The Allins: Døråbning til galskaben

Med blodet løbende ned langs øret bevæger kultsangeren GG Allin sig desorienteret ud i trafikken og væk fra det spillested, hvor han netop har givet sin absolut sidste koncert.

Bag GG Allin løber inkarnerede fans og opildner ham til at fortsætte rusen.

Billederne stammer fra Sami Saifs dokumentar The Allins, der har premiere i dag søndag 9. april i København, Aarhus og Aalborg. Filmen – som vi anmelder her – forsøger at nå helt bag om den afdøde forsanger og kultfigur i bandet The Murder Junkies, GG Allin, den måske mest ekstreme figur i rockens historie.

”At fortælle en blød historie om en meget hård fyr har været utroligt interessant,” siger Sami Saif om filmen, der skildrer et ekstremt menneskes liv gennem hans families bevægende historie.

Sami Saif har tidligere beskæftiget sig med døden og familien som det centrale omdrejningspunkt. I sin banebrydende Family fra 2001 fortæller han sin egen historie, inklusive brorens selvmord, og i Tommy fra 2010 handler det om dansktop-musikeren Tommy Seebach, der var alkoholiker og døde i en alder af bare 53 år.

For instruktøren er døden vigtig at blive mindet om, fordi det er en del af livet.

”Jeg kan godt lide det øjeblik i en film, hvor nogen dør. Det er noget tungt, og jeg vil gerne undersøge, hvordan folk forholder sig til det,” forklarer Sami Saif.

To forskellige mennesker
Sami Saif blev opmærksom på GG Allin, da han så optagelserne af Allin på en kammerats videobånd.

På båndene kunne han se en gal mand, der gik til fysisk angreb på sine tilskuere og ofte blødte, defækerede eller smed tøjet på scenen.

Imidlertid øjnede han først for alvor en film, da han stødte på Allins mor, Arleta.

”Jeg troede til at starte med, at hans mor ville være et crackhoved eller en skør prostitueret – én, der var død i en tidlig alder. Så da jeg opdagede, at der var tale om en helt vidunderlig mor, blev jeg nødt til at undersøge, hvad fanden der var sket.”

I filmen står det klart, at der for Arleta er to forskellige mennesker gemt i hendes søn. Den ene vil hun ikke kendes ved, den anden er den søn, hun i sin tid gav navnet Kevin. Hun husker Kevin som et mere hjertevarmt og empatisk menneske end det, der blev kendt i offentligheden.

Med til interviewet sidder hovedpersonens bror Merle Allin, som ud over stadig at turnere med bandet The Murder Junkies lever af at sælge brorens memorabilia.

”Folk elsker GG i dag, fordi han er død, men mange ønskede ikke at være i nærheden af ham dengang, hvor han levede. Folk blev fascineret på afstand, men når de har været igennem et af hans shows, ønskede de at slå ham ihjel,” fortæller Merle Allin.

Hovedpersonen selv døde til Merles store overraskelse af en heroinoverdosis i 1993. Det skete, efter at han flere gange havde truet sine nærmeste og publikum med at tage livet af sig selv.

”Han var totalt i vildrede i 80’erne, det vidste både vi og han selv. Vi regnede med, at han vil dø dér. Så da han ikke døde troede vi, at han var uovervindelig,” fortæller Merle Allin.

Det planlagte selvmord
I 1989 stod musikeren på scenen og truede alt og alle med at begå selvmord. Meningen var, at det skulle ske året efter, men en fængselsdom for voldelig adfærd samme år fik ham på andre tanker.

”Da han kom i fængsel og blev stoffri, fik han fornuften tilbage. Og han var ikke klar til at tage sit liv, han havde meget mere at gøre og meget mere at sige,” fortæller Merle Allin.

Planen var dog stadig, at der var et naturligt tidspunkt at gøre en ende på det hele. Alkoholen og stofferne kom tilbage og svækkede GG Allins kontrol og fokus på musikken. Døden blev igen et samtaleemne mellem brødrene.

”Vi talte om hans død, vi talte om, hvad han ville have skulle ske, når han døde. Han ville gerne have en fest. Det var i begyndelsen af juni, og han døde i slutningen af juni,” fortæller Merle Allin.

De eksakte hændelser står stadigvæk ubesvarede i dokumentaren – et bevidst valg, fortæller instruktøren.

”Der er ikke nogen rigtig måde at sige, hvad der faktisk skete. Vi besluttede at holde det åbent i filmen, fordi der er så mange myter,” siger Sami Saif.

Alligevel står det klart for Merle, at brorens død var en kombination af en slidt krop, dårlige stoffer og dårligt selskab.

”Jeg kan med sikkerhed sige, at han ikke begik selvmord. Hvis han ville gøre det, havde han gjort det på scenen,” siger Merle Allin.

For Sami Saif lever gåden og fascinationen videre.

”På mange måder var den her mand helt umulig at forstå. Der ligger nogle forklaringer i hans barndom, og moren mener, at han havde en mental sygdom. Men en del af eftermælet er fortsat: Hvad fanden skete der?”