Er Nikolaj Scherfig gået over stregen?

Der er sagt og skrevet en del om Thomas Vinterbergs nedtur efter Festen, men et essay i det seneste nummer af EKKO har alligevel fået mange læsere til at spærre øjnene op.

For denne gang er det ikke en filmkritiker, der på behørig afstand af instruktøren fører pennen, men en person fra inderkredsen.           

Nikolaj Scherfig, manuskriptforfatter (blandt andet Jesus & Josefine og Ørnens øje) og tidligere konsulent på Filminstituttet, tegner under overskriften "Sex, død & Thomas Vinterberg" et nærgående portræt og giver sin personlige vurdering af, hvorfor det er gået skævt.

"I de senere år har Thomas holdt en distance, der gør, at man aldrig kommer tæt på i en samtale," skriver Nikolaj Scherfig og efterlyser den pågående og konkrete Thomas Vinterberg, som han lærte at kende for atten år siden.

Det er faldet flere kolleger for brystet.

Ubehageligt overgreb
"Det er svært nok i sig selv at være filminstruktør, og man får helt koldsved ved tanken om, at ens filmkonsulent går ud i offentligheden og laver en psykoterapeutisk analyse af ens person," siger instruktør Christina Rosendahl, der er uddannet på Super16 og sidste år spillefilmdebuterede med Supervoksen.

"Essayet er grænseoverskridende. Jeg bryder mig ikke om det rent menneskeligt. Vi bliver i forvejen rigeligt bedømt via anmeldelser og publikumstal, og vi skal passe på hinanden," mener Christina Rosendahl.

Smagsdommeri
Essayet har også ophidset instruktøren Jacob Thuesen. Han er venner med Nikolaj Scherfig, men han blev vred på ham, da han læste artiklen i EKKO.

"Nikolaj sviner ikke Thomas til ud fra en kunstnerisk vinkel, men under dække af at være en god ven. Det stikker ikke dybt nok, det er smagsdommeri. Enhver kan jo sige, at Thomas lavede en god film og siden har lavet bras," siger Jacob Thuesen, der spillefilmdebuterede med dramaet Anklaget og til jul har premiere på komedien De unge år.

"Hver eneste gang jeg har lavet en film, brækker jeg mig over den, fordi jeg ikke synes, at den sparker røv. Hvad er det, som teknisk gør det så svært at lave film? Det kunne være interessant at diskutere, men jeg tror ikke, at Nikolaj er i stand til at beherske en kunstnerisk debat. Hans bidrag til menneskeheden er en julekalender, ik'?"

"Jeg har i de sidste år snakket mange med Lars von Trier, om man ikke kunne lave et forum for en kunstnerisk debat. Vi kom frem til, at det skulle gøres anonymt, hvor man valgte et navn - for eksempel Napoleon - og så fik deltagerne et nummer, Napoleon 1, Napoleon 2 osv. EKKO er på mange måder det ultimative blad at køre løs på hinanden, men det skulle være ud fra en kunstnerisk synsvinkel," siger Jacob Thuesen.

Manden eller bolden
Essayet har sat debatkulturen i filmbranchen på en prøve, men det bliver langt fra entydigt fordømt. Vinca Wiedemann, tidligere filmkonsulent, mener ikke, at Nikolaj Scherfig overtræder skrevne eller uskrevne regler.

"Man kan være enig eller uenig i hans vurderinger og kritik, men selve det, at han skriver det, har jeg svært ved at se principielle problemer i," siger hun.

"Der er ikke noget sted, hvor han overtræder de beføjelser, som en filmkonsulent har. Der er for eksempel ingen elementer fra sagsbehandlingen. Det var måske der, hvor det kunne gå hen og blive et virkeligt problem."

Vinca Widemann mener også, at det er på sin plads at tage udgangspunkt i Thomas Vinterberg som person, når man skal vurdere hans filmkarriere.

"Kunst er en personlig gesjæft, og film laver ikke sig selv. Det gør personer, så jeg kan slet ikke se, hvordan man skal kunne skrive om film uden at skrive om dem, der laver dem. Man kan ikke skrive om Hitchcock uden at skrive om Hitchcock," siger hun og tilføjer, at der mangler en offentlig skriftkultur i det danske filmmiljø.

Et kærligt portræt
Berlingske Tidendes garvede filmkritiker, Ebbe Iversen, har læst essayet med stor interesse.

"Nikolaj Scherfig kender Thomas Vinterberg både professionelt og til en vis grad også privat, så han giver et meget præcist portræt. Det er enormt interessant læsning, fordi alle, der interesserer sig for Vinterberg, spørger sig selv: Hvad gik der galt? Hvorfor har han ikke lavet en rigtig god film efter Festen?"

"Scherfig gør det jo ikke på nogen hård eller ubarmhjertig måde. Han gør det omsorgsfuldt, og så opfordrer han til sidst Thomas Vinterberg til at finde sig selv igen. Det synes jeg lyder som et meget godt råd."

Filmverdenens "Øjne i natten"
Men hvad mener hovedpersonen selv? Hvordan har han med det at se sig analyseret af en fra inderkredsen?

"Jeg har ikke læst artiklen. Dem, jeg stoler på, mener, at det ville være en dårlig ide, og jeg har fået refereret nok til, at jeg følger deres råd," skriver Thomas Vinterberg i en mail til EKKO.

"Jeg har hørt, at Nikolaj Scherfig citerer direkte fra samtaler i filmbyen, uden at det er et reelt interview, og jeg mener, at det reducerer EKKO til filmverdenens Øjne i natten," fortsætter Thomas Vinterberg med henvisning til den ugentlige sladderspalte i Se og Hør.

"Det er helt forkert, at jeg har lukket mig for den levende dialog og kritik. Måske har jeg det omvendte problem: Jeg spørger alle hele tiden, viser alt frem, tvivler og søger konstant. Bare ikke hos Nikolaj."

"Nikolaj har spillet en dobbeltrolle, han har snyltet på et miljø, han selv i perioder har været en del af, og jeg synes, det klæder bladet og i særlig grad Nikolaj selv at tage det op til selvransagelse," slutter Thomas Vinterberg.

Nødvendig debat
Nikolaj Scherfig er ikke overrasket over de kraftige reaktioner. Han er bevidst om, at han overskrider nogle grænser for, hvad man som filmperson beskæftiger sig med.

"Det gør ikke noget, at folk bliver vrede. Jeg håber, at Thomas og alle andre kan bruge vreden til noget," siger han.

- Men hvorfor er det rimeligt at give en person et råd offentligt, som han egentlig ikke har bedt om?

"Det ved jeg heller ikke, om det er. Det er egentlig meget banalt: Jeg ville skrive om det, der optager mig. Alle snakker om Thomas og har gjort det i ti år, og jeg ville synke ned i en af dansk films største historier."

- Men snylter du ikke på filmmiljøet?

"Nej, det mener jeg ikke. Der er opbrud i dansk film, og i denne tid må tænke vi over, hvad vi laver. Jeg tror kun, det er sundt, at inderkredsen også forholder sig eksternt til den kunst, der laves. Der er brug for debat. Og det ville være helt i orden, hvis en anden på godt og ondt skrev om det, jeg har lavet. På den måde ville jeg kunne skærpe mig kunstnerisk," siger Nikolaj Scherfig.

Instruktører må tage ansvaret
"Alle i filmbranchen siger, at de gerne vil have debat, men når der endelig er én, som vover pelsen, er det en skandale," siger EKKOs chefredaktør Claus Christensen, der har valgt at bringe det kontroversielle essay, og fortsætter:

"Branchens lukkethed er ikke udtryk for styrke, og hvis instruktørerne seriøst mener, at film skal være båret af instruktørens personlige vision, må de også tage ansvaret og ikke blæse omkuld af det mindste vindpust." 

"Jeg opfatter essayet som en historie om succesens faldgruber, og efter et par mystiske, engelsksprogede filmprojekter og En mand kommer hjem, der floppede, kan Thomas Vinterberg ikke fortænke pressen i at kaste et kritisk blik på hans karriere. Næppe nogen dansk instruktør har fået så megen opmærksomhed og så nænsom kritik som Vinterberg, og han bør først for alvor være bekymret den dag, ingen gider skrive om ham," siger Claus Christensen, som er meget positiv over for Jacob Thuesens forslag om et anonymt debatforum for filmkunstnere.