Er
Dogville en religiøs film? Er danske børnefilm kørt fast i
ærlige skilsmisser og
ærlige dødsfald? Står ungdomsfilmen foran en genopblomstring?
EKKO 19 er på gaden. Aage Rais-Nordentoft og Anders Gustafsson fortæller om arbejdet med unge skuespillere i
2 ryk og en aflevering og
Bagland. Weekendavisens Pernille Stensgaard forklarer, hvorfor hun er dødtræt af danske børnefilm. Filosof Peter Tudvad analyserer
Dogville, og Flemming Kaspersen funderer over fænomenet Eminems filmdebut i
8 Mile.
EKKO 19 går også tæt på et betydningsfuldt, men ofte overset aspekt af filmkunsten: Lyden og musikken. Hvordan kan vi indstille ørebøfferne på en nærlytter i biografen? Lektor Palle Schantz Lauridsen skriver om højdepunkter i filmmusikkens historie, og komponisten Søren Hyldgaard fortæller om at skabe storslået musik til de små. Skolefilmkonsulent Keld Mathiesen anbefaler film, der er velegnede til undervisning i lyd og musik. EKKO 19 rummer også et lille lexikon med vigtige lydbegreber.
Bestil abonnement på tlf. 3321 4196 eller
sekr@dabuf.dk og få det nye nummer.
Kommentarer