Droner indtager filmbranchen

De fleste forbinder formentlig droner med militære operationer og præcisionsbombninger.

Men de flyvende robotter bliver også sendt til vejrs under langt fredeligere forhold. Droner anvendes nemlig i stigende grad af tv- og filmbranchen til at foretage optagelser fra luften.

Eksempelvis har Nordisk Film brugt droner under produktionen af serien BFF – Best Friends Forever, der bliver vist på TV2 Zulu til august.

Også under optagelserne af spillefilmene Antboy og Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage er der brugt droner.

”Pludselig er luftoptagelser blevet demokratiske og tilgængelige for alle,” fortæller Kristian Ussing Andersen fra Playground Production, som har specialiseret sig i komplicerede optagelser med droner.

Kan lande på et A4-ark
Playground Production har brugt droner til at filme et motocross-løb inde i Jyske Bank Boxen i Herning. Her fangede de speedway-kørernes artistiske stunts fra alle tænkelige vinkler.

At bygge et omfattende stillads til kamerafolk havde taget flere dage. Den fjernstyrede drone var imidlertid i luften på få sekunder.

”Dronen kan også starte med at være i hovedhøjde og lave et nærbillede af en skuespiller, der sætter sig ind i en bil, for derefter at flyve til vejrs og ende i et kæmpe fugle-perspektiv, der følger bilen hen af vejen. De stabile billeder gør, at mulighederne stort set er uendelige,” siger Kristian Ussing Andersen.

I Danmark er antallet af godkendte drone-operatører steget eksplosivt de sidste par år på grund af den omfattende efterspørgsel på hurtige og billige optagelser fra luften.

Hvor det tidligere kun var en håndfuld firmaer, der beskæftigede sig med drone-optagelser, er der i dag 27 firmaer, der foretager godkendte flyvninger.

Hvor man før har brugt omkostningstunge flyvninger med helikoptere til eksempelvis at filme oversigtsbilleder af by-landskaber, kan man nu gøre det samme med en lille, fjernstyret drone.

Dornen er så lille, at den kan lande på et A4-ark.

Og mens en halv dags optagelser med en drone koster omkring 8.000 kroner, er prisen over det tredobbelte, hvis man skal hyre en helikopter.

Mere trashy
I takt med den tekniske udvikling af dronernes kapacitet forudser Kristian Ussing Andersen, at brugen af droner vil blive almindelig også under optagelserne af regulære spillefilm, der anvender dyre og tunge kameraer.

Ask Hasselbalch, der har instrueret den populære superheltefilm Antboy, kan sagtens se det kunstneriske potentiale i droner.

”På Antboy brugte vi en Oktokopter, som er en dronevariant med otte vinger. Vi brugte den til en scene, hvor Antboy skulle cykle ude i en skov, og til dette var den perfekt, da vi kunne komme ret tæt på ham. Den var selvfølgelig også billigere end en rigtig helikopter.”

Instruktøren erkender dog samtidig de kvalitetsmæssige begrænsninger, når dronerne endnu ikke kan lette med et tungt, professionelt kamera.

”Ganske rigtig er kvaliteten af billederne til den lidt mere trashy side, men hvis man kender begrænsningen og ikke bruger for mange klip, fungerer den ganske fint,” siger Ask Hasselbalch.

Kasper Torsting, der blandt andet står bag den roste dokumentarfilm Rocket Brothers om det danske band Kashmir, er en af de instruktører, som har brugt droner på optagelser. Også han spår de små robotter en lys fremtid.

”Dronen ligger lige dér, hvor man er, når man drømmer. Svævende vægtløst hen over trætoppe og hustage, parker og søer, marker og enge. Lige netop dér i det magiske mellemrum, hvor en stige kommer til kort, og hvor en helikopter trods sine åbenlyse fordele er for klodset og voldsom,” skriver instruktøren i en mail til Ekko. Han har blandt andet brugt droner under optagelserne af reklamefilm.

Strengt regelsæt
Mulighederne synes uendelige. Her under fodbold-VM i Brasilien kunne man eksempelvis forestille sig, hvordan en fjernstyret drone kunne give de ultimative nærbilleder og perspektiver af stjernerne på grønsværen.

Imidlertid har Trafikstyrelsen et omfattende regulativ for brugen af droner. Man skal igennem en grundig ansøgningsprocedure for at blive godkendt som operatør, og desuden må man ikke flyve tæt hen over hovedet på folk.

De tungeste droner vejer omkring tolv kilo og lastes desuden med et kamera. En ulykke over et menneskehav kan således få katastrofale konsekvenser.

De mindste droner koster omkring 3.500 kroner og kan potentielt flyve op i flere hundrede meters højde. Det strenge regelsæt skal sikre, at især privatpersoners leg med dronerne ikke er til fare for mennesker og flytrafik og bliver brugt til spionage. I udlandet er der set flere eksempler på droner, der er styrtet ned og har skadet mennesker.

Trafikstyrelsen har udtalt, at man overvejer en ordning med nummerplader på dronerne for at øge sikkerheden og hensynet til privatlivets fred.