En præcis platform

Hvis jeg var startet i filmbranchen nogle få år tidligere, havde der ikke været særligt mange jobs,” siger den 27-årige tegner Sune Elskær, der blev færdiguddannet på Danmarks Designskole i 2000 og straks fik arbejde som storyboarder.

Klatretøsen, It’s All About Love og Dogville står der på hans CV efter blot halvandet år i branchen, og der er flere opgaver i udsigt. For hvor storyboardet tidligere var noget, som mest blev benyttet i reklame- og animationsfilm, synes boardet nu for alvor på vej ind i dansk film.

I udlandet laver man sjældent en stor film uden storyboards, men herhjemme er man først nu ved opdage nytten af boards og glæden ved at bruge dem,” siger Sune Elskær.

Nimbus Film er et af de selskaber, der satser på storyboards. Producenten Bo Ehrhardt siger: ”Da vi forberedte novellefilmen Bror, min bror med Henrik Ruben Genz, lavede vi en lille salgsbog med et billedunivers, der gjorde rede for stilen, fotograferingen og lyddesignet. Bogen indeholdt også et storyboard, og det satte os i stand til at lave et meget præcist budget på filmen.”

Da optagelserne startede, fandt vi ud af, at storyboardet også er et enormt godt udgangspunkt for filmholdet. Hvor skudplanen er et oversigtskort, har storyboardet dramaet med, og det giver en virkelig god platform at arbejde ud fra. Og filmholdet behøver ikke at føle sig låst fast af boardet, for når man står på settet, finder man ofte en bedre måde at gøre tingene på. Men det er godt at have et storyboard at falde tilbage på,” siger Bo Ehrhardt og fortæller, at Nimbus Film har gjort det til en regel, at selskabets debutanter skal lave storyboards.

Boards giver overblik
Men også Nimbus Film, Thomas Vinterberg og fotografen Anthony Dod Mantle har brugt storyboards til de teknisk komplicerede optagelser i It’s All About Love.

I It’s All About Love er billederne generelt optaget meget mere struktureret og præcist end i Festen,” siger Anthony Dod Mantle. ”En del af filmen indebar f.eks. nogle special effects-skud, hvor vi arbejdede med bagprojektion og optog forgrunden af billedet ét sted og baggrunden et helt andet sted og så måske koblede dem sammen med en helt tredje teknik. Derfor var det vigtigt, at indspilningslederen havde totalt overblik over produktionen, og det samme gjaldt for instruktøren og fotografen – vi skulle vide præcis, hvad vi skulle lave, på hvilken dag og hvorhenne.”

Storyboard-tegningerne var her en utrolig hjælp. De gav overblik og sikrede, at alle afdelinger i produktionen kunne følge med. Et billede på et stykke papir er ofte en bedre måde at kommunikere på end en mundtlig briefing. Man holder i forvejen mange møder, når man laver film, og hvis vi ikke laver storyboards omkring sådan nogle sekvenser, bliver filmarbejdet bare et langt møde, hvor alle misforstår alle. Der skal ligge noget nedfældet, som tydeliggør filmen for hele holdet,” mener Anthony Dod Mantle.

En kreativ proces
Det blev Sune Elskær, der fik opgaven at tegne storyboards til It’s All About Love.

Det var en anderledes opgave, for jeg var med under selve filmoptagelserne. Thomas Vinterberg og Anthony Dod Mantle havde sammen med special effect-supervisoren Peter Hjorth på forhånd gennemtænkt hele filmen visuelt, og Peter havde lavet de indledende skitser. Jeg rentegnede skitserne, og hver morgen inden dagens optagelser holdt jeg sammen med Peter Hjorth møde med instruktøren og fotografen,” fortæller Sune Elskær og fortsætter:

Det var en spændende kreativ proces. Ud fra de allerførste skitser gav Peter og jeg vores bud på, hvordan man kunne løse scenerne i forhold til de praktiske forhold på settet. Vores bud blev så diskuteret, og i dialogen med instruktøren og fotografen opstod der nye ideer. Special effects-scenerne var nøje planlagte og lå ret fast, men i andre scener var der plads til at improvisere og foretage ændringer i manuskriptet. Når jeg havde tegnet skitserne ud, vurderede Thomas og Anthony, hvad der fungerede og ikke fungerede. Jeg kom også med mine egne bud, og det var de meget åbne overfor.”

Sune Elskær er især tilfreds med de boards fra filmen, hvor han har haft tid til at kæle for detaljer, tegne karakterer og skabe en stemning.

Det er selvfølgelig en fornøjelse at komme med et forslag, som bliver godtaget og ender med at blive brugt i filmen. Men også selv om det ikke bliver brugt, kan jeg godt lide at digte lidt videre. Når der i manuskriptet til It’s All About Love var en scene, hvor Joaquin Phoenix og Claire Danes møder en drukkenbolt på gaden, prøvede jeg at forestille mig, hvordan han så ud – hvad han var for en type. Jeg tegnede også en pakke cigaretter i hans skjortelomme, og det var Thomas og Anthony helt vilde med. Cigaretpakken kom ikke med i filmen, men jeg blev opmuntret til at lave tegninger, der angav stemningen i scenerne og var inspirerende.”

Salgsmateriale og budgetredskab
It’s All About Love var en speciel storyboard- og filmproces. Producenten Bo Ehrhardt fortæller, at Nimbus Film typisk vil bringe instruktøren, fotografen og storyboardtegneren sammen, før resten af holdet starter. De har så en afgrænset tidsperiode til lave storyboardet.

Hvis de laver et sted mellem ti og tyve minutter om dagen, kan de lave et spillefilm-storyboard på en til to uger. Hurtigheden giver som regel et godt resultat, og storyboardtegneren går derefter hjem og rentegner. En uge eller to efter har vi så et færdigt storyboard, som scenografen og produktionsdesignsiden er ekstremt glade for at kunne arbejde med. Det giver f.eks. et meget præcist billede af dekorationernes størrelser,” forklarer Bo Ehrhardt og nævner Klatretøsen, hvor Nimbus med udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut et halvt år før produktionen udviklede et storyboard til især special effects-scenerne.

Når man laver storyboardet så tidligt, kan det for mig som producer også være et salgsmateriale, når jeg henvender mig til Nordisk Film- & TV Fond eller co-producenter i andre lande. Og for at lave et præcist budget på Klatretøsen, som var vores første actionfilm på Nimbus, var storyboardet nærmest uundværligt,” siger Bo Ehrhardt.

Nimbus Film var meget bevidst om, hvad tingene måtte koste,” fortæller Sune Elskær, der lavede storyboardet til Klatretøsen. ”Vi arbejdede meget realistisk og diskuterede indgående, hvor vi skulle bruge krudtet. For vi havde ikke råd til at lave alle de eksplosioner, vi havde lyst til. Vi måtte prioritere, men det var faktisk ret fedt at arbejde med så stramme begrænsninger,” siger Sune Elskær, der ikke har besluttet, om han vil være storyboarder resten af sit liv.

Der er mange tegnere, som har lavet storyboards, men der er meget få, som holder i længden. Jeg synes stadig, det er sjovt at storyboarde, men tidspresset kan være hårdt, og det kan være slidsomt at skulle tegne om hele tiden. I det her job er psyken og lysten til at lave storyboards vigtigere end ens tegnekundskaber.”