Haiku-version af søfartsklassiker

Sjældent har den franske animationsinstruktør Luc Perez været så begejstret, som da han på en cykelferie for snart mange år siden besøgte Ærø. 

Den lille prik i det sydfynske øhav mindede ham om Bretagne, Frankrigs nordlige kystregion.

”Jeg er i en drøm,” sagde han til sin danske hustru, da de cyklede gennem Marstal.

Som om det ikke skulle være nok, fortalte hustruen ham, at der fandtes en roman fyldt med sørøverhistorier fra Marstals storhedstid som betydningsfuld søfartsby. 

Hun talte selvfølgelig om Vi, de druknede, Carsten Jensens store generationsroman, der efter sin udgivelse i 2006 er blevet lidt af en sensation. Bogen har solgt over 600.000 eksemplarer, er blevet fortolket i forskellige teaterversioner og oversat til tyve forskellige sprog, heriblandt fransk. 

”Efter at have læst bogen tænkte jeg bare, at jeg måtte gøre den til mit næste kortfilmprojekt. Der er en stærk poesi i Carsten Jensens bog, som jeg ønskede at fortolke,” siger Luc Perez på glimrende dansk gennem en Skype-forbindelse fra Ærø.

The Drowned har premiere på Odense Internationale Film Festival, hvor den vises første gang tirsdag den 31. august.

Sorg og sømænd
I filmen fortolker Luc Perez særligt ét kapitel af Carsten Jensens roman, hvor en ældre kaptajn hjemsøges af mareridt.

I drømmene ser kaptajnen unge sømænd miste livet på havet. Tre år senere bliver de uhyggelige profetier til virkelighed, da krigen skyller over Ærø.

Ambitionen med filmen er ikke at genskabe forlæggets fortælling om fire generationer. Instruktøren har i stedet fortolket romanens temaer om tab, sorg og sømænd på en poetisk måde.

”Som et haiku-digt,” siger Luc Perez, der med sin særegne stil har flere kortfilm på cv’et.

Selv siger han, at han ynder at bruge både malerpensel og computermus, når han skaber sine animationer. Det kommer også til udtryk i hans smukke version af Carsten Jensens fiktive Marstal.

Han beskæftiger sig aldrig med spillefilm, som efter hans mening bliver kedelige. Før Vi, de druknede kunne lade sig gøre, måtte Luc Perez imidlertid opnå Carsten Jensens accept.

Fuckfinger til filmbranchen
”Jeg kontaktede ham, og han sagde heldigvis ja næsten med det samme.” 

”Ah, jeg sagde da ja med det samme,” irettesætter Perez’ sidekammerat, Carsten Jensen, som er med på samme forbindelse.

”Du var også den første, der havde henvendt sig!” 

”Det er da ikke rigtigt?” siger Luc Perez. 

”Nej, det havde jeg glemt. Men du er den første, der har henvendt sig med ønsket om at lave en animationsfilm så,” siger Carsten Jensen. 

”Der har sjovt nok aldrig været en dansk henvendelse. Men jeg er blevet kontaktet af en amerikansk producent, der vil lave en tv-serie, og flere norske producenter har også kontaktet mig for at lave en spillefilm.”

”Det projekt var faktisk kommet så langt, at jeg tillod dem at omplante historien fra Ærø til en norsk havneby. Som en fuck-finger til den danske filmbranche, nu hvor den ikke gad beskæftige sig med bogen,” fortæller Carsten Jensen med et lille grin. 

Ingen af de to udenlandske projekter har dog fået luft under vingerne endnu.

”Det er selvfølgelig fedt, når ens arbejde kan give inspiration til andre, og det er så spændende, hvad Luc har lavet,” fortsætter forfatteren, der ikke har haft noget med tilblivelsen af filmen at gøre.

”Luc slår ned på et kapitel i romanen, som bryder med den realisme, bogen ellers er præget af. Stilen i det kapitel kan vel betegnes som det, litterater kalder ’magisk realisme’, fordi det handler om profetiske drømme.” 

Havfyldte gader
”Jeg overvejede da at spørge, om Carsten ville følge min proces. Men han havde jo givet mig lov til at gøre, som jeg ville,” siger Luc Perez og smiler.

”Han havde givet mig lov til at gøre, som jeg ville. Der var bare noget ved det kapitel, der ramte mig. Kapitlet har en sær følelse af magi, drømme og krige, som tiltalte mig enormt meget, og som jeg gerne ville arbejde med og fortolke.” 

”Når det er sagt, har jeg selvfølgelig gjort alt, hvad jeg kan, for at respektere kapitlets og bogens stemning,” tilføjer Luc Perez. 

Carsten Jensen mener i hvert fald, at den franske animator har ramt plet.

”Luc får noget ud af bogen, som jeg ikke havde forestillet mig, den rummede. Der er havfyldte gader og skibe, som sejler tværs gennem hustagene. Visuelt har det en drømmende karakter, som bare føjer en ekstra dimension til historien.”

”Der er flere temaer i filmen, som jeg ikke selv havde tænkt over, at min bog beskæftigede sig med. Det er jo fantastisk, at en roman på den måde inviterer til forskellige tolkninger.”

Spontan tiltrækningskraft
Luc Perez fortæller om alle de referencer, han har forsøgt at få med i filmen.

Der er lidt fra landskabsmaleren Caspar Friedrich og lidt fra Fellini, det italienske filmgeni.

Hilsnerne til franskmandens helte minder Carsten Jensen om sin egen brug af litterære referencer. For sjov indarbejdede han i romanen vink til den maritime litteraturs største forfattere: Jack London, Herman Melville og Joseph Conrad.

Selv om der derfor er tale om et både litterært og kunstnerisk værk, tvivler Carsten Jensen dog ikke på filmens folkelige appel.

”For nylig havde filmen snigpremiere her på øen, og der troppede vel omkring 200 mennesker op. Det er mange på disse kanter,” fortæller Carsten Jensen.

”Folk stopper mig på gaden og siger, hvor god en film ham franskmanden har lavet. Så selv om om filmen er anderledes og har et andet tempo end vanligt, har den alligevel en stor spontan tiltrækningskraft.”