En rektors værste mareridt

Skolemassakrer er et ømtåleligt, tragisk og alt for virkeligt fænomen, som man især kender fra USA. Tænk bare på Columbine High School, hvor to elever i 1999 skød og dræbte tolv skolekammerater og én lærer.

Hvorfor sker det? Er det social arv, voldelige computerspil, en forskruet våbenkultur?

Det kontroversielle spørgsmål har adskillige film stillet eller forsøgt at finde svar på, ikke mindst Gus Van Sants nøgterne, følsomme Columbine-skildring Elephant, der vandt Den Gylden Palme, og Michael Moores Oscar-belønnede Bowling for Columbine.

Boykot af filmholdet
Herhjemme kender vi til et enkelt eksempel, hvor en 35-årig mandlig studerende i 1994 dræbte to kvinder og sårede to andre på Aarhus Universitet, før han skød sig selv. Tragedien har Ekkos Claus Christensen beskrevet i artiklen Menneske til monster.

Og til sommer dimitterer producer Stinna Lassen og instruktør Milad Alami fra Den Danske Filmskole med Intet kan røre mig, der handler om en fiktiv skolemassakre på et dansk provinsgymnasium. Netop på grund af det kontroversielle emne har filmen allerede skabt røre blandt landets gymnasierektorer.

På sin filmskole-blog fortæller den 27-årige producer om filmholdets søgen efter et gymnasium, hvor filmen kunne optages. En søgen, der endte med, at adskillige sjællandske gymnasier valgte at boykotte filmholdet.

En nedlagt skole
Stinna Lassen skriver, at der var nogle, som syntes, at projektet var vigtigt, mens andre var bekymrede og ikke havde lyst til at lægge lokaler til. Der var dog særlig én rektor, som fik kaffen så galt i halsen, at han skrev en mail ud til rektorsammenslutningen og opfordrede til en generel boykot af Intet kan røre mig.

”Jeg har ikke selv læst mailen, men retorikken må have været rimelig hård, for efterfølgende fik vi knap nok lov til at præsentere os selv, når vi ringede ud til gymnasierne,” fortæller Stinna Lassen over telefonen.

Optagelserne, der fandt sted i efteråret i Roskilde og Værløse, måtte i stedet henlægges til en vinterkold, nedlagt skole, hvor der hverken var varme, vand eller toiletfaciliteter.

Hvordan kan det ske
Intet kan røre mig handler om outsideren Katrine, der overlever en skolemassakre, og det er hendes følelser og forståelse af episoden, som filmen kredser om. For måske har hun i virkeligheden mere tilfælles med gerningsdrengen, end hun tror.

”Det har aldrig været volden, der interesserede mig, men tværtimod hovedkarakterens kamp for at forstå, hvorfor tragedien kunne ske,” fortæller den 28-årige instruktør Milad Alami i filmens pressemateriale, og måske netop derfor kom den pludselige konflikt bag på Stinna Lassen:

”Jeg troede, rektoren havde misforstået den synopsis, vi havde sendt ud. Så jeg ringede for at forklare vores ærinde. For det har aldrig været volden eller det sensationelle, som var det interessante for os,” fortæller hun og fortsætter:

”Alene emnet — tror jeg — gjorde ham bange. For det er selvfølgelig enhver rektors værste mareridt, at sådan noget skulle ske.”

500 klip på YouTube
For rektoren var emnet slemt nok i sig selv, og ifølge Stinna Lassen så han helst, at man ikke talte om det eller for den sags skyld satte billeder på. Og det eneste, de to parter kunne blive enige om, var, at de var uenige.

”Hvis man vil, kan man jo bare gå på YouTube og se de første 500 klip,” siger Stinna Lassen.

Og som hun skriver i sit blogindlæg:

”Vi holder stadig fast i, at et så vigtigt emne ikke forsvinder, blot fordi det bliver ignoreret. Tværtimod synes vi, det skal debatteres og belyses, og måske på den måde kan have en præventiv virkning.”

Til juni er der dimission og premiere på seks afgangsfilm fra Filmskolens årgang 2011, som foruden Intet kan røre mig blandt andet tæller et parisisk kærlighedsdrama, som Ekko skriver om i det aktuelle nummer 52. Filmene vil kunne ses i udvalgte biografer, men vil også blive vist på DR i løbet af efteråret.