Er Rick Deckard menneske eller replikant?

Hvad er et menneske?

Det er hovedtemaet i Ridley Scotts 1982-kultfilm Blade Runner, der er baseret på science-fiction-romanen Drømmer androider om elektriske får? 

Filmen foregår i en dystopisk og regnfuld fremtid. Her har menneskeheden opfundet såkaldte replikanter (androider med kunstigt implanterede minder), der bruges som disponibel arbejdskraft.

I et tågeindhyllet Los Angeles anno 2019 jagter en hårdkogt kriminalbetjent, Rick Deckard (Harrison Ford), en gruppe undslupne replikanter, som vil tvinge skaberen Dr. Eldon Tyrell til at forlænge deres fireårige levetid.

Den eksistentielle tematik slås fast, da Deckard pludselig bliver i tvivl om sin egen menneskelighed.

Spørgsmålet blev efterladt ubesvaret, da filmens rulletekster for første gang løb over lærredet i 1982. En bølge af diskussioner bredte sig verden over, og det blev starten på et kultmysterium, som har rumsteret lige siden og nu atter bliver højaktuelt. Til oktober fortsætter den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve nemlig fortællingen om det silende våde, neon-funklende fremtidshelvede.

I Blade Runner 2049 vender Harrison Ford tilbage som Deckard, og Ridley Scott er med på sidelinjen som producer. På rollelisten er også Ryan Gosling, Jared Leto og Robin Wright.

Den lykkelige slutning
Mysteriet om Deckards identitet er kompliceret, fordi Blade Runner i dag findes i flere forskellige versioner. Biografversionen fra 1982 blev nemlig ikke, som Ridley Scott ønskede.

Grundet budgetoverskridelser og negative tilbagemeldinger på prøvevisninger tog producenterne dengang over og tilføjede imod Ridley Scotts ønske en forklarende fortællerstemme (indtalt af Harrison Ford) og en ny slutning, der er blevet kendt som ”den lykkelige slutning”.

I denne version ender filmen med en scene, hvor Deckard kører bort fra Los Angeles i en bil sammen med Rachel – en replikant, som han har forelsket sig i.

Fortællerstemmen forklarer os, at Rachel er en ny slags replikant – en type Nexus 7 – som modsat Nexus 6-replikanter har mere end fire års levetid. Hermed efterlades parrets fremtid mere håbefuld og spørgsmålet om Deckards menneskelighed mere åbent, end instruktøren ønskede.

Scott: Deckard er replikant
Det fik Scott mulighed for at ændre i 1992 med udgivelsen af Director’s Cut-versionen, hvor fortælleren og den lykkelige slutning var fjernet, så filmen slutter, idet Deckard og Rachel går ind i en elevator. Derudover blev en ekstra, afgørende scene tilføjet.

I scenen drømmer Deckard om en enhjørning, der løber igennem en skov. Drømmen foregriber en senere scene, hvor Deckard ankommer til sin lejlighed og finder en lille origami-enhjørning, som er blevet efterladt af hans kollega, Gaff.

Ridley Scott udtaler i tv-dokumentaren On the Edge of Blade Runner (2000), at origami-figuren i sammenhæng med drømmesekvensen skal forstås som en besked fra Gaff om, at han kender til Deckards personlige minder, og at de således er kunstigt implanteret.

”Det betyder, at han er en replikant,” siger instruktøren direkte og med et skælmsk smil.

Ridley Scott har siden understreget dette mange gange. Senest i et interview med det britiske medie IGN, hvor han blev spurgt, hvornår han besluttede, at Deckard er en replikant.

”Det har altid været min teori,” svarer instruktøren og tilføjer med henvisning til den kommende film: ”Det vil nu blive afsløret, på den ene eller den anden måde.”

Uenighed på holdet
Med Ridley Scotts bekræftelse af, at Deckard er en replikant, og løftet om, at det vil blive afsløret i den nye film, kunne man tro, at diskussionen er lukket.

Men det er ikke tilfældet.

Det skyldes blandt andet, at flere af de kreative kræfter bag den originale Blade Runner er uenige med Scott.

Manuskriptforfatteren Hampton Fancher, som også er forfatter på den nye film, udtaler i dokumentaren Dangerous Days: Making Blade Runner (2007), at han ikke ser enhjørninge-drømmen som et tegn på, at Deckard er replikant.

”Det er selve spørgsmålstegnet, der er interessant. Svaret er dumt,” understreger manuskriptforfatteren.

Harrison Ford er heller ikke enig med instruktøren. I et interview med BBC1 fra 2002 fortæller han, at Deckard efter hans mening er menneske, og at dette spørgsmål var et tilbagevendende stridspunkt imellem ham og Scott.

”Jeg synes, at publikum fortjente en menneskelig karakter, som de kunne skabe en følelsesmæssig forbindelse til,” forklarer skuespilleren.

Trailerens spor
En anden årsag til, at Ridley Scotts udtalelser ikke lukker diskussionen, er, at det ikke er ham, men Denis Villeneuve, der instruerer Blade Runner 2049.

I kraft af sin rolle som producer har Ridley Scott angiveligt en vis kreativ indflydelse, men måske har han ikke fået det sidste ord i sagen.

For i et interview med det franske filmmedie Allocine fortæller Denis Villeneuve, at det har været meget vigtigt for ham ikke at løse alle den originale films gåder eller ødelægge den mystiske spænding, der eksisterer i dens slutning.

Mystikken holdes også i live i traileren til Blade Runner 2049, der lover massevis af neo-noirsk tåge, storbypanoramaer, neon-hologrammer og gennemblødte skuddueller.

Her trasker Ryan Goslings karakter, Officer K, igennem et betagende, orange ørkenlandskab af ruiner på jagt efter Deckard, som tilsyneladende har været forsvundet i de 30 år, der er gået siden begivenhederne i den første film.

Som et forvarsel om, at tvivlen om menneskelighed igen er et centralt tema, passerer han et hoved fra en væltet statue. Det er stedvist smuldret, så det bærende skelet af stålkabler stikker frem.

Officer K finder Deckard, men det løser ikke nødvendigvis gåden.

Det faktum, at Deckard stadig er i live, afslører ganske vist, at han ikke er en replikant af typen Nexus 6, som vi ved kun kan leve i fire år. Det udelukker på den anden side ikke, at han kan være en replikant af typen Nexus 7 ligesom Rachel, som har en uvis levetid.

Utilsigtet afsløring?
Deckard er blevet 30 år ældre. Om replikanter kan ældes, er ikke et spørgsmål, der berøres i den første film, og derfor må Deckard være et menneske.

”Ikke nødvendigvis,” svarer Denis Villeneuve, idet Allocines journalist konfronterer instruktøren med den ovenstående logik.

Med denne kommentar er det muligt, at Villeneuve er kommet til at afsløre mere, end han ville.

For hvis ikke præmissen om replikanternes evne til at ældes bliver afklaret i filmen, bliver Deckards menneskelighed en uundgåelig konklusion. Omvendt er det svært at se, hvordan en afklaring af præmissen skulle indgå i filmen, uden det ville indebære en afsløring af Deckards fysiske ophav.

Vi bliver formentlig klogere den 5. oktober, hvor Blade Runner 2049 har premiere i danske biografer.