Folkene bag DR-serie genkender hykleriet

”Meget af det, der sker i Liberty, har jeg selv været en del af i Haiti. Her oplevede jeg som teenager dem, der kommer ned i ulandene for at redde verden, men ender med at miste deres moral. De ender med at begå utroskab og overgreb, sælger deres etiske idealer og falder fra hinanden.”

Sådan siger Asger Leth, der som søn af instruktøren Jørgen Leth voksede op i de såkaldte expat-miljøer, altså blandt de folk, som tager bolig i et andet land end deres eget.

Asger Leth taler foran den morgentrætte pressestand, der bliver godt fyldt op med kaffe, danskvand og morgensnacks. Vi befinder os på loftet af Karen Blixen Museet, som med Blixens kærlighed til Afrika er det rette pr-sted for miniserien om danske ulandshjælpere i Tanzania.

Serien er baseret på forfatter Jakob Ejersbos bestseller af samme navn. Den har premiere på DR1 søndag den 25. februar kl. 20. Ved pressemødet deltager blandt andre skuespillerne Connie Nielsen og Sofie Gråbøl samt producer Karoline Leth, der ligesom ulandshjælperne også har idealistiske tanker om at redde den tredje verden.

Moralsk fordærv
I Libertys fem afsnit følger vi to familier, som er udstationeret i Tanzania i slutningen af 1980’erne.

Den ene familie er dansk og hedder Knudsen. Her har vi faren Niels (Carsten Bjørnlund), en idealistisk 68’er, en rigtig frelser, som ene mand vil fremme andelstankegangen, og hans kone, sygeplejersken Kirsten (Sofie Gråbøl), samt deres rebelske teenagesøn, Christian (Anton Nikolaj Hjejle Øberg).

Den anden er en svensk, nykolonialistisk overklassefamilie. Den består af midaldrende Jonas (Magnus Krepper), der har lommen fuld af korruptionspenge. Han driver et savværk med sin godtroende kone Katrina (Connie Nielsen), som naivt tror, at de er med til at redde landet fra fattigdom.

Men snart går alt galt.

Midt i idealismen oplever den danske familie trusler, utroskab og tragedie, mens den svenske families moral langsomt krakelerer med anklager om korruption og oprør blandt medarbejderne, som arbejder under slavelignende forhold og lægger krop til den svenske familie og deres venner.

Lister sig ud om natten
Asger Leth sidder på Karen Blixens gamle stol og lægger en krummet tallerken på et bord i et af museumsrummene.

”Lad mig sige det sådan: Når man bliver fjorten-femten-seksten år, og hormonerne kommer, lister man sig ud om natten med de andre expat-børn, og det sker, mens min far og hans venner har travlt med at redde verden. Og vi tager på natklub, ryger, du ved, det ene, det andet og det tredje – helt uden for loven,” siger han kvikt, og man husker Ekkos interview med Asger Leth om hans dokumentarfilm Ghosts of Cité Soleil, der skildrer Haitis mørke sider.

”Jeg havde en ven, som mistede sig selv fuldstændigt, og jeg måtte stoppe venskabet. Vi var ikke særligt gamle og havde adgang til penge og kokain. Det var helt sindssygt, ik’!”

Enormt selvoptaget
En DR-medarbejder kommer over. Time’s up!

De ti minutter er gået, og vi bliver placeret ved et lille bord foran Sofie Gråbøl, der bliver interviewet om #MeToo af Ekstra Bladet. Antageligt optager hun selv samtalen, så hun er sikker på at blive korrekt citeret!

I serien spiller hun den idealistiske sygeplejerske, der er sin mand utro og mister sine egne idealer i tragedier og erkendelse af, at det ikke er let at redde verden. Er moralske grænser noget, Sofie Gråbøl som ambassadør for Børnefonden i Afrika kan genkende?

”Interessant,” siger hun og slukker sin optager.

”Selvfølgelig, der er jo et hykleri. Hele tanken om at redde verden er enormt selvoptaget. Bare det at sætte sig i den position, at det er synd for de andre, er arrogant,” siger ambassadøren, der i sit frivillige arbejde derfor prøver at undgå at tage frelser-brillerne på, men derimod møde afrikanere som ligeværdige, man udveksler erfaringer med.

Time’s up! Kun fire minutter er gået, men Sofie Gråbøl siger til DR-arbejderen, at hun først skal tale færdig med Ekko.

68’ernes svigt
Den 68’er, som Sofie Gråbøl spiller, kunne være hendes egen mor. Og skuespilleren kan sagtens genkende det svigt, som Kirsten og hendes mand udsætter deres rebelske teenagesøn for. Ligesom Asger Leth bliver sønnen overladt til sig selv i landsbyens festlige natteliv.

”Der var så meget mine forældre og den generation skulle lave om på. Der var politiske møder og ølejre, og som barn var man ... ikke i fokus. Skal vi ikke sige det sådan? Det handlede ikke om mig, men deres voksenverden. Det var in your face med politik, atomkrig, seksualitet, nøgenhed. Alt. På den måde blev der ikke taget hensyn,” siger hun om sin egen barndom. Time’s up!

Farligt i mørket
Connie Nielsen sidder ret i en sofa og ligner den overklassekvinde, hun selv spiller i serien. Overklassekvinder i Afrika har hun mødt masser af som grundlægger af NGO’en Human Needs Project, der giver afrikanere kompetencer til at klare sig selv.

Hun tog rollen, fordi hun gerne ville sætte fokus på, hvordan man i årtierne efter kolonialismen troede, at Afrika kunne reddes med en fabrik, en pose penge og et snuptag idealisme.

Og Connie Nielsen er i modsætning til seriens karakterer ikke naiv i mødet med lokalbefolkningen.

”Uanset hvad jeg laver, kommer mine egne børn først,” siger hun ærligt og følelsesladet.

”På trods af at jeg har været i den afrikanske slum i ti år, står min chauffør der altid konsekvent klokken 22 og siger: ’Nu skal du ud af mørket!’ Så kan jeg ikke sige til ham: ’De holder af mig, de ved, hvad jeg står for!’ For det er absolut ikke et sikkert sted at være for mig,” understreger skuespilleren.

Ingenting at fejre
Time’s up.

Nu føles det, som om tiden går endnu hurtigere, selv om de fleste journalister har forladt museet. Karoline Leth er på vej hjem, men hun bliver prikket på skulderen og sætter sig gerne ned til en snak.

For har vi virkelig at gøre med en solid, oplysende DR-serie, der skal få danskerne til at tænke på begreber som ”ulighed” og ”udbytning”?

”Vi vil have danskerne til at snakke og kaste et lys på postkolonialismen. Nu taler vi om at fejre 100-året for salget af De Vestindiske Øer. Fejre hvad? Måske skal vi kigge på os selv? Som danskere er det sådan, at hvis vi ikke snakker om det, så skete det ikke,” siger den gamle anarkist og bz’er Karoline Leth, inden hun forsvinder ind i en taxi med Connie Nielsen.