og journalist Michael Klint tager dagens tv-program op af lommen. I primetime på DR1 og TV2 sendes livsstilsprogrammet Hokus Krokus, en quiz med Lasse Remmer, Er du rigtig klog?, og et madprogram om rødspætter!

Først kl. 22:50 kommer der en dokumentar på TV2 — importeret fra udlandet.

Under titlen "Dokumentarismens stilling i dagens mediebillede" var der den 15. maj indkaldt til paneldebat på Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. Debat er dog så meget sagt, for deltagerne var nemlig rørende enige i, at det ser skidt — meget skidt — ud for genren på mainstream-tv.

Tendensen er klar, sagde Michael Klint, dokumentarfilmene bliver nedprioriteret, og pengene er der simpelthen ikke. "Det er symptomatisk, at man netop har valgt at nedlægge en hel dokumentarisk genre —radiodokumentaren — i forbindelse med nedskæringen på DR," sagde Michael Klint.

Filmforliget gør ondt værre
Dokumentarfilmene bliver skubbet længere og længere ud i sendefladen, og fordi tv-ledelsen følger publikums efterspørgsel, tør man ikke længere satse på dokumentarfilmen.

Dola Bonfils, der er filmkonsulent på Det Danske Filminstitut, fremhævede, at det nye medieforlig kun gør ondt værre. Filminstituttet skal indgå i et såkaldt "arrangeret ægteskab" med tv, hvilket ifølge Dola Bonfils medfører, at den kunstneriske dokumentar, som Filminstituttet har tradition for at levere, "skal drejes og æltes for at passe ind i de givne sendeflader".

"Det er ikke godt for miljøet at få flere penge fra tv, når det går ud over kunststøtteordningerne," sagde Dola Bonfils. "Massemedierne skaber først og fremmest en forventning om, at tv er hurtige nyheder, sensationer og skandalisering. Og når dokumentaren bliver sat ind i broadcasternes sendeflade, så bliver den uforudsigelige, komplekse og undersøgende dokumentar en del af en massekultur, der henvender sig til seeren som passiv forbruger."

Dansk succes — på trods
På trods af modvinden på tv-siden fastslog samtlige paneldeltagere, at der er mange gode grunde til at være stolt af dansk dokumentarfilm. Vi vinder et hav af priser, Copenhagen Dox er én af Europas førende dokumentarfilmfestivaler, og Den Danske Filmskole leverer en masse talenter.

Jakob Høgel, nyudnævnt leder af New Danish Screen, fremhævede, at det førhen var usexet at sige, at man lavede dokumentarfilm, og det gjaldt om ikke at nævne ordet, hvis man skulle sælge sit produkt. Store dokumentariske biografsucceser som Michael Moores film og danske Anders Østergårds Gasolin' (med Jakob Høgel som producer) har været med til at sætte dokumentarfilmen på plakaten og gjort den til et stærkt brand.

Markant modkultur
En studerende fra salen spurgte, hvordan det ser ud for fremtidens dokumentar, når eksperterne begræder nutidens trænge kår. Jakob Høgel svarede, at der de nærmeste år vil ske det, der allerede er sket i lande som England og USA, nemlig at dokumentarfilm ikke har noget med mainstream-tv at gøre.

"I USA har dokumentarfilmens vilkår altid været hårde, men det har til gengæld medført, at der opstået mange nichekanaler og alternative distributionsformer. Dokumentaren er ved at få en kritisk masse og en meget stærk alternativ identitet, og man kan jo håbe, at det samme vil ske i Danmark — på trods af, at det er et meget lille land," siger Jakob Høgel.

Undergrunden blomstrer
Arne Bro, leder af tv-uddannelsen på Den Danske Filmskole, pegede på, at især den teknologiske udvikling skaber gunstige vilkår for alternative dokumentarfilm. Dokumentarfilmens undergrund blomstrer, for alle og enhver kan lave film og for blot 10.000 kr. starte deres eget distributionsselskab.

"Det er her, fremtiden for dokumentaren ligger," sagde Arne Bro, " i en form, som ikke styres af sendeflader og seertalsmålinger. Her kan dokumentarfilmen leve op til sin egentlige opgave: at redegøre og fortolke virkelighedsfelter, som publikum ikke allerede kender til."