Ekkos redaktion: Årets film er iransk
Hvis nogen havde spået, at den bedste film i 2011 ville blive en iransk film, var vedkommende blevet mødt med hovedrysten og overbærende smil.
Men Asghar Farhadis Nader og Simin – en separation har taget alle, som har set den, med storm.
Derfor tøver vi på Ekko ikke med at udråbe den til årets film, ikke bare i kategorien ”Bedste ikke-amerikanske film”, men af alle film med dansk biografpremiere i år overhovedet!
Filmen starter som et skilsmissedrama, men udvikler sig undervejs også til en kriminalfilm om sandheden, der samtidig rejser en række moralske spørgsmål – om forbrydelse og straf, princip og pragmatisme. Det er lige så bevægende som et melodrama og lige så nervepirrende som en thriller, og Farhadi viser suverænt, at de stærkeste dramaer findes i hverdagen.
Dansk film i rampelyset
Nader og Simin er årets mesterværk blandt en række værdige udenlandske kandidater. Skandinavien fik en ny Trier med Oslo, 31. august, Joachim Triers melankolske generationsportræt fra Norges hovedstad.
I USA gjorde instruktøren Debra Granik Winter’s Bone – et lille drama om en pige, der leder efter sin far i et fattigt udkantssamfund med helt egne spilleregler – til årets bedste amerikanske film. Mesteren Terrence Malicks respektindgydende, men også kryptiske magnum opus The Tree of Life må derfor tage til takke med andenpladsen på Ekkos liste over amerikanske film.
På denne liste finder man også danske Nicolas Winding Refns Drive. Refns hyperæstetiske bilfilm er bare ét eksempel på, at 2011 var året, hvor dansk film solede sig i rampelyset rundt om i verden. Refn vandt en instruktørpris på Cannes, Susanne Bier vandt Oscar for sidste års Hævnen, og sammen med Lars von Trier, der fortsatte storformen med årets bedste danske film, Melancholia, ryddede hun bordet ved European Film Awards.
Succeser og fiaskoer
Den hjemlige filmproduktion havde dog svært ved at leve op til de internationale stjernestunder.
De kunstneriske satsninger fandt ikke et publikum (og syntes i mange tilfælde at være for lukkede om sig selv), mens kommercielle succeser som Rasmus Heides Alle for én, Niels Nørlevs Klassefesten og Claus Bjerres Far til fire – tilbage til naturen omvendt ikke imponerede anmelderne.
Birgitte Stærmoses multiplothistorie Værelse 304, Rune Schjøtts ungdomsfilm fra udkantsdanmark, Skyskraber, Simon Stahos kulørte musical Magi i luften, Linda Wendels Strindberg-opdatering Julie, Christoffer Boes vampyriske Andrzej Zulawski-hyldest Beast og Christian E. Christiansens hukommelsestabs-thriller ID:A har tilsammen blot solgt 18.054 billetter.
Kun Martin P. Zandvliets megasucces om nationalklenodiet Dirch, Ole Christian Madsens veloplagte ekskursion til Argentina, Superclásico, og delvist Pernille Fischer Christensens drama om en kræftsyg mand, En familie, forenede kunstneriske ambitioner med en krog i danskernes interesse.
Ungdomsfilmens død
2011 vil dog måske først og fremmest blive husket som året, hvor én genre gravede sin egen grav og en anden fortsatte sin suveræne sejrsgang.
Skyskraber og Magi i luften fejlede fatalt hos målgruppen og indikerede, at ungdomsfilmens dage som selvstændig kategori snart kan være talte. Heidi Maria Faissts mere tidssvarende mor-datter-drama Frit fald gjorde det kun marginalt bedre med 29.000 solgte billetter, mens Hans Fabian Wullenwebers ellers forglemmelige Bora Bora blev set af 75.000 mennesker.
Til gengæld fortsatte dokumentarfilmene i år sin fantastiske udvikling og er i dag stedet, hvor der bliver eksperimenteret med grebene, skabt debat og fortalt de overraskende og vedkommende historier.
Afrikas mørke hjerte
Flere af årets allerbedste danske film er således dokumentarfilm. Mads Brüggers rejse ind i Afrikas mørke hjerte i Ambassadøren er respektindgydende modig. Anne Wivels portræt af sin nu afdøde mand, Svend Auken, er rørende og kun en lille smule politisk enøjet.
Eva Mulvads hjerteskærende Det gode liv går klaustrofobisk tæt på to kvinders fald fra det internationale jetset til samfundets bund. Også Pernille Rose Grønkjærs Love Addict er usædvanlig intim i sin vignet af syv kærlighedsnarkomaners skrøbelige historier.
Og så har vellykkede dokumentarfilm som Lise Birk Pedersens Putins kys og Christian Sønderby Jepsens Testamentet, der i løbet af året blev bemærket på festivaler i ind- og udland, ikke engang fået normal dansk biografpremiere endnu.
Mens fiktionsfilmen ånder med besvær, er der således masser af liv i både dansk og udenlandsk dokumentarfilm. Charles Fergusons tvingende nødvendige og særdeles skræmmende film om finanskrisen, Inside Job, kommer ind på tredjepladsen på Ekkos liste over bedste amerikanske film.
ÅRETS BEDSTE FILM
DANMARK
1. Melancholia
Lars von Trier fortsatte sin storform fra Antichrist og slog med dommedagsdramaetMelancholia fast, at han ikke bare er Danmarks, men hele Europas mest uforudsigelige, visionære instruktør. Undergangen har sjældent været så betagende, som når Wagners Tristan og Isoldebuldrer ud af højttalerne, og døde fugle i slowmotion regner ned over golfbanen.
2. Ambassadøren
Mads Brüggers Afrika-dokumentar er måske ikke så klar i mælet som Nordkorea-pendanten Det røde kapel, men til gengæld befriende politisk ukorrekt og båret af et næsten Herzog’sk vanvid med dansende pygmæer og Brüggers groteske karikatur af en hvid imperialist.
3. Dirch
Mange havde nok forventet, at filmen om Dirch Passer ville være fuld af storsvunget melodrama, men Martin P. Zandvliets skildring af den grædende klovns storhed og fald er overraskende afdæmpet fortalt, periodeskildringen er ramt på kornet, og Lars Ranthe og Nikolaj Lie Kaas er i topform som Kjeld og Dirch. Kjelds død efterlader dog både Dirch og filmen i et tomrum.
4. Svend
”What a guy!” Sådan er den naturlige reaktion, når man har set Anne Wivels nærgående portræt af sin mand, det socialdemokratiske fyrtårn Svend Auken, der døde i august 2009. Selvom Aukens politiske visioner aldrig for alvor udfordres, viser Svend mennesket bag, så man bare må overgive sig til sin benovelse.
5. Superclásico
Mødet mellem den midaldrende undskyldning af en dansk mand og den temperamentsfulde, sydamerikanske machokultur bringer talrige komiske optrin med sig i Ole Christian Madsens farverige mainstreamkomedie, der er årets danske Oscar-bud.
USA
1. Winter’s Bone
I Debra Graniks mørke thrillerdrama går en syttenårig pige på jagt efter sin forsvundne far i Missouris vildmark, hvor beboerne har deres helt egen forståelse af lov og ret. Miljøet skildres med stor empati. Jennifer Lawrence i hovedrollen og John Hawkes som farens bror Teardrop leverer uafrystelige præstationer.
2. The Tree of Life
Terrence Malicks halv times afstikker tilbage til verdens oprindelse og barmhjertighedens fødsel er overmåde prætentiøs, men filmen kompenserer heldigvis herfor med sin guddommeligt smukke, lyriske skildring af barndommens land i 50’ernes Texas.
3. Inside Job
Hvem havde troet, at årets bedste gyser skulle være en dokumentarfilm om finanskrisen, båret af et halvt hundrede forskelligetalking heads? Charles Fergusons Inside Job er en nervepirrende fremstilling af det sammenfiltrede væv af kyniske Wall Street-spidser, økonomiprofessorer, politikere og embedsmænd, der bærer en stor del af ansvaret for, at verden er i knæ.
4. Drive
Nicolas Winding Refns hyldest til 70’ernes bilfilm er årets mest lækre film, fuld af stiliserede slow motion-billeder, et score der hurtigt blev hot på Vesterbros hipster-steder og en uimodståeligt sørgmodig Ryan Gosling som den navnløse natchauffør.
5. Midnight in Paris
Hemingway, Dalí, Buñuel og Gertrude Stein er godt selskab i Woody Allens charmerende tidsrejse til 20’ernes Paris, der viser, at græsset altid er grønnere på den anden side. Owen Wilson i hovedrollen som den virkelighedsfjerne forfatter er den bedste Woody Allen-erstatning hidtil.
RESTEN AF VERDEN
1. Nader og Simin, en separation
Når man fortæller et menneskeligt drama, der så begavet og nuanceret trænger ind i den menneskelige psyke som i Asghar Farhadis iranske Guldbjørnevinder, vil det berøre mennesker på hele kloden. En kvinde vil skilles fra sin mand, som en hushjælp og hendes koleriske husbond lægger sag an mod efter et optrin, hvis sande forløb Farhadi holder hen for tilskueren. Selv rulleteksterne holder én på kanten af sædet af bar spænding om, hvad der vil ske!
2. Oslo, 31. august
Norske Joachim Trier følger den glimrende debut Reprise op med den mindst lige så hudløseOslo, 31. august om en enkelt, skæbnesvanger dag i den unge narkoman Anders’ liv. Et såre præcist og melankolsk portræt af en generations punkterede drømme.
3. Another Year
En stilfærdig, elegisk film om livet, der går. Det lyder ikke sindsoprivende, men i hænderne på den britiske mester Mike Leigh bliver det almindelige liv skildret med slående empati og eksistentiel dybde. Det rummelige par, Tom og Gerri, er en sikker havn for deres ensomme venner, som ikke på samme måde er lykkedes i livet.
4. Dogtooth
Mens alt andet gik rabundus i Grækenland, fik græsk film et usandsynligt gennembrud i det forgangne år. Giorgos Lanthimos’ Dogtooth om en familie, der opfostrer deres børn i en aparte virkelighed afskærmet fra det omgivende samfund, involverer både incest og stump vold. Den vel nok mest radikale Oscar-nominering i mange år.
5. Submarine
Blandt de alvorsfulde film, der præger de fire øverste film på denne liste, skal der også være plads til en lille, knuselskelig perle. Debutanten Richard Ayoades skæve pubertetskomedie om den femtenårige Oliver Tate og hans første forelskelse er fuld af replikmæssigt vid, stilsikkert retro-look og filmsproglig frækhed.
ÅRETS BEDSTE AMERIKANSKE TV-SERIER
1. Treme, sæson 2
David Simon, manden bagThe Wire og Generation Kill, viser, at serien om New Orleans efter Katrina-katastrofen sagtens kan bære flere sæsoner.Treme er et naturalistisk og musikalsk hovedværk, der kommer sjældent tæt på en række helt almindelige menneskeskæbner og en bys fysiske og mentale genopbygning.
2. Breaking Bad, sæson 4
Den kedelige, midaldrende kemilærer Walter White får konstateret kræft og begynder at producere metamfetamin for at forsørge familien. AMC’sBreaking Bad startede med et fortælledynamisk brag i 2008 og har holdt dampen oppe siden. Fjerde sæson lægger nye, foruroligende lag på karakteristikken af den desperate Walter og hans apatiske makker, den unge slacker Jesse Pinkman.
3. Game of Thrones, sæson 1
George R. R. Martins fantasy-bøger er blevet kaldt ”Ringenes herre for voksne”, og HBO’s tv-serie-udgave er da også alt, hvad man kan drømme om, når det kommer til smagløs underholdning med mytisk klangbund. Det er troværdig middelalder-realisme tilsat en god portion grotesk sex og vold – og verdens sejeste, intellektuelle dværg i form af Peter Dinklages Tyrion Lannister.
4. Homeland, sæson 1
Årets positive overraskelse i det amerikanske tv-landskab. Showtimes post-11. september-serie om en maniodepressiv CIA-agent, der mistænker en amerikansk soldat for at være gået over til fjenden efter otte års fangenskab hos Al-Qaeda, er psykologisk nervepirrende. I de to hovedroller tilfører Claire Danes og Damian Lewis hovedrollerne masser af nerve og tvetydig besættelse.
5. Friday Night Lights, sæson 5
Friday Night Lightsstartede som en middelmådig film om et amerikansk fodboldhold i en texansk lilleby. Men som tv-serie på NBC har den støt og rolig vokset sig til at være et indfølende og befriende u-excentrisk indblik i det almindelige liv i USA med alt, hvad det indebærer af fællesskab, drømme og bristede forhåbninger. Seriens femte og sidste sæson er en mere end værdig afslutning.
facebook
twitter
Kommentarer