Top 10: DR’s bedste serier

Tillykke til Danmarks Radio. 1. april har det store mediehus rund fødselsdag. Fra fødslen i 1925 skulle der dog gå et par årtier, før Statsradiofonien begyndte at udsende levende billeder.

”Goddag, her er fjernsynet. Vi håber, De vil synes om det,” siger en smilende Lily Broberg i en prøveudsendelse fra 1948. Et par år senere blev der sendt regelmæssige tv-udsendelser.

I 1959 blev Statsradiofonien omdøbt til Danmarks Radio, og indtil 1988 havde DR fjernsynsmonopol.

Tv-dramatik har gennem årene haft en evne til at samle befolkningen, og DR har en stolt serie-tradition – både før og efter monopolbruddet. Faktisk kan konkurrencen fra TV 2 have højnet niveauet – DR’s serier har de seneste tyve år været af meget høj kvalitet med flere Emmy-statuetter som bevis.

Vi rangerer her de ti bedste dramaserier, DR har udsendt til danskerne gennem sine første 90 år. Vi bevæger os som vanligt op til toppen:

10. Taxa (1997)

I 1994 blev Rumle Hammerich dramachef på DR, og han forsatte en udvikling, der blev startet af forgængeren Ole Bornedal. Tv-dramatik skulle nu være noget andet end den til tider paternalistiske historieundervisning, der før var løbet over skærmen.

Forbillederne var amerikanske, og forud for optagelserne af Taxa var instruktør Anders Refn i USA for at se på produktionsforholdene for NYPD Blue.

I Taxa er tempoet højt, og København fremstilles fra sin mest intense side. Serien følger selskabet Krone-Taxa og dets medarbejderes problemer. Den pressede chef Verner (John Hahn-Petersen) kæmper mod konkurrenten fra City-Bilen, den lurvede og luskede Herman (Torben Jensen), der vil opkøbe hans firma.

Her er narkoproblemer, økonomisk trængsel og en konstant viril Peter Gantzler som Taxa-Mike.

9. Edderkoppen (2000)

I 90’erne begyndte mange instruktører og manuskriptforfattere fra filmverdenen at arbejde med serier. Og den udvikling forsatte ind i det nye årtusinde, efter Ingolf Gabold overtog stillingen som dramachef. Edderkoppen er skabt af instruktør Ole Christian Madsen og nu afdøde manuskriptforfatter Lars Kjeldgaard.

Serien er opbygget som en film noir, der væver krimiplot og kærlighedsdrama ind i hinanden.

”Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort?” synges der fatalistisk i første afsnit. Jakob Cedergren spiller den unge journalist Bjarne, der forsøger at finde ud af, hvem der trækker i trådene i den kriminelle underverden efter besættelsen. Stine Stengade er den smukke skuespiller Lisbeth.

Femten år efter premieren fremstår Edderkoppen stadig som en fejende flot og stilistisk selvsikker serie. DR har en særlig evne til at tiltrække et ensemble af landets bedste skuespillere, og de sørger her for, at det hele ikke fortaber sig i lækker overflade.

8. Krøniken (2004)

Af DR’s serier har Krøniken været en af de største seersucceser. I 2004 tiltrak første afsnit over 2,2 millioner danskere.

Kritikere røster har hævdet, at serien er en unuanceret hyldest til opbygningen af den socialdemokratiske velfærdsstat. Men Krøniken er snarere en velfortalt skildring af de omkalfatrende år i Danmarkshistorien 1949-1973.

Udviklingen af tv-mediet spiller en afgørende rolle, og det samme gør patriarken Kaj Holgers (Waage Sandø) hårdhændede behandling af sin sensitive søn Erik (Ken Vedsegaard).

Krøniken er skrevet af Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, og forbilledet har uden tvivl været Matador. Uden at nå samme kvalitetsmæssige højder, er serien en vellykket historisk fortælling om familiepres, skabertrang og idealisme.

7. Rejseholdet (2000)

Brødrene Stig og Peter Thorsboe har haft en enorm betydning for DR-dramas flotte omdømme. De skrev begge manuskript til Taxa, Stig var primus motor på Krøniken, og Peter udviklede Rejseholdet.

Rejseholdet blev det store folkelige gennembrud for Mads Mikkelsen, der som den sammenbidte, men godhjertede Fischer med slikket hår smeltede mange kvindehjerter.

Serien tager udgangspunkt i autentiske drabssager, og den følger politiets særlige enhed, når den tager rundt i landet for at løse snørklede kriminalsager. Rejseholdet er spækket med virtuose billeder af landets provinsbyer.

De bestialske drab er det primære omdrejningspunkt i hvert afsnit, men serien handler lige så meget om hovedpersonernes private problemer. Særligt Charlotte Fich som drabschef Ingrid Dahl gør det fremragende. Hun undgår at blive klichéen på en karrierekvinde, der forsømmer familien, ved at balancere beslutsomhed og sårbarhed fortrinligt.

Rejseholdet vandt en Emmy.

6. Borgen (2010)

Det er bemærkelsesværdigt, at en serie om det politiske liv i Danmark skaber opmærksomhed uden for landets grænser. Men det skete for Adam Prices Borgen, der især er blevet hyldet i engelske medier.

Politik portrætteres i dag oftest som et taktisk spil orkestreret af spindoktorer. Nikolaj Arcel beskrev magtkampene glimrende i den dystre Kongekabale. Og Adam Price har med Borgen skabt en serie, der flere gange har foregrebet episoder fra den politiske virkelighed.

Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) vælges i første sæson som landets første kvindelige statsminister. Et år før Helle Thorning-Schmidt blev det i den virkelige verden.

Borgen skildrer de politiske rævekager, mediernes jagt på de folkevalgtes slibrige fadæser og kampen for at opretholde et privatliv. Og ikke kun englænderne var begejstrede – serien opnåede seertal på over 1,7 millioner herhjemme, da første afsnit af tredje sæson løb over skærmen i 2013.

5. Huset på Christianshavn (1970)

Det er egentlig en komedieserie, men det er nærmest umuligt at komme uden om Huset på Christianshavn, når de vigtigste DR-serier skal udpeges.

Serien er instrueret af Erik Balling og skrevet af store personligheder som Leif Panduro, Benny Andersen, Johannes Møllehave, Lise Nørgaard og Rumles far og Paul Hammerich (far til Rumle Hammerich). Vi er i en gammel opgang og følger dens beboere. Persongalleriet spænder derfor aldersmæssigt vidt. Fra det unge par øverst til dyrehandler Clausen nederst og den geskæftige vicevært Meyer.

Huset på Christianshavn er en kærlig parodi pår danskernes store og ikke mindst små problemer. Alkoholindtag er ikke noget, der holdes skjult. Alle veje fører til værtshuset Rottehullet, og en kold håndbajer er ofte vigtigste rekvisit i serien.

Synes man karaktererne virker en kende for karikerede, bør man svinge forbi et værtshus på Christianshavn. Et af dem med flere stamgæster end unge studerende. Så kan man opleve, at Flyttemand Olsen ikke er grebet ud af den blå luft.

4. Forbrydelsen (2007)

Aldrig før har store uldne striksweatre fået så god reklame. Sofie Gråbøl fortsætter i Forbrydelsen traditionen om stærke kvinder i DR-serier med den utraditionelt klædte vicekriminalkommissær, Sarah Lund.

Serien er skabt af Søren Sveistrup, der efter den romantiske Nikolaj og Julie nu ville prøve kræfter med en krimithriller a la Finchers Se7en. Forbrydelsen blev en enorm succes, den blev senere vist i adskillige lande, og i USA genindspillede man den som The Killing. I årene efter kom Forbrydelsen II og Forbrydelsen III.

Vi følger, hvordan mordet på gymnasieeleven Nanna Birk Larsen påvirker forskellige mennesker. Familien er i sorg, politiet forsøger at opklare mordgåden, og sagen har også tråde til Rådhuset. Lars Mikkelsen kunne øve sig på det politiske spil i House of Cards ved at spille den gådefulde borgmesterkandidat Hartmann.

Skuespillet bør igen fremhæves, da det generelt lykkedes at skabe troværdige karakterer trods den dramaturgiske præmis om, at næsten alle på et eller andet tidspunkt mistænkes som morder.

3. Forestillinger (2007)

Ingolf Gabold skulle efter sigende have lokket Per Fly og Lars Kjeldgaard til at arbejde sammen om Forestillinger. Til Kjeldgaard sagde han, at Per Fly gerne ville samarbejde. Til Per Fly sagde han det modsatte. Sidenhen blev Kim Leona også tilknyttet som manuskriptforfatter.

Forestillinger foregår i teaterverdenen, men titlen spiller også på, at vi præsenteres for forskellige opfattelser af samme hændelsesforløb. Serien følger tre skuespillere, en instruktør, dennes fotograf-datter og en teaterdirektør under opførelsen af stykket Venus og Adonis.

Per Flys kastede sig halsbrækkende ud i begrebet ”søndagsserie” ved at lave et nærmest Bergman’sk værk om familiesvigt, seksuelle frustrationer og egoistiske, kunstneriske ambitioner. Forestillinger fik dårlige seertal, og teaterverdenens intrigante personer samt seriens leg med synsvinklen var formentlig for elitær for den brede befolkning.

Ikke desto mindre står Forestillinger tilbage som en af DR’s mest ambitiøse værker, der på imponerende vis når i mål med langt de fleste af sine store satsninger. Især skiftet mellem første og andet afsnit er fabelagtigt, da det viser sig, at rollerne som dumt svin og underdanig i forholdet mellem Jakob (Mads Wille) og Tanja (Sonja Richter) ikke er så fastlåste som først antaget.

2. Riget (1994)

Trier er en ener, og Riget skyder op som noget ganske særegent i dansk tv-dramatik. Trier havde set Lynch’ Twin Peaks, og han var interesseret i at lave et værk, hvor han malede med venstre hånd i stedet for højre.

Billederne er nubrede og brunlige. Men fokus retter sig mod det fantastisk outrerede horrorunivers, hvor selvhævdende rationalister og moderne management-teorier parodieres forrygende.

Den clairvoyante hypokonder fru Drusse (Kirsten Rolfes) er sikker på, at det spøger på Rigshospitalet. Og ikke længe efter sin indlæggelse kommer hun i kontakt med det hinsides. Trier var ikke selv til stede under scenerne optaget på det store sygehus. Hospitalsskræk holdt ham i en vogn på parkeringspladsen, mens han var i kontakt med medinstruktør Morten Arnfred via walkie-talkie.

Riget er en forrygende blanding af absurd komik og effektiv gys. Og så leverer serien en af alle tiders bedste karakterer: den koleriske svenske læge Stig Helmer, mesterligt spillet af Ernst-Hugo Järegård.

1. Matador (1978)

Da Trier skulle lave Riget, var det et mål at samle nogle af de samme skuespillere, som havde været med i Matador. Holger Juul Hansen, Kirsten Rolfes, Ghita Nørby og Nis Bank-Mikkelsen er gengangere.

Matador står tilbage som moder for moderne dansk tv-drama, og det er et af de vigtigste danske kulturværker fra sidste århundrede.

Serien er instrueret af Erik Balling efter idé af Lise Nørgaard. Nørgaard skrev manuskriptet sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen. Bent Fabricius Bjerre har komponeret den berømte musik.

I 1929 ankommer Mads Skjern med sin søn Daniel til stationsbyen Korsbæk. I de næste år følger vi hans kamp mod forstokket konservatisme, når han åbner en moderne tøjforretning.

Matador har som ingen anden dansk serie forenet den store historie om årene før, under og efter besættelsen med kærlige, intime portrætter af tidløse karakterer. Alle husker formentlig stadig, hvordan grisehandler Larsen har lært hunden Kvik at holde sig fra godbidden, når den er en tysker.

Matador samlede nationen før monopolbruddet, og ét afsnit nåede op over svimlende 3,5 millioner seere.