Du er stemmen i mit liv!

”Ah, han prøver at finde ud af, hvad et fodjob ville koste. Og de siger romantikken er død,” lyder det tørt fra fortælleren i Netflix-programmet Too Hot to Handle.

Kæresten og jeg havde under corona-nedlukningen mere eller mindre set alt, som streaming-universet kunne byde på.

Så da jeg hørte høje grin inde fra stuen i sommerhuset, og hun bad mig om at komme ind, var det en kærkommen overspringshandling fra hverdagens hjemmearbejde.

Umiddelbart lignede det bare endnu et program i den uendelige række af reality-shows, hvor lækre kroppe med minimal hjerneaktivitet skal feste og skabe intriger på deres vej til at vinde en sum penge.

Men så hørte jeg min corona-engels røst, og jeg var flad af grin resten af weekenden.

Sex koster kassen
Afsenderen af den linde strøm af satirisk manna er komikeren Desiree Burch.

Ud over at levere de obligatoriske informationer om, hvad deltagerne skal lave og andre ligegyldigheder, kommenterer Desiree, hvad der sker på skærmen.

Too Hot to Handle går ud på, at de mest liderlige singler fra England, Canada, Australien og USA bliver sat sammen på et luksuriøst feriested.

Twistet er, at de ikke må lave noget seksuelt sammen overhovedet, ikke engang kysse. Hvis de alligevel gør noget, vanker der bøder, som bliver trukket fra den samlede præmiesum på 100.000 dollars.

Et kys koster 3.000 dollars, oralsex 6.000 og 20.000 er prisen for et knald uanset varighed. Underforstået: Er man allerede i gang med at udveksle kropsvæsker, kan man lige så godt tage sig god tid.

Den præmis byder selvsagt på en mængde akavede situationer, og konceptet har da også komedie-rødder.

Serieskaberen Laura Gibson har fortalt, at afsnittet The Contest i sitcom-klassikeren Seinfeld, hvor de fire venner indgår et væddemål om, hvem der kan gå længst tid uden at onanere, har været en inspirationskilde.

Verbale smæk
Men det er med Desiree Burch og meta-bevidstheden om, at det egentlig bare er et ordinært reality-program, at Too Hot to Handle rammer plet.

Tidligere har programmer som den britiske version af Love Island brugt en fortæller med stor succes. Det er som at have en ekstra person ved siden af dig, en slags pseudo-interaktivitet, der ikke mindst er praktisk, hvis man sidder alene.

Samme princip gjorde sig gældende i kult-programmet Mystery Science Theater 3000, hvor en mand ude i rummet bygger robotter, som han ser gamle B-film sammen med. Det startede på en lokal tv-station i 1988, før det rykkede over til først Comedy Central i 1989 og derefter Sci-Fi Channel i 1997, hvor det kørte frem til 1999.

Netflix genoplivede faktisk showet i 2017, men stoppede igen i 2018.

Denne form for kommentarspor kaldes ”riffing” og er kendt fra dvd og blu-ray, hvor skuespillere og instruktører taler hen over den film, de medvirker i.

I Too Hot to Handle er der kun én til verbalt at afstraffe deltagerene for deres dumhed. Og den tidligere dominatrix fra New York er nådesløs i sine nedsablinger. Siger eller gør en medvirkende noget dumt, falder straffen prompte.

”Det er meningen, du skal male en hyldest til din vagina – ikke lave din indkøbsliste,” vrisser Desiree lettere frustreret, da en af deltagerne under en workshop spørger, hvordan man staver til kondom.

Stor cheerleader
Desiree Burch bliver dog ikke kun brugt til at få os til at grine på de medvirkendes bekostning. Hun sidder også og hepper på deltagerene, så snart de udvikler sig det mindste eller tør vise lidt sårbarhed.

Hun er den største cheerleader, der i bund og grund vil reality-stjernerne det bedste. Men hun kalder også en spade for en spade, når de fucker op eller er direkte usympatiske. Og der er ingen kære mor for dem, der er uden for pædagogisk rækkevidde.

I sjette afsnit ankommer englænderen Kori og begynder straks at flirte med alle piger, inklusive dem, som har fundet en fast partner. Desiree Burch giver ham med det samme hug og jubler, da den håbløse fyr bliver smidt ud lige før finalen.

”Det havde du ikke forudset, vel?” siger hun med slet skjult skadefro i stemmen.

”Kori, han lærte intet, men de andre vil nok savne ham,” spekulerer hun, hvorefter der klippes til en anden deltager, Chloe.

”Jeg er faktisk ret ligeglad,” siger Chloe, hvorefter fortællerenglen med antydningen af smil i tonefaldet siger:

”Måske ikke.”