Drama dumpede ind af brevsprækken

”Det er ekstreme karakterer med en ekstrem historie. Det er også derfor, man kan retfærdiggøre, at man tager en historie med ukendte personer og så puster det op, fordi de har så meget personlighed,” siger dokumentarfilminstruktør Christian Sønderby Jepsen.

Jepsens anmelderroste dokumentarfilm Testamentet, der er aktuel som den første film i årets Doxbio, er en af dens slags historier, hvor virkeligheden synes at overgå fantasien. Ideen kom bogstavelig talt dumpende ind af instruktørens brevsprække.

”Jeg har set, at I søger en historie til en dokumentarfilm. Jeg kommer fra en velstående familie, hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden, og jeg står som arving af mange millioner. En ny begyndelse?” skrev en ung fyr ved navn Henrik Ernst Steffensen i et brev.

”Det er jo once in a lifetime, man finder sådan en historie. Den kunne ikke være skrevet bedre i Hollywood,” fortæller instruktøren, som sammen med produceren Julie E. Pedersen havde efterspurgt historier fra virkeligheden på forskellige hjemmesider.

Christian Sønderby Jepsen er uddannet fra Filmskolens flerkamera-linje og har tidligere instrueret den prisbelønnede korte dokumentar Side om side (2008), hvor han humoristisk skildrer sin fars årelange rivalisering med naboen.

Performer sit eget liv
Den 31-årige bor i den lille midtjyske flække Skals, og da Jepsen møder ham, befinder han sig på bunden af sit liv. Han er arbejdsløs og midt i en skilsmisse, storebroren er på stoffer, og faren forsøger at spille de to brødre ud mod hinanden, mens de venter på testamentet.

Christian Sønderby Jepsen er med hele vejen, og især den charmerende Henrik spiller velvilligt op til kameraet. Så meget endda, at man godt kan blive i tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er teater.

”Henrik kan handle meget uforudsigeligt, og det er selvfølgelig fedt, når kameraet ruller. Jeg får altid spørgsmålet: ’Spiller Henrik en rolle i sit eget liv?’ ’Er det virkeligt?’ Men han er sådan. Han er en performer i sit eget liv.”

”Det har også noget at gøre med, at Henrik forsøger at flygte fra problemerne. Han har selv fortalt, at han er klovnen i familien, ham der forsøger at dække over ting og være den sjove,” forklarer Sønderby.

Sømmer håret på et kors
Faktisk fremkom en af filmens mest bemærkelsesværdige øjeblikke takket være hovedpersonens egen iscenesættelse.

Det er scenen, hvor Henrik i et slags renselsesritual sømmer familiebilleder og resterne af sit lange hår fast på et kors og afbrænder hele molevitten i haven.

”’Vi mangler jo noget ild,’ sagde han på et tidspunkt. Og så kører han ud af den her fiktive tankegang, og lige pludselig finder han et bræt frem og laver et kors,” husker Jepsen.

”Henrik identificerer sig med nogle figurer, nogle heltebilleder fra sin barndom: Ringenes Herre, Jim Morrison og så videre.”

”Tit handler man jo ud fra noget, man har set. Det tror jeg, alle mennesker gør. Især når du føler, du står i et point of no return i dit liv. ’Skal jeg slå op med den her pige på den måde eller på den måde.’ Der refererer vi altid til et eller andet forbillede, og for manges vedkommende er det filmbilleder.”

Et dramatisk nøk
For at give filmen det rette dramatiske nøk op ad allierede Sønderby sig med blandt andre manuskriptforfatter Rasmus Heisterberg, der har skrevet stramt komponerede genrefilm, som Kongekabale, Det som ingen ved og Cecilie.

”Vi har været meget i tvivl om, hvor langt vi kunne gå. På den anden side har det været vigtigt for mig at køre lige til grænsen. Dokumentarfilm skal ikke være tørt og kedeligt. Nogle gange skal man gå over grænsen og se, hvor langt formen kan trække.”

”Det har altid været mit mantra, at man må bruge de virkemidler, man nu engang har brug for til at fortælle den historie, man som instruktør oplevede.”

”Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle faktuelt forkerte ting. Men den her film er meget på følelsen. Her er man bare med, når det sker, og så må folk jo selv danne deres egne tanker om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde.”

Frigørelse fra Vestjylland
Testamentet handler især om Henriks opgør med familien og fortidens skygger, og det er ikke mindst igennem Henriks øjne, vi oplever familiefejden i den jyske muld, hvor instruktøren i øvrigt selv stammer fra.

Christian fra Tarm føler da også et vist slægtskab med Henrik fra Skals.
 
”Jeg er opvokset med de der små landsbyfortællinger, der er gået fra mund til mund i byen. Jeg kommer ikke fra en familie, hvor man snakker politik eller sådan noget, så det var altid de historier, der sagde mig noget,” forklarer Christian Sønderby Jepsen.

”Det med at skulle sige fra over for familie og nære venner kender jeg også fra mig selv. Det tror jeg, alle gør.”

”Henrik er ligesom blevet voksen på et sent tidspunkt. Jeg ved ikke, om jeg selv er blevet voksen, men det har krævet en fysisk frigørelse fra Vestjylland. Så er man ligesom nødt til at stå på egne ben.”

Testamentet har gennem Doxbio biografpremiere landet over 1. februar. Derefter vises den i udvalgte biografer.