Ekkos forsidestjerner fører Robert-ræset
Familie kæmper med konsekvenserne af den alkoholiserede fars afvænning. Ekssoldat tager til Syrien for at få sin søn ud af ISIS. Fængselsbetjent møder sin søns morder bag tremmer. Seksuelt misbrugt ung mand flygter til Grønland og skejer uansvarligt ud. Mor tager på krydstogt med datteren, som bliver voldtaget og nægter at betro sig til hende.
Sådan kan man kort opsummere de fem film, der er nomineret til Robert-prisen 2025 for årets spillefilm: Fuld af kærlighed, Vejen hjem, Vogter, Kalak og Birthday Girl.
Det er med andre ord dunkle temaer i overvejende realistiske dramaer, der præger Filmakademiets nomineringer til det danske svar på Oscar-uddelingen.
De 3.200 medlemmer har stemt, og de er især glade for Fuld af kærlighed, der står i front medtretten nomineringer, inklusive for årets instruktør og originale manuskript til Christina Rosendahl og årets kvindelige hovedrolle til Viilbjørk Malling Agger.
Sammen pryder de to forsiden af Ekko #96, hvor Rosendahl fortæller om sin egen barndom med en alkoholiseret far, og i filmen fortolker Viilbjørk Malling Agger rollen som familiens selvopofrende datter.
Nummer to med elleve nomineringer er Charlotte Sielings Vejen hjem, der også er i spil til årets instruktør og originale manuskript samt hovedrolle til Nikolaj Lie Kaas og hele to birollenomineringer til Arian Kashef og Albert Rudbeck Lindhardt.
Gustav Möllers anden spillefilm Vogter er på tredjepladsen med ti nomineringer, blandt andet for instruktør og manuskript samt hovedrollerne spillet af Sidse Babett Knudsen og Sebastian Bull.
Storfavorit i dokufeltet
Selv om Frederik Louis Hviids medrivende kup-thriller De lydløse ikke er nomineret til årets spillefilm, er den blandt uddelingens mest nominerede film med ni nomineringer, blandt andet for Gustav Gieses mandlige hovedrolle, Hviids arbejde som instruktør og Anders Frithiof Augusts manuskript.
Årets meste sete film, Niclas Bendixens romantiske komedie Rom, må noget overraskende nøjes med to nomineringer, nemlig til de to hovedrolleindehavere Bodil Jørgensen og Kristian Halken.
Blandt de nominerede til årets dokumentar må favoritten være Roja Pakaris Min arv bor i dig. Ekko Shortlist Awards-jurymedlemmethar i årets løb fået meget omtale for sin meget personlige historie om at få et barn og en alvorlig kræftdiagnose samtidig.
Det kan dog undre, at det ikke er blevet til en nominering af Max Kestners eksistentielt episke dokumentar Livet og andre problemer.
Blandt de nominerede kortfilm er der flere gengangere fra Ekko Shortlist Awards, som fandt sted den 19. december i Bremen Teater.
Nivetha Balasubramaniams sci-fi værk Companion vandt her prisen for bedste production design. Ved Robert-uddelingen er den blandt andet oppe imod Sif Lina Lambæks apokalyptiske Ekko Shortlist-film Wild Child og Søger Hwa Sun af Sandra Yi Sencindiver, som uddelte Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards.
Dobbeltnomineringer
Jasper Spanninger, der uddelte prisen for bedste fotograf ved Ekko Shortlist Awards sammen med skuespillersøsteren Rosalinde Mynstner, er selv Robert-nomineret for sin fotografering af Vogter.
Og sammen er de to søskende nomineret til prisen for årets korte dokumentar med Vores fars sol, som de har instrueret om faren Søren Spanning.
En anden dobbeltnomineret er det nittenårige stortalent Flora Ofelia Hofmann Lindahl. Hun er i spil til årets kvindelige birolle for Birthday Girl, hvor hun spiller over for Trine Dyrholm. Men hun skal også konkurrere med Dyrholm i kategorien bedste kvindelige hovedrolle, hvor hun er nomineret for Madame Ida, som fik en opsigtsvækkende begrænset lancering i biograferne.
Ingen nominering til Amira
Robert-prisen hædrer også årets tv-serier, og her domineres feltet af anden sæson af DR-komedien Orkestret med seks nomineringer, mens rockerserien Bullshit er nummer to med fem nomineringer.
Lidt overraskende er Thomas Vinterbergs store klimaserie Familier som vores på TV 2kun på tredjepladsen med fire nomineringer sammen med forældrekomedien De bedste år.
Der er også blevet plads til en nominering for årets tv-serie til 2024’s helt store samtaleemne, dokumentarserien Den sorte svane. FilmAkademiet har dog ikke fundet det passende at nominere seriens hovedpersonen Amira Smajic til bedste tv-hovedrolle, selv om hun spiller imponerende skuespil det meste af serien.
Robert-prisen finder sted 1. februar klokken 16.30 i Tivoli Hotel & Congress Center og bliver streamet live på Robert-prisens hjemmeside.
Nomineringer til Robert-uddelingen 2025
Spillefilm
Birthday Girl, instr. Michael Noer
Fuld af Kærlighed, instr. Christina Rosendahl
Kalak, instr. Isabella Eklöf
Vejen hjem, instr. Charlotte Sieling
Vogter, instr. Gustav Möller
Dokumentarfilm
Afterwar, instr. Birgitte Stærmose
Balomania, instr. Sissel Morell Dargis
Ekko af kærlighed, instr. Zara Zerny
Før stormen, instr. Juan Palacios og Sofie Husum Johannesen
Min arv bor I dig, instr. Roja Pakari
Børne- & ungdomsfilm
Børnene fra Sølvgade, instr. Mehdi Avaz
Kontra, instr. Jonas Risvig
Mr. Freeman, instr. Mads Matthiesen
Instruktør
Charlotte Sieling (Vejen hjem)
Christina Rosendahl (Fuld af kærlighed)
Frederik Louis Hviid (De lydløse)
Gustav Möller (Vogter)
Isabella Eklöf (Kalak)
Roja Pakari (Min arv bor i dig)
Originalt manuskript
Anders Frithiof August (De lydløse)
Charlotte Sieling, Jesper Fink og Nagieb Khaja (Vejen hjem)
Christina Rosendahl (Fuld af kærlighed)
Emil Nygaard Albertsen og Gustav Möller (Vogter)
Jesper Fink og Michael Noer (Birthday Girl)
Adapteret manuskript
Birgitte Lorentzen og Henrik Kristensen (Paranoia)
Isabella Eklöf, Kim Leine og Sissel Dalsgaard Thomsen (Kalak)
Jakob Weis (Den grænseløse)
Marie Østerbye (Mørkeland)
Renée Toft Simonsen (Børnene fra Sølvgade)
Kvindelig hovedrolle
Bodil Jørgensen (Rom)
Flora Ofelia Hofmann Lindahl (Madame Ida)
Sidse Babett Knudsen (Vogter)
Trine Dyrholm (Birthday Girl)
Viilbjørk Malling Agger (Fuld af kærlighed)
Mandlig hovedrolle
Gustav Giese (De lydløse)
Kristian Halken (Rom)
Lars Ranthe / Fuld af kærlighed
Nikolaj Lie Kaas (Vejen hjem)
Sebastian Bull (Vogter)
Kvindelig birolle
Asta Kamma August (Kalak)
Christine Albeck Børge (Madame Ida)
Flora Ofelia Hofmann Lindahl (Birthday Girl)
Karen-Lise Mynster (Madame Ida)
Stine Stengade (Fuld af kærlighed)
Mandlige birolle
Afshin Firouzi (Den grænseløse)
Albert Rudbeck Lindhardt (Vejen hjem)
Arian Kashef (Vejen hjem)
Joachim Fjelstrup (Den grænseløse)
Nicolas Bro (Mr. Freeman)
Fotograf
Jacob Møller (For evigt)
Jasper J. Spanning (Vogter)
Louise McLaughlin (Fuld af kærlighed)
Nadim Carlsen (Kalak)
Sine Vadstrup Brooker (Mørkeland)
Stroud Rohde Pearce (Madame Ida)
Scenograf
Amalie Skovhus Petersen (Madame Ida)
Gustav Pontoppidan (For evigt)
Josephine Farsø (Kalak)
Rie Lykke (Fuld af kærlighed)
Thomas Greve (Mørkeland)
Klipper
Anders Albjerg Kristiansen (De lydløse)
Denniz Göl Bertelsen (Min arv bor i dig)
Mark Bukdahl og Olivier Bugge Coutté (Fuld af kærlighed)
Martin Schade (Mørkeland)
Rasmus Stensgaard Madsen (Vogter)
Sverrir Kristjánsson (Vejen hjem)
Kostumedesigner
Emilie Bøge Dresler (De lydløse)
Juan Bastias (Fuld af kærlighed)
Nina Grønlund (Madame Ida)
Sascha Valbjørn (Kalak)
Stine Gudmundsen-Holmgreen (Majas løfte)
Sminkør
Kamilla Bjerglind (Vogter)
Louise Weiland (Madame Ida)
Maria Engberg Refsgaard (De lydløse)
Saara Räisänen (Kalak)
Tina Helmark (Jagtsæson 2 – I medgang og modgang)
Sounddesigner
Bo Asdal Andersen og Oskar Skriver (Den grænseløse)
Claus Lynge og Hans Christian Kock (Mørkeland)
Hans Christian Arnt Torp og Oskar Skriver (Vogter)
Morten Green (De lydløse)
Peter Albrechtsen (Fuld af kærlighed)
Rune Palving (Vejen hjem)
Underlægningmusik
Alex Vargas og Goran Obad (Vejen hjem)
Alexander Westlund, Aramis Silvereke og Elvin Matz (Mørkeland)
Jon Ekstrand (Vogter)
Jonas Struck (Fuld af kærlighed)
Josefine Skov (Mulm)
Martin Dirkov (De lydløse)
Original sang
Børnene fra Sølvgade (Vesterbro Ungdomsgård feat Karui og Thomas Helmig fra Børnene fra Sølvgade)
Deep Sleep (Oh Land fra For evigt)
Matters of the Heart (Swan Lee fra Fuld af kærlighed)
Snowdrop (Eee gee fra Den grænseløse)
Too Strange for the Air (Alex Varga fra Vejen hjem)
Visuelle effekter
Alexander Schepelern, Christian Sjöstedt og Lea Benjovitz (For evigt)
Hummer Højmark, Katja Glæsner og Jacob Thorndahl (De lydløse)
Peter Hjorth (Vejen hjem)
Peter Hjorth (Kalak)
Simon Sandin (Den grænseløse)
Kortfilm: Fiktion og Animation
Companion (Nivetha Balasubramaniam)
En anden uden mig (Emilie Fabricius Hacke)
En undersøgelse af empati (Hilke Rönnfeldt)
Søger Hwa Sun (Sandra Yi Sencindiver)
Wild Child (Sif Lina Lambæk)
Kortfilm: Dokumentar
Om sorg (Sami Saif)
Trans hero (Evo Smilla S. Sidney og Sol Amanda Wendel)
Tør du drømme om døden? (Smilla Dreinø Khonsari)
Vokseværk (Mikkel Kruse)
Vores fars sol (Jasper J. Spanning og Rosalinde Mynster)
Engelsksproget film
All of Us Strangers (Andrew Haigh)
Anora (Sean Baker)
Past Lives (Celine Song)
Poor Things (Yorgos Lanthimos)
The Apprentice (Ali Abbasi)
Ikke-engelsksproget film
Drengen og hejren (Hayao Miyazaki)
Frit fald (Justine Triet)
La Chimera (Alice Rohrwacher)
No other land (Basel Adra, Hamdan Ballal, Rachel Szor og Yuval Abraham)
Perfect Days (Wim Wenders)
The Zone of Interest (Jonathan Glazer)
Kort tv-serie
De bedste år (Magnus Millang og Emil millang)
Orkestret 2 (Mikkel Munch-Fals og Søren Felbo)
Prinsesser fra blokken – Otte år senere (Eva Marie Rødbro)
Skruk 2 (Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer)
Ungeren (Jesper Fink og Mads Matthiesen)
Tv-serie
Bullshit (Milad Alami, Bo Hr. Hansen og Molly Malene Stensgaard)
Dark Horse (Karoline Lyngbye og Sara Isabella Jønsson)
Den sorte svane (Mads Brügger)
Familier som vores (Thomas Vinterberg og Bo Hr. Hansen)
Velkommen til frontlinjen (Anders Riis-Hansen)
Kvindelig hovedrolle – tv-serie
Alba August (Bullshit)
Frederikke Dahl Hansen (En af os ryster)
Josephine Park (Skruk 2)
Stephania Potalivo (De bedste år)
Thit Aaberg (Ungeren)
Mandlig hovedrolle – tv-serie
Elias Budde Christensen (Ungeren)
Magnus Millang (De bedste år)
Marco Ilsø (Bullshit)
Nikolaj Lie Kaas (Familier som vores)
Rasmus Bruun (Orkestret 2)
Kvindelig birolle – tv-serie
Ditte Hansen (De bedste år)
Ina-Miriam Rosenbaum (Orkestret 2)
Neel Rønholt (Orkestret 2)
Paprika Steen (Familier som vores)
Vic Carmen Sonne (Bullshit)
Mandlig birolle – tv-serie
Albert Rudbeck Lindhardt (Familier som vores)
Besir Zeciri (Den som dræber – Fanget af mørket 4)
Caspar Phillipson (Orkestret 2)
Clint Ruben (Bullshit)
Frederik Cilius (Orkestret 2)
Kommentarer