DR møder hård kritik for endnu en dokumentar

Søndag havde DR premiere på dokumentaren Grønlands hvide guld, der undersøger Danmarks udnyttelse af Grønlands beholdning af mineralet kryolit, der kan bruges til at fremstille aluminium.

I dokumentaren fremgår det, at danske selskaber fra 1854 til 1987 samlet har omsat for, hvad der i dag svarer til 400 milliarder kroner. Det tal får i udsendelsen kolonialismeforskeren Naja Dyrendom Graugaard – der har grønlandsk baggrund – til at græde.

Men ifølge økonomiprofessor Torben M. Andersen, som selv medvirker i dokumentaren, giver udsendelsen et misvisende billede af tallet, siger han til Berlingske.

Dokumentaren efterlader seerne med et indtryk af, at Danmark direkte har indtjent 400 milliarder kroner på grønlandsk kryolit. Men det er ikke tilfældet, og ifølge Torben M. Andersen har han flere gange gjort DR opmærksom på tallets usikkerhed.

”Det er en dybt problematisk måde, man regner på,” siger Torben Andersen til BT.

De cirka 400 milliarder kroner er nemlig kun omsætning, altså hvad der er solgt for under udvindelsen af kryonit. Tallet tager ikke højde for udgifterne ved produktionen, som skal modregnes for at finde den endelige indtjening.

Overvismand ved De Økonomiske Råd og professor i økonomi, Carl-Johan Dalgaard, kritiserer også i et Facebook-opslag tallene i Grønlands hvide guld.

Han skriver, at fortjenesten ved minedriften nok snarere har været 200 milliarder og måske lavere.

Dog understreger både Carl-Johan Dalgaard og Torben M. Andersen, at oplysningen om den danske udnyttelse af grønlandsk kryonit er et relevant bidrag til samtalen om Danmarks forhold til Grønland.

Ikke entydigt facit
Ud over Torben M. Andersen benytter DR også den indiske økonomi- og kolonialismeprofessoren Arindam Banerjee som kilde. I dokumentaren bliver han spurgt direkte, om man kan tolke det sådan, at de 400 milliarder illustrerer den værdi, som Danmark tjente på kryolitten. Det svarer han ja til.

Hans argument er, at også udgifterne ved minedriften er kommet Danmark til gode, fordi pengene er brugt på danske ydelser og danske produktionsmidler.

I radioprogrammet Orientering på P1 i går bakkede ekstern lektor i økonomi ved Copenhagen Business School, Lise Lyck, som også er med i dokumentaren, op om den vurdering:

”En masse danske arbejdere har fået løn og betalt skat og købt varer i Danmark. Ikke noget i Grønland. Ligesom med den transport, der har været, som har givet indtægter i Danmark og derfor også indkomst i Danmark,” forklarer hun og fortsætter:

”Det er nok et af de mest klokkeklare eksempler man kan finde internationalt på en koloni og en stat, hvor man kan gøre det op, og omsætningstallet givet et meget præcist udtryk for tingene.”

Men Torben M. Andersen er uenig.

”Så forudsætter man jo, at materialerne til produktionen er gratis for samfundet og ikke kan anvendes til andet. Det er måske det mest grundlæggende i økonomisk teori, at man altid skal lave en alternativ betragtning af, hvad ressourcerne ellers kunne være brugt til,” siger han til Berlingske.

DR’s dokumentarchef Mikala Krogh skriver til Berlingske, at beregningerne ikke skal forstås som et entydigt facit, og at det fremgår, at der er usikkerhed og uenighed om beregningerne blandt økonomer.

Til Jyllands-Posten siger den ene af dokumentarens instruktører, Claus Pilehave, at dokumentaren ikke konkluderer på fortjenesten eller samfundsværdien af kryolit.

”Vi fremlægger forskellige måder at se fortolkningen af omsætningen på. Den ene er Torben Andersen, som mener, at vi ikke kan beregne det, fordi vi mangler viden om nogle ting,” siger instruktøren.

Skaden er sket
Dokumentaren kommer i kølvandet på en aktuel debat om Grønlands selvstændighed. Tallene er allerede blevet brugt som argument for selvstændighed.

På Facebook skriver den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede – der for en uge siden udskrev valg til det grønlandske landsting – at Danmark ifølge dokumentaren har tjent mindst 400 milliarder kroner på kryolit fra Grønland.

”Man har fra dansk side ofte påstået, at Grønland blot er en udgift, selv om vi har bidraget meget til deres velfærd og velstand. Hvad ville Danmark have været uden Grønland?” fortsætter han.

I sin femstjernede anmeldelse af Grønlands hvide guld i Ekko betegner Kristian Ditlev Jensen udsendelsen som et partsindlæg i debatten. Men tilføjer, at indlægget gør er stort indtryk.

”De nye tal – der er flot gravet frem – ligner en geopolitisk harpun lige i synet på de danske politikere, der inden så længe sidder med ved et forhandlingsbord sammen med deres grønlandske kolleger,” lyder anmelderens vurdering.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver professor emeritus i økonomi, Kjeld Møller Pedersen, at han er forarget over de potentielle konsekvenser ved regnemetoden i Grønlands hvide guld.

”I en situation med debat om grønlandsk selvstændighed og Trumps interesse for landet er retvisende information afgørende. Det fik vi desværre ikke i dokumentaren. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at russiske trolde havde været på spil,” skriver han.

I B.T. udtaler den politiske analytiker Henrik Qvortrup, at dokumentaren – ”hvor fejlbehæftet den så ellers måtte være” – bidrager til fortællingen om, at det er på tide for Grønland at rive sig løs fra Danmark.

”Jeg tror ikke, at sådan en finere fransk regnemetode-diskussion når ud til alle vælgerne på Grønland, så fortællingen er nok mere, at nu kæmper Danmark med næb og klør mod, at sandheden kommer frem,” siger Henrik Qvortrup.

Dokumentaren lader skam til at påvirke politikerne på Christiansborg. Ekstra Bladet citerer et opslag på det sociale medie X, hvor kulturminister Jakob Engel-Schmidt også går til angreb på dokumentaren:

”Tænk hvis DR-dokumentaren havde gjort sig den ulejlighed at oplyse tydeligt om forskellen mellem omsætning og bundlinje … Man føler sig båret frem til dørtrinnet mellem information og misinformation.”

Brækket arm og lydeffekt
I løbet af de sidste tre år har DR været leveringsdygtige i debatskabende og afslørende dokumentarer. Mange vil huske Sexisme i musikbranchen fra sidste sommer. Men der er også blevet sået tvivl om troværdigheden i flere af dem.

Den første var Spies og morgenbolledamerne, der i 2022 havde stor indvirkning på danskernes syn på rejsekongen og hans seksuelle forhold til meget unge kvinder.

Podcasten Simon Spies – karaktermord i prime time? gik i kødet på udsendelserne. Her betvivlede journalisten Bo Østlund hovedkildernes troværdighed og sandhedsværdien i, at Simon Spies skulle have brækket en kvindes arm. Siden nåede 24syvs SpiesKommissionen frem til, at dokumentaren indeholder udokumenterede følgeslutninger.

I 2023 udkom DR med Forfulgt af politiet?,der skabte røre med sin skildring af voldsomme sammenstød mellem politiet og en familie i Vejle, der tilsyneladende resulterede i, at den sekstenårige Farhad Tober forsvandt.

Kort efter dukkede han dog op igen i god behold, og Ekko kunne afsløre, at udsendelsen benyttede en kunstig lydeffekt hen over optagelsen af en anholdelse. Det kunne give seerne et indtryk af, at den arresterede blev sparket af en betjent.

DR fjernede lyden, og to ministre kritiserede lydeffekten. ”DR har sat dele af sin troværdighed over styr,” vurderede kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Politiforbundet klagede også over Forfulgt af politiet? til Pressenævnet, men fik ikke medhold.

Mystisk udsættelse
En anden kritisk DR-dokumentar er slet ikke blevet vist. I august 2023 var det meningen, at dokumentaren Sara Omar skal gøres tavs skulle have premiere på DR.

Den handler om forfatteren Sara Omar og hendes heftige konflikt med forfatteren og instruktøren Manyar Parwani.

Sidstnævnte har fået fogedforbud mod at vise sin egen dokumentar om hende, og i december 2023 blev han dømt for hærværk imod hendes telefon.

Men først blev DR-dokumentaren udsat, selv om DR forsikrede, at den snart ville blive vist. Her halvandet år efter har den stadig ikke set dagens lys. Da Ekko spurgte til dokumentaren i oktober sidste år, svarede DR-chefredaktør Thomas Falbe, at der intet nyt var at tilføje.