Kommentar: En and af en censurhistorie

I denne højtidelige tid, hvor krænkelsesparatheden som bekendt står for døren, er det interessant at se, hvor let og hurtigt alle dem, der kæmper mod krænkelseskulturen, selv kan blive krænkede. Og hvordan en skidt omgang fake news kan sprede sig lige så tjept som overdrevet julebelysning i provinsen. 

Det slog mig, da jeg på de værste medier forleden læste, at Det Danske Filminstitut har udøvet censur over for Anders Matthesen og hans premiereaktuelle Ternet Ninja i forhold til ordet ”homo”. Det var på Filmz.dk, at en enkelt and i en hurtig vending blev til en håndfuld hovedløse høns via overskriften: ”Filminstitut censurerer Anders Matthesen: Må ikke sige ’homo’.” 

Et skoleeksempel på en bevidst stramning, der er mere fake end fakta, og som sådan bliver spredt via sociale medier, hvor ytringsfrihedsfundamentalisterne i sagens natur sidder klar ved tastaturet. 

For er der noget, der kan vække disse digitale frihedskæmpere, så er det ordet ”censur”, mig selv inklusive. Normalt ville jeg såmænd også selv have lagt op til en verbal tackling af Det Danske Filminstitut og så uanstændig en form for statslig filmcensur med en sætning a la: ”Sjovt at filmbranchens bøsser er bange for ordet ’homo’.” 

Men lige i det her tilfælde vidste jeg bedre – i modsætning til en række andre mere eller mindre prominente navne i dansk film, ingen nævnt, ingen glemt, der straks var klar til at stemple Filminstituttets konsulenter som onde forbudstyper.

Det kunne let have udviklet sig til en dobbeltspundet krænkelsessag med spegede saltomortaler og uskønne selvmål, hvorfor jeg i flere Facebook-tråde i stedet forsøgte at sætte en fod i døren og skrive, at historien ganske enkelt ikke var sand. 

Det vidste jeg kun, fordi jeg selv står bag det oprindelige interview med Anders Matthesen i netop Filmmagasinet Ekko. Interviewet handler om Matthesens egne grænser, og han fortæller i detaljer om, hvordan han og holdet bag Ternet Ninja under et møde på Filminstituttet fik en opfordring til at overveje brugen af ordet ”homo”.

Sådan her ser det ud i artiklen:

Anders Matthesen kommer i tanke om noget, der er taget ud af filmen. Den ternede ninja vil have Aske til at bygge en beholder til sit sværd. En skede, om man vil. Han forklarer, at han skal kunne trække vejret igennem den – som en snorkel. Og at den skal kunne bindes fast på ryggen. Og fordi der er så mange specifikationer, bliver Aske sarkastisk og siger: ”Okay, skal den også have diamanter på?” Og så sagde ninjaen: ”Ligner jeg en homo?”

”Den replik strøg vi faktisk. For på Filminstituttet var der én, der sagde: ’Jeg ville overveje den der. Altså, I har fået pengene, men jeg vil bare sige, at jeg følte det lidt krænkende.’ Og så spurgte jeg de andre. Og de sagde: ’Jah og joh, ninjaen er jo filmens helt, og det virker måske lidt afstumpet, at han skal sige det.’ Og så endte vi med at lave det om til: ’Ligner jeg en kælling?’” 

Kort sagt syntes Anders Matthesen selv at ordet ”homo” var unødvendigt. For groft i forhold til, at den lille ternede ninja gerne skulle fremstå som en helt. Det er ikke censur. Det er ikke engang selvcensur. Det er en justering af en enkelt replik i en ellers tro filmatisering af en bog, der på ingen måde lider af tidens hensynsbetændelse. 

Tværtom tramper Ternet Ninja rundt i Onkel Stewarts grænseoverskridende træsko, så det decideret fyger med potentielle krænkelser: narko, porno og hashtag Metoo, vælg selv!

Alligevel ender det altså med falske mediehistorier om, at en af vores mest provokerende komikere fik flettet sit næb af Filminstituttet. 

Det skal siges, at man på Filmz.dk nu har forsøgt at dæmme op for forvirringen med en opfølger, hvor Det Danske Filminstitut slår fast at ændringen af homo-replikken ikke blev tvunget igennem. Altså en ikke-historie på mediets egen ikke-historie. Minus og minus giver som bekendt plus visse steder. Dog ikke på Filmz.dk, hvor chefredaktør Morten Vejlgaard Just nu har skidt i begge sine små sko, hvis jeg må være så bramfri.

Det fremgår, at man på Filmz.dk har hørt radio, nærmere bestemt Radio24syvs kulturprogram AK24syv. På 24syv har man læst Filmmagasinet Ekko, nærmest bestemt interviewet med Anders Matthesen. Derfor genfortæller Matthesen den homo-historie, han har fortalt til mig. Og derfor genfortolker Filmz.dk og trykker en artikel uden først at spørge de involverede parter. Og derfor spreder løgnen sig på Facebook, for vi er jo alle tilbøjelige til at tro på det, vi læser. Og derfor blev krænkelsen over de krænkede, der alligevel ikke var krænkede, til årets lille store juleand.

Og nej, jeg er ikke selv krænket over alt dette postyr. Det skal man jo sige nu om dage, men det er jeg vitterligt ikke. Jeg ville bare lige rydde op i et par misforståelser. 

Og husk, man må stadig gerne kalde andre for ”homo” i vores lille filmland, men man behøver det ikke. Og det er da faktisk værd at tænke over. God jul!