Emmy-vinder underviser i Ebeltoft

For tiden går en Emmy-vinder og Oscar-nomineret instruktør rundt i Ebeltoft.

Israelske Guy Davidi, der i 2011 udsendte dokumentaren 5 Broken Cameras, har nemlig de seneste to uger fungeret som mentor for eleverne på Den Europæiske Filmhøjskole.

Faktisk er det den succesfulde dokumentarists tredje besøg på højskolen, og spørgsmålet melder sig, hvorfor en internationalt anerkendt dokumentarinstruktør bliver ved med at tage til Jylland.

”Jeg har undervist i film i alle de år, jeg har været aktiv inden for filmbranchen,” forklarer Guy Davidi.

”Det er vigtigt for mig, at jeg ikke bare laver mine egne ting, men at jeg også lærer fra mig og giver nogle af de ting, jeg har lært, videre.”

Hjemmelavet filmværksted
Guy Davidi droppede selv ud af en filmskole i Tel Aviv i Israel som ung. Han brød sig ikke om skolens konkurrenceprægede miljø, og det var sådan, han kom i gang med selv at undervise.

”Det var nærmest en traumatiserende tid for mig. Jeg havde forladt det israelske militær, men filmskolen var faktisk ligesom at vende tilbage dertil,” siger han.

”Det var på ingen måde berigende. Man havde ikke lov til at lave fejl – vi fik bare stukket nogle målsætninger i hånden, som så skulle indfries.”

”Så gik jeg i stedet i gang med at undervise. Jeg lavede et filmværksted hjemme hos mig selv, og der kom mange for at studere med mig. Så man kan sige, at jeg studerede film ved at undervise.”

Slip fantasien løs!
Gennem årene har den israelske dokumentarist udviklet sin egen undervisningsmetode, og det er den, han arbejder ud fra i Ebeltoft.

Brainstorming, der åbner for ideer, spiller en vigtig rolle for Davidi.

”Jeg hører ofte, at fantasien ikke spiller nogen rolle i dokumentarfilm. At det bare gælder om at observere helt maskinelt. Man skal bare tage et kamera, finde en historie og en hovedperson – og så ellers bare filme løs. Men jeg mener, at fantasien skal spille en meget stor rolle,” fortæller han.

”Det gælder om at tænke sig til nogle situationer, nogle scener, der kan fremhæve de dramatiske elementer i den historie, man ønsker at fortælle. Og det kan man kun komme frem til ved at slippe fantasien løs mellem mennesker.”

Skandinavisk følsomhed
Den Europæiske Filmhøjskole har elever fra 25 forskellige lande, men det er de skandinaviske lande, der udgør størstedelen af de studerende. Og hos disse elever fornemmer Davidi en tilgang til filmmediet, han ikke før er stødt på.

”Jeg mærker enormt meget sensibilitet i de studerende her. Jeg kommer jo fra Israel, hvor der hver dag sker ekstremt mange dramatiske og utrolige historier. Og da jeg først kom til Danmark, slog det mig, hvordan filmene her er meget mere blide, mindre voldsomme, end det jeg var vant til,” forklarer mentoren.

”Måske er det klimaet, der gør folk særlig sensitive heroppe. Vi er ikke nok følsomme i Israel eller i Palæstina. Vi mister vores følsomhed i konflikten. Det er noget af det, jeg forsøger at undersøge i mine film – tabet af følsomhed.”

Emmy midt om natten
Guy Davidi lavede 5 Broken Cameras i samarbejde med den palæstinensiske landsbyboer Emad Burnat. Også her fungerede han på en måde som en filmteknisk mentor, da Burnat ikke havde meget erfaring med dokumentarisme.

Filmen skildrer personligt den territoriale konflikt, der i en lang årrække har skabt voldelige kampe mellem palæstinensiske landmænd og israelske bosættere på Vestbredden.

Filmen blev efterfølgende en stor succes, og den har vundet priser ved vigtige dokumentarfestivaler som IDFA og Sundance. Mandag blev der så tilføjet endnu en pris til bunken, da Burnat og Davidi vandt en Emmy Award, som er den amerikanske tv-branches svar på Oscar’en.

Guy Davidi var dog ikke til stede for at modtage prisen. Han sov på højskolen i Ebeltoft, da hans mobil pludselig vækkede ham.

”Det var israelsk tv, der ønskede at interviewe mig. Lige så snart jeg hørte telefonen ringe, vidste jeg, at vi havde vundet. Man bliver kun ringet op midt om natten, hvis man har vundet!”

– Betyder det ikke noget for dig at vinde sådan en pris?

”Jeg valgte jo at blive væk fra selve prisuddelingen. Der er nu gået over to år, siden vi udgav filmen. Vi har allerede været igennem en masse prisfester, så for tiden har jeg større fokus på nye projekter – og på undervisning.”

Israelsk eller palæstinensisk?
Hvis Guy Davidi efterhånden er ved at have fået nok af diverse prisuddelinger, skyldes det især den polemik, der opstod, da 5 Broken Cameras blev Oscar-nomineret.

Filmens omdrejningspunkt – nationalitetsstridigheder – blev ironisk nok også et diskussionsemne omkring selve dokumentaren i kølvandet på nomineringen.

På Twitter skrev den israelske ambassade i USA, at filmen repræsenterede Israel. En påstand, Emad Burnat dog ikke var enig i, da dokumentaren netop handler om ikke-voldelige protester imod Israel og om, hvordan israelske soldater ødelægger fem af hans kameraer.

Guy Davidi er selv ked af, at hele fejden kom til at overskygge filmens indhold.

”Ingen interesserede sig for nationalitetsspørgsmålet, før filmen blev Oscar-nomineret. Så blev det pludselig vigtigt for nogle mennesker at gøre krav på filmen.”

”De her diskussioner om, hvilket land den hører til, gik desværre ud over filmens kompleksitet. Det reducerede filmen.”

En farlig kløft
Filmen vandt ingen Oscar, men det gav naturligvis meget opmærksomhed, at den overhovedet var med i feltet. Om den vil være i stand til at ændre nogle ting ved konflikten på Vestbredden, har Guy Davidi dog svært ved at spå om.

”Jeg tror, at den påvirker på en eller anden måde. Men påvirkningen af forskellige menneskers bevidsthed giver sig først til kende efter et stykke tid.”

Davidi tror på, at film som 5 Broken Cameras kan være med til at sætte skub i nogle ting og få mennesker til at engagere sig. Men han tvivler på, at det vil have nogen større politisk indvirkning.

”Lige nu oplever demokratiet en universel krise. Mange er imod alle mulige former for uretfærdighed, mange protesterer, men det virker, som om det ikke har nogen påvirkning på de forskellige systemer rundt om i verden. Og sådan er det også på Vestbredden.”

”Det er farligt, at der er så stor en kløft mellem utilfredse borgere og de systemer, som de protesterer imod.”