Elbæk til kamp for dokumentaren

De danske dokumentarfilmmagere har grund til at finde det brede smil frem oven på valget af De Radikales Uffe Elbæk som ny kulturminister.

Da Ekko fanger ministeren mellem folketingsmedlemmernes fælles gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke og statsministerens åbningstale i Folketingssalen til det første interview om hans forhold til filmområdet, er det nemlig ikke mindst dokumentarfilmene, der vækker begejstring hos Elbæk.

”Der er et enormt vækstpotentiale og talentmateriale i dokumentarfilmene. Tag bare den nye film om Svend Auken, som kom op i mange af landets biografer og nåede bredt ud - det er et eksempel på, at det kan lade sig gøre med den rigtige prioritering. For at indfri potentialet kan man jo for eksempel også gå ind og kigge på, hvordan Danmarks Radio og TV 2 formidler hele dokumentarområdet,” siger han.

— Hvad bør Danmarks Radio og TV 2 gøre anderledes for dokumentarfilmen?

”Jeg kan ikke komme med klare udmeldinger, før jeg har sat mig ordentligt ind i området. Jeg har en overordnet indsigt i området, men det her er anden arbejdsdag, og jeg synes, det er mere sobert, at jeg får et overblik og får snakket med de aktører, der er derude - inklusive dem på de forskellige filmmedier - så jeg får et nuanceret indblik.”

Kvaliteten er god nok
Af samme årsag vil Uffe Elbæk ikke komme nærmere ind på, hvad han ser som dansk films største udfordringer lige nu. Men han køber dog ikke præmissen om, at den stærkt omtalte krise i dansk film skyldes en kreativ stilstand.

”Jeg har jo set historierne om, at der er nogle film - som i øvrigt har fået gode anmeldelser - der har haft nogle utrolig små publikumstal. Men det er faktisk ikke nødvendigvis kvaliteten af filmen, der er årsag til det,” siger Elbæk, som selv i gennemsnit går i biografen to gange om måneden.

”Det kan også hænge sammen med, hvordan filmene er blevet kommunikeret ud, og hvordan lanceringsplanerne har været. Er filmen pludselig landet i en periode, hvor andre store film stod i kø og sådan noget. Der er mange grunde til, at der ikke har været den tilstrækkelige publikumsmæssige gennemslagskraft,” fortsætter han.

Frygtelig lykkelig bedste film
Hvis filmbranchen havde håbet, at en kulturminister for en ny regering ville være ensbetydende med flere kroner i filmkassen, kan de dog godt tro om igen.

”Jeg er jo nødt til at sige, at der ikke er flere penge. Det var også det første, jeg sagde til min overdragelse ovre i Kulturministeriet, at hvis der skal ske udvikling, ikke bare på filmområdet, men på alle de kunstneriske områder, hvis der skal ske en styrkelse af kvaliteten og skabes plads til det nye, så skal man ind og prioritere,” mener Uffe Elbæk.

— Vores læsere vil selvfølgelig også gerne vide lidt om din personlige filmsmag. Hvilken type film kan du godt lide?

”Jeg har faktisk en meget bred filmsmag, men jeg har blandt andet en hang til gode politiske thrillere. Jeg kan godt lide, når film tager en samfundsmæssig problemstilling op på en måde, hvor der samtidig er en dramatisk kurve. Altså spændende historier, hvor der også er noget om, hvordan vi skruer samfundet sammen, og hvilke interesser der er i spil.”

— Hvad er den bedste danske film, du har set de seneste par år?

”Den, der har gjort mest indtryk på mig de seneste år, er Frygtelig lykkelig (af Henrik Ruben Genz, red.). Den evner at fortælle en danmarkshistorie, som få af os umiddelbart har berøring med, og er i stand til at afdække nogle sociale konflikter i det danske samfund på en måde, som taler til mig. Og så har den for øvrigt fuldstændigt fremragende skuespil.”

Går i biffen for at slappe af
— Hvem er du mest til, Bier eller Trier?

”Så tror jeg, jeg er til Susanne Bier. Jeg synes, hun er dygtig til at fortælle den gode historie. Det er selvfølgelig super subjektivt, for jeg synes, Trier er en fantastisk filmkunstner, men hvis du spørger til min egen, helt personlige vurdering og lyst, så ville jeg have lettere ved at sige, nu går jeg ind og ser en Susanne Bier-film end en af Lars von Trier. Og det er givetvis, fordi Lars von Trier kræver mere af mig, og nogle gange når jeg går i biffen, er det også for at slappe af, for nu at være helt ærlig.”

— Du har engang sagt, at du er til eksperimenterende film. Er der en bestemt type eksperimenterende film, du gerne så blev lavet herhjemme?

”Altså, for nu at tage et rigtigt gammelt eksempel, kan jeg godt lide sådan noget som Twin Peaks, der både formår at nå et rigtig bredt publikum og samtidig eksperimenterer på mediets præmisser. Det synes jeg er spændende.”

— For nu at slutte i den helt intime afdeling: Hvilken film har du sidst grædt til?

”Haha. Det var Svend. Nu så jeg den også i en meget speciel kontekst, midt i valgkampen, hvor vi alle sammen i oppositionen var dybt involverede i at forsøge at få et nyt politisk flertal. Og Svend Auken repræsenterede jo hele det værdigrundlag, som præger oppositionens arbejde. Han viser, at sådan kan Danmark også være.”