”Jeg spillede død, da han rørte ved mig”

Instruktøren Ernst Johansen blev i 1981 idømt otte måneders fængsel for samleje med fire piger under optagelserne af ungdomsfilmen Krigernes børn.

Det har vi tidligere skrevet om i Ekko, og det fremgår af den aktuelle TV 2-dokumentar De misbrugte filmbørn og Politikens dækning af sagen.

Ernst Johansen fik allerede i 1977 en dom for seksuelt misbrug af mindreårige som pædagog ved Borup Børne- og Ungdomsteater. Men hidtil har man antaget, at hans overgreb i filmbranchen først startede under Krigernes børn (1979), som var den tredje og sidste, han lavede.

Nu kan Ekko imidlertid afsløre, at Ernst Johansen allerede forgreb sig på mindreårige under optagelserne af debutfilmen La’ os være, som han optog i 1974 i Nordjyllands Lemvig sammen med medinstruktør Lasse Nielsen.

I en rundringning til skuespillerne fra La’ os være kommer vi i kontakt med Hanne Nohr Sommer, som dengang hed Hanne Olsen.

I filmen spiller hun en af eleverne, der tager alene på en sommerlejr, da pædagogerne strejker. Filmen er inspireret af Fluernes herre og handler om, at det, der skulle have været en kærlighedstur, udvikler sig til barske magtkampe med døden til følge.

Men også bag kulissen skete der frygtelige ting. Hanne og en anden pige fra filmen blev udsat for adskillige seksuelle overgreb. De var bare fjorten år gamle.

”Ernst Johansen var en utroligt rar mand. Han var ligesom en onkel, og vi børn havde enormt meget tillid til ham. En dag kommer han og siger, at han gerne vil have mig med i en anden film. Men fordi vi havde så travlt i dagtimerne, ville han komme og vække mig tidlig morgen, så vi kunne gå ned på stranden og snakke,” fortæller 58-årige Hanne Nohr Sommer, der er uddannet pædagog og terapeut og i dag har sin egen terapeutpraksis i København.

Kroppen er ukontrollabel
En morgen kom Ernst Johansen og vækkede Hanne i soveteltet. Hun stod op og fulgte troligt med Ernst uden at have den fjerneste idé om, hvad der ventede hende nede på stranden.

”Han har taget tæpper med, og vi sætter os og snakker. Så lægger han mig ned, og jeg tænker: ’Hvad foregår der her?’ Men jeg får ikke sagt noget. Jeg er chokeret, og han begynder at tage hånden ned i mine underbukser og røre mig med i skridtet.”

Der var en masse mindreårige skuespillere med i La’ os være (1975), som handler om en gruppe børn og unge, der forlader de voksne for selv at holde ferie (foto: Gemini Film).

Fjortenårige Hanne fokuserer på, at hun for alt i verden ikke må lade sig mærke med noget. Hun skal bare holde facaden.

”’Du bliver vel nok varm,’ siger Ernst. ’Det tror jeg nu ikke, jeg gør,’ svarer jeg. Men min krop snyder mig, fordi han bliver ved med at pille på mig. Dét kan jeg ikke kontrollere,” siger Hanne Nohr Sommer.

”Heldigvis bliver det tidlig morgen, så vi er nødt til at gå tilbage, og det er jeg rigtigt glad for.”

Sindssygt look
Men det er ikke sidste gang, at Ernst Johansen begår overgreb på Hanne. Snart involverer overgrebene også Hannes jævnaldrende veninde i filmen.

”Efter den episode vågner jeg op flere gange, hvor han står med hånden nede i mine trusser. Det samme sker for min veninde. Vi sov sammen med de to ti-elleveårige piger i filmen, men da overgrebene begynder, flytter veninden og jeg ind i huset, hvor der var en køjeseng.”

– Hvorfor gjorde I det?

”Det har jeg også spekuleret på. Jeg tror, det er for at beskytte de to små piger. Jeg får også Martin Højmark-Jensen, som jeg spiller sammen med i filmen, til at sove derinde nogle gange for at få Ernst til at holde sig væk.”

Hanne Nohr Sommer hed Hanne Olsen, dengang hun spillede med i La’ os være. Her ses hun til venstre med det lyse hår og øjnene rettet mod kameraet (foto: Gemini Film).

”Ernst skifter fuldstændigt personlighed efter det første overgreb. Han får pludselig et sindssygt look, så jeg har det meget dårligt med ham.”

– Havde I samleje med ham?

”Nej, det var nok for ham, at han rørte ved os, ved vores kønsorganer. Vi skulle ikke selv gøre noget. Hvis han var gået videre, aner jeg ærlig talt ikke, hvad jeg ville have gjort.”

Røg i med begge ben
Overgrebene fandt sted i den sidste tredjedel af filmoptagelserne. Hanne og hendes veninde betroede sig til nogle af de jævnaldrende skuespillere. Søren Barnstein Christiansen, der døde sidste år, fortalte om hændelserne til sin søster, da han kom hjem fra optagelserne, siger hans søster til Ekko.

Hanne Nohr Sommer kan ikke huske, om nogle af de voksne på filmholdet kendte til overgrebene. Men hun har selv som voksen fortalt det til filmens producer Steen Herdel. Og Ib Tardini, der var ansat til at passe på børnene, har senere udtalt, at han svigtede sit ansvar.

”Det var først, da sagen med Krigernes børn kom op, at jeg sagde, ’Gud, hvad helvede skete der nede på den strand? Jeg aner jo ikke, om der foregik noget ubehageligt på standen, men de unge piger var mit ansvar,” siger han i bogen Tardini – 40 forrygende år i dansk film.

Der var liv og glade dage under optagelserne af La’ os være, men instruktør Ernst Johansen – i midten med en cigaret – begik overgreb på sine unge skuespillere (foto: Carsten Nielsen).

Hanne Nohr Sommer fortæller, at Ernst Johansen havde sin daværende kæreste med på optagelserne.

”Måske var det derfor, at der ikke blev gjort et stort nummer ud af det, han gjorde i det skjulte. Man syntes måske, at det var synd for Ernsts kæreste. Men da det skete, fortalte min veninde på filmholdet, at hun gik i den ungdomsklub, hvor Ernst arbejdede. Han havde ansat en af pigerne fra klubben som barnepige og udsat hende for noget af det samme. Så hun vidste godt, at han gik og tog på små piger. Men jeg anede ikke noget, og det var jo netop det hemmelige ved at skulle være med i en ny film, som gjorde, at jeg røg i med begge ben.”

– Fortalte du det til dine forældre?

”Først meget senere. Da en af pigerne på Krigernes børn begår selvmord, spørger min mor og far, om jeg har været ude for noget lignende. Jeg svarer ’ja’, men mine forældre spørger ikke ind til det. De kunne også godt lidt Ernst.”

Det pinlige
Flere år senere troede Hanne Nohr Sommer, at hun så Ernst Johansen ude foran Zoologisk Have.

”Jeg gik faktisk lidt i panik, selv om jeg ikke var sikker på, at det var ham,” fortæller hun.

Først da hun uddannede sig til terapeut, begyndte hun for alvor at fortælle om overgrebene. Men det var stadigvæk svært. Hun var især plaget af skyld og skam, fordi hun ikke havde været i stand til at sige fra.

”Under uddannelsen arbejdede jeg med i gruppeterapien at fortælle andre om det. Jeg var så pinlig over, at jeg ikke havde fået sagt fra. Så i starten fortalte jeg, at da Ernst rørte ved mig, stak jeg af og løb ned ad stranden. Men det passede slet ikke. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det. Det er så pinligt og flovt, at jeg ikke bare sagde: ’Flyt dine hænder, Ernst!’”

”Men jeg gik i chok. Man kan løbe, kæmpe eller spille død, og jeg spillede død.”

– Hvad tænker du om Ernst Johansens handlinger i dag?

”At det er grov udnyttelse af unge, håbefulde og åbne mennesker, som gerne ville lave en god film og havde tiltro til voksne, der kunne passe på dem og være der for dem. Den tillid blev brudt, og det ødelagde sidste tredjedel af turen. Jeg var skidebange hver nat, og det var min veninde også. Det var synd, for det var ellers en rigtig god tur. Vi unge havde det fantastisk sammen, vi havde det også godt med de andre voksne.”

– Hvordan har oplevelsen påvirket dig som voksen?

”Jeg kan godt mærke, at det stadig rører noget i mig. Jeg er blevet påvirket i forhold til at skulle vise tillid og have kontrol. Men det hjalp at fortælle den rigtige historie om, hvad der var sket med mig som barn.”

Ikke sikker på noget mere
Ernst Johansen er 75 år og bor i Thailand med sin familie. Han har tidligere takket nej til at lade sig interviewe af Ekko, men da vi skriver til ham med Hanne Nohr Sommers beretning, svarer han.

”Jeg har været 100 procent sikker på, at jeg ikke havde begået noget overgreb, hverken i La’ os være og Du er ikke alene. Men jeg er ikke sikker på noget mere,” skriver Ernst Johansen og fortsætter: 

”Jeg kan forstå, at Hanne har en noget anden oplevelse. Det er jeg ked af, da jeg ikke selv kan huske noget fra den tid. Men jeg forstår det ikke helt. Både Hanne og hendes veninde var jo sammen med deres kærester, og jeg boede i campingvogn sammen med min forlovede.”