Dorte Bengtsons kortfilm til Cannes

Pigen har enorme strittænder og store drømme. Moren er en gal slå-ihjel-maskine, der tilintetgør pigens drømme.

I animation kan alt ske, og i Dorte Bengtsons Sylfidden sker det. Nu bliver hendes kreative vovemod belønnet med en udtagelse til konkurrenceprogrammet for filmskolefilm, Cinéfondation, ved Cannes-festivalen.

Den prestigefulde festival afholdes fra 13. til 24. maj i Sydfrankrig. Men filmen kan allerede nu ses på Ekkos eksklusive dvd Animation – Best of sammen med elleve andre udvalgte afgangsfilm fra Den Danske Filmskole.

Sylfidden pryder coveret af dvd'en, der blev udgivet i august sidste år med Ekko #42. Den kan stadig købes fra Ekkos sekretariat, og Dansklærerforeningen har lavet et undervisningsmateriale til filmen.

Stærk symbolik
Sylfidden varer otte minutter og fortæller historien om en pige med store drømme om at forlade hjemmets klaustrofobiske rammer.

Men i vejen står en rasende gal mor, der slår smukke sommerfugle ihjel og spidder dem op på væggen til åbent skue.

Trods ekstrem surrealisme og stærk symbolik er Dorte Bengtson ikke bleg for at kalde filmen et personligt familieportræt.

En vigtig historie
”Som regel tager jeg udgangspunkt i mig selv, i en personlig historie. Filmen er baseret på oplevelser i min egen familie og på nogle mønstre, som jeg har prøvet at løfte til en mere universel historie,” fortæller 37-årige Dorte Bengtson i et Ekko-interview fra januar 2009.

”Det er ikke sådan, at én af karaktererne er mig, og én er min mor og så videre,” fortsætter Dorte Bengtson, der har arbejdet som assistent for den danske animationinstruktør og Oscar-vinder, Børge Ring.

”Filmen er nærmere et billede på de forskellige generationer og på, hvordan man holder hinanden fast. Det var et billede, som lige pludselig stod meget tydeligt, og som jeg tænkte er en vigtig historie.”

Ustyrlig, oppustelig ballon
Instruktøren tager parti for den unge Sylfidden (en sylfide er ifølge ordbogen en ”kvindelig luftånd” eller en ”spæd, fin kvindeskikkelse”).

Moren sidder fast i sin egen verden, som udgøres af et lille hus, hvor taget sidder højt, fordi moren konstant mister temperamentet og ryger til tops som en ustyrlig, oppustet ballon. Heldigvis har hun en ventil i siden, der sikrer, at hun falder ned på jorden igen.

”Filmen fortæller historien om, at vi alle sammen har nogle ting, som vi skal bryde ud af,” siger Dorte Bengtson.