En stjerne er født

”Hun gør rollen lysende, hvor den kunne være blevet trist eller akavet. Hun har sådan en lethed og elegance, at man er temmelig sikker på, at en stjerne er født,” skriver Chicago Sun Times’ Roger Ebert om 24-arige Carey Mulligans præstation i An Education .

Filmens instruktør, Lone Scherfig, er ikke mindre begejstret:

”Hun kan ikke blot bebo en rolle, men bare en hel film. Hun er rolig, sikker, elegant og har en vidunderlig stemme og en smuk dialekt. Hun er også meget intelligent, hvilket hjælper på sagen.”

Sådan er roserne dalet ned over Carey Mulligan siden filmens verdenspremiere for et år siden, og folk er allerede begyndt at sammenligne hende med stil-ikonet Audrey Hepburn.

Der er da også en scene i filmen, hvor Mulligan undergår en markant forvandling fra skolepige i uniform til ung dame i et smart, Hepburn-lignende outfit.

Græd sig til første rolle
Jeg mødte den britiske skuespiller under optagelserne til An Education for efterhånden to år siden og fik umiddelbart indtrykket af en kvinde med benene solidt plantet pa jorden. Et indtryk, Carey Mulligan kun bekræfter, da jeg ringer til hende i Los Angeles, hvor hun lige nu bor og arbejder.

Carey Mulligan er født i London. Hendes far var chef for hotelkæden InterContinentals europæiske afdeling, og hun er både vokset op i den britiske hovedstad og i Düsseldorf i Tyskland. Hun græd sig til sin første rolle i et skolestykke, fordi hun var misundelig på sin bror, der havde fået en rolle.

Siden har hun ikke villet være andet end skuespiller. Ingen i hendes familie er skuespillere, og hendes forældre var til at begynde med imod, at hun ville gå teater- og filmvejen.

”Men i dag bakker de mig op,” siger Mulligan, der fik afslag fra tre forskellige teaterskoler, inden hun fik sin store chance.

Folkene bag Jane Austen-filmatiseringen Stolthed og fordom (2005) ledte efter en ung, ukendt skuespiller til at spille hovedpersonen Elizabeths yngre søster. De valgte Mulligan, som dengang blot var nitten år gammel.

Form for eskapisme
Det at være skuespiller handler for Carey Mulligan ikke om at blive set. Faktisk bryder hun sig ikke om pressearbejdet og al opmærksomheden. Og hun er meget påpasselig med ikke at blive for selvbevidst.

”Jeg er bange for, at hvis jeg ser på billeder af mig selv, bliver jeg hyper opmærksom på, hvordan jeg ser ud, og det kan påvirke min præstation. Og hvis jeg begynder at kigge på monitoren, ved jeg, at jeg ikke vil kigge på min præstation, men på hvordan mit ansigt ser ud og den slags fjollede, forfængelige ting.”

”Skuespillet er en form for eskapisme. Ikke fordi jeg har noget at flygte fra, men jeg føler mig hjemme i andre menneskers personlighed. Jeg kan godt lide at spille andre mennesker.”

Rollen som Jenny i An Education minder da heller ikke meget om Carey Mulligan selv, der hverken var særlig boglig eller rebelsk, da hun gik i skole.

”Jenny elsker at lære og har en stor appetit på viden. Det misunder jeg hende. Mit forhold til mine forældre er også meget anderledes. Vi står hinanden meget mere nær end Jenny og hendes forældre. Hun er enebarn, jeg har en bror.”

Det var altså ikke indad, Mulligan skulle kigge efter inspiration til rollen. I stedet fik hun efter eget udsagn hele figuren forærende i Nick Hornbys manuskript og Lone Scherfigs instruktion.

”Jeg tænkte aldrig på historien som et hele. Vi lavede filmen scene for scene, og Lone påtog sig ansvaret for historien og guidede mig. Jeg følte aldrig, at jeg skulle synliggøre en forvandling eller fuldføre en bue.”

Outsiderens blik
Carey Mulligan ville have rollen som Jenny første gang, hun læste Nick Hornbys manuskript.

”Jeg er stor fan af Nick. Hans historier er ikke så vilde, det er hverdagslige historier, som er nemme at forholde sig til. Jeg kan også godt lide hans skrivestil. Han er sjov og får mig til at grine hojt, hvilket jeg normalt ikke gør, når jeg læser bøger.”

For Mulligan gjorde det ikke den store forskel, at Instruktøren var kvinde. Derimod havde det stor betydning, at instruktøren var dansk og derfor en outsider.

”Lone kunne se det latterlige og det smukke i britiske ting, som vi ville ignorere eller glemme eller slet ikke registrere, fordi det er vores liv, og vi er så vant til dem,” siger skuespilleren.

Siden An Educations engelske og amerikanske premiere i 2009 er Carey Mulligan blevet spået adskillige nomineringer og priser.

”Det er noget, man drømmer om som barn, men man spiller ikke en rolle, fordi man vil vinde priser. Man gør det, fordi man gerne vil spille rollen. Desuden er An Education en lille, uafhængigt produceret, britisk film, og der var ikke voldsom stor sandsynlighed for, at den overhovedet ville blive købt og distribueret, slet ikke i USA.”

Mødet med Emma Thompson
Men så blev filmen udtaget til Sundance-festivalen, hvor den vandt en publikumspris, og Carey Mulligans karriere begyndte at tage fart.

Blandt andre så Oliver Stone filmen og tilbød hende rollen som Gordon Gekkos datter i Wall Street 2 . Hun behøvede ikke engang at prøvefilme først, og det gjorde hende faktisk usikker.

”Jeg skulle ikke gøre mig fortjent til rollen. Jeg fik den bare. Forstå mig ret, jeg er ikke utaknemmelig. Det var en utrolig mulighed, men man er mere forpligtet. For man skal vise sit værd på en måde, man ikke behøver, når man har prøvefilmet tre gange, og de ved, at man kan spille rollen.”

Dog følte Mulligan, at hun trods alt også skulle bevise noget under optagelserne til An Education , hvor hun spiller sammen med skuespillere, hun beundrer: Emma Thompson, Peter Sarsgaard og Alfred Molina.

”Man ser på dem og prøver at blive bedre, så man ikke ender som det svage led.”

”Jeg stod ikke og tog notater, men når man arbejder med folk som Emma Thompson, er man nødt til at hæve barren for sig selv."

"Emma var kun med en enkelt dag, men inden klokken 10 havde hun lært alles navne at kende, et filmhold pa 50 mennesker. Og om aftenen købte hun øl og vin og pizza til alle. Det er sådan, man bliver bedre – ved at tage ved lære af hendes professionalisme og måde at behandle andre på.”