Oscar-favorit lagt for had på nettet

”I kan ikke overbevise mig om, at alle, der lavede denne film, ikke blev truet hele vejen igennem produktionen. At akademiet giver den tretten nomineringer, svarer til, at min røv bruger tretten ruller toiletpapir på én lort.”

Sådan lyder en af de mest læste anmeldelser af musicalen Emilia Pérez på verdens førende medie for brugeranmeldelser, Letterboxd.

Og den er faktisk ret repræsentativ for, hvordan musicalen om en transkønnet kartelboss er blevet modtaget på tjenesten og andre steder på nettet.

Bladrer man rundt på Letterboxd og ser dens gennemsnitlige vurdering af filmen på 2,4 ud af 5, skulle man ikke tro, at netop Emilia Pérez er nomineret til tretten Oscars, heriblandt for bedste film.

Ekkos anmelder giver filmen fem stjerner og kalder den ”overvældende” og ”skamløst underholdende”. Og det var et stort øjeblik, da Karla Sofía Gascón blev den første transperson til at vinde en stor skuespilpris i Cannes. Nu er hun som første transperson nomineret til en Oscar.

Men på den sociale medieplatform Reddit er en meget aktiv tråd med titlen Emilia Perez Hate Thread dedikeret til at kritisere filmen.

”Selv hvis du fjerner al den manglende respekt for transpersoner og savnede personer, er det stadig en af de dårligst skrevne film, jeg nogensinde har set,” lyder det i åbningsopslaget.

Filmen har en publikumsvurdering på kun 28 procent på Rotten Tomatoes og kan ifølge mediet Forbes risikere at blive en af de mest upopulære Oscar-vindere nogensinde, på linje med den herostratisk hadede Crash fra 2004.

Nul gode sange
Kritikken kan inddeles i tre hovedpunkter, hvor den første går på det rent håndværksmæssige.

Mange angriber det telenovela/soap-agtige, melodramatiske manuskript, der oprindeligt blev udviklet som en opera-libretto. Endnu flere er ude efter den upolerede musik, der er komponeret af Clément Ducol og sangeren Camille.

”Imponerende! En musical med nul gode sange!” lyder det i en Letterboxd-anmeldelse med knap 24.000 likes.

På TikTok har flere brugere delt en af filmens sange, La Vaginoplastia, hvor kartelbossens advokat undersøger mulighederne for kønsskifteoperationer. Den bliver fremhævet som et eksempel på den lave musikalske kvalitet.

Flere anmeldere har rost den groteske musicalstil, men under en YouTube-video med La Vaginoplastia lyder en populær kommentar: ”Sådan her forstiller jeg mig, at musicals lyder for folk, der hader musicals.”

En væsentlig grund til uviljen mod filmens musik kan være den oplagte sammenligning med hitmusicalen Wicked. Den er en mere klassisk, velsunget musical, som er i direkte Oscar-konkurrence med Emilia Pérez.

Det er også blevet mødt med kritik, at Karla Sofía Gascón, der ikke er sanger, har fået sin stemme forbedret ved hjælp af kunstig intelligens.

Mexicansk uden Mexico
Et andet kritikpunkt er, at selv om filmen foregår i Mexico og handler om landets omfattende problem med voldelige narkokarteller, er den instrueret af franske Jacques Audiard og hovedsageligt optaget i Frankrig.

Men ikke nok med det.

Det primære cast består af Karla Sofía Gascón – der trods en lang karriere i Mexico er spanier – samt amerikanske Selena Gomez og Zoe Saldana, så der er ingen mexicanske skuespillere blandt hovedrollerne.

Mange af de negative anmeldelser på Letterboxd er spansksprogede, og flere betragter skildringen af Mexico som stødende kulturel appropriation.

Ifølge The Guardian har den mexicanske fotograf Rodrigo Prieto kaldt filmen ”totalt uautentisk”. Og anmelderen Gaby Meza fra Mexico mener, at den udnytter Mexicos tragiske problem med narkosmugling og vold til at skabe underholdning.

I Ekko #97 fortæller Karla Sofía Gascón, at hun i første omgang tøvede med at sige ja til at lave en spansksproget, mexicansk film med en instruktør, der ikke taler spansk.

Det spansksprogede manuskript er blevet kritiseret for at være dårligt sprogligt, ligesom især Selena Gomez’ spanskkundskaber har fået et hak i tuden.

I en kommentar til en TikTok-video undskyldte Gomez for sit spanske, men forklarede også, at hun voksede op som spansktalende, men mistede sproget, efter forældrene blev skilt.

”Jeg gjorde det så godt, jeg kunne, med den tid, jeg havde,” forklarer hun om sin præstation.

Falsk transition
Det tredje og sidste kritikpunkt – og nok det mest betændte – er filmens centrale skildring af en transperson.

Siden Cannes-festivalen har Emilia Pérez mødt kritik fra transskeptiske højrefløjsstemmer, blandt andre den franske politiker Marion Marechal. Men på det seneste er også transpositive stemmer røget i flæsket på musicalen.

Her får internetkritikerne opbakning fra lgbtq+-organisationen GLAAD, der mener, at filmen misinformerer om kønstransition i en sådan grad, at den er decideret skadelig.

Et eksempel er scenen, hvor Emilia møder sin søn, som tror, at hans far er død, men genkender hans duft. Men en person, der har gennemgået flere års hormonterapi, ville ikke have den samme duft som før.

Et andet problem er, at figuren Emilia kan mistænkes for kun at foretage transitionen til kvinde for at skjule sig fra ordensmagten.

Hen imod slutningen genfinder Emilia nemlig sin mørke side, inklusive en ”mørk mandestemme”, og fremstår ifølge transkvinden Amelia Hansford som ”endnu en psykopatisk transkarakter til bunken”.

Forsvar for filmen
Retfærdigvis skal det siges, at der også er transkønnede stemmer, som forsvarer filmen.

I en lang gennemgang af kritikken for lgbtq+-mediet Out vurderer anmelderen Mey Rude – som selv er en mexicansk-amerikansk transkvinde – at Emilia er en af de mest realistiske og identificerbare transfigurer, hun har set på film.

Og allerede ved verdenspremieren på Cannes-festivalen i maj 2023 forholdt skuespillerne sig til kritikken. Zoe Saldaña sagde til Ekko, at ”hvis den franske instruktører Jacques Audiard ønsker at fortælle en historie som den her, hvorfor skulle vi så stille os i vejen? Om noget burde vi da takke ham for, at han giver transhistorier så megen synlighed!”

Årets Oscar-favorit deler med andre ord vandene.

For filmens fans er musicalen en begavet undersøgelse af forholdet mellem identitet og køn med en kompleks transkvinde i centrum. For kritikerne er Emilia Pérez et skridt i den forkerte retning.