En Hollywood-legende er død

Det er de færreste forundt at blive 103 år gammel, og særligt i underholdningsbranchen kan mennesker brænde ud tidligt.

Men skuespilleren Kirk Douglas formåede ikke bare at kæmpe sig ud af ekstrem fattigdom og blive en af sin tids største stjerner i film som Spartacus og Ærens vej. Han blev også en regulær Hollywood-legende med sit eget familiedynasti og et renommé som engageret verdensborger.

Nu er hans lys dog blevet slukket, oplyser sønnen Michael Douglas ifølge amerikanske medier.

”Det er med enorm sorg, at mine brødre og jeg kan meddele, at Kirk Douglas har forladt os i en alder af 103,” skriver sønnen på Instagram.

”For resten af verden var han en legende, en skuespiller fra filmens guldalder, der oplevede sin egen guldalder, en humanist, hvis retfærdighedssans og tro på de rigtige sager var et eksempel for os alle,” fortsætter den 75-årige skuespiller om sin far.

”Kirk havde et godt liv, og han efterlader sig en filmarv, der vil blive husket i generationer, og et eftermæle som filantrop, der arbejdede for at hjælpe befolkningen og skabe fred i verden.”

Fra slum til Oscar
Kirk Douglas blev født i 1916 som Issur Danielovitch Demsky af russisk-jødiske forældre, der var immigreret til New York.

Skuespilleren har i sin selvbiografi The Ragman’s Son fra 1988 beskrevet, hvordan familien, der også talte seks søstre, levede i voldsom fattigdom. Farens arbejde som ragman – en mand, der henter uønskede ting i folks hjem og sælger dem videre – indbragte hverken penge eller hæder.

”Selv på Eagle Street, der var den fattigste del af byen, var en ragman på bunden af samfundet. Og jeg var ragmandens søn,” skriver Kirk Douglas i bogen.

Det lykkedes ham dog at komme på universitetet, hvor han fattede interesse for skuespillets verden. Med sit maskuline udseende og en dyb hagekløft fik han teaterroller fuld af macho-udstråling på Broadway, og efter en kort udsendelse under Anden Verdenskrig slog han igennem på film med Champion fra 1949.

Rollen som karrierefikseret bokser indbragt Douglas den første af tre Oscar-nomineringer. De andre nomineringer kom også i storhedstiden i 50’erne. Her blev han hyldet for rollen som filmproducer i Vincente Minnellis Illusionernes by fra 1952 og titelpersonen i samme instruktørs Filmen om Van Gogh fra 1956.

Kirk Douglas vandt ikke statuetten nogen af gangene, men i 1996 blev han hædret med en æres-Oscar for 50 års tro tjeneste som kreativt og moralsk samlingspunkt i filmbranchen.

Kamp for kunstnerisk frihed
Den film, som flest mennesker forbinder Kirk Douglas med, var han også producer på.

Skuespilleren havde indtaget en hovedrolle for Stanley Kubrick i krigsdramaet Ærens vej (1957), og de to kom til at arbejde sammen igen i Spartacus (1960), som Anthony Mann ellers først skulle instruere. Mann blev dog udskiftet to uger inde i produktionen.

Med præstationen i den episke sand-og-sandalfilm fik Douglas lagt nye alen til sit image som kvindebedårer og en rigtig mandemand.

Skuespilleren var dog også politisk bevidst og kaldte sin rolle i opgøret med McCarthyismens blacklisting af formodede kommunister noget af det vigtigste i sin karriere. Han insisterede på, at manuskriptforfatteren Dalton Trumbo skulle krediteres for Spartacus, og det var en stor støtte til den kunstneriske frihed i Hollywood.

På sine gamle dage gled Kirk Douglas ud af filmbranchen og fokuserede primært på velgørende arbejde. I 1991 var han tæt på at dø i en helikopterulykke, og i 1995 fik han en blodprop, som lammede dele af ansigtet og gjorde det svært for ham at tale.

Men han bevarede til alle tider sit høje humør og vil blive husket som en af filmverdenens store personligheder.