En kvindes frigørende onani
Det er måske den længste og helt klart en af de bedste titler på årets premierekalender i danske biografer.
Nu kan du som en af de første se den svenske komedie: Året jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere. Her genopdager en kvinde i sin bedste alder sin seksualitet efter et brud med kæreste.
”Du skal slippe din fisse fri,” lyder det i filmens trailer, som du kan se nederst i artiklen. Og det gør ellers perfektionistiske Hanna med en morsom løssluppenhed, der resulterer i pinlige situationer og mindre katastrofer.
I samarbejde med biografen Dagmar og distributøren Scanbox holder Ekko en forpremiere den 15. november kl. 18 i Dagmar. Her kan du møde instruktør Erika Wasserman, der har produceret blandt andet Ali Abbasis Grænse, men nu forsøger sig selv i instruktørstolen.
Hun har i en af filmens hovedroller castet danske Jesper Zuschlag, der er kendt for komedieserien 29 med Julie Rudbæk, men her kaster sig ud i det svenske sprog som Hannas ekskæreste.
Masser af dansk deltagelse
Jesper Zuschlag spiller i filmen over for den svenske stjerne Katia Winter, der er kendt for roller i amerikanske hitserier som The Boys, Dexter og Sleepy Hollow.
I Året jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere kan hun opleves på originalsproget som Hanna.
På rollelisten finder man også Henrik Dorsin fra Ruben Östlunds Guldpalmevinder Triangle of Sadness og Bahar Pars (En mand der hedder Ove), der fik idéen til filmen sammen med Erika Wasserman.
Og så optræder Ditte Hansen og Louise Mieritz i små roller som sangkursusdeltagere! Også bag kameraet er der flere danske kræfter.
Nina Bisgaard, der i 2019 blev udråbt til en af branchens fremadstormende talenter, er en af producerne, mens Niels Buchholzer, kendt for DR-serierne Carmen Curlers og Orkestret samt En frygtelig kvinde, har fotograferet filmen.
Der er med andre ord mange gode grunde til at købe billet til en af årets sjoveste og mest rammende film!
Trailer: Året jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere
Ekko-snigpremiere
Kom til snigpremiere på Året jeg begyndte at onanere og stoppede med at præstere.
Afholdes 15. november kl. 18 i Dagmar Bio.
Få en filmgave, når du tegner abonnement.
Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.
Kommentarer