EU vil hjælpe med biograf-digitalisering
Det europæiske biografmarked står over for en digital revolution, der vil gøre det meget nemmere at vise og distribuere film — selv i de mindste provinsbiografer.
Men hvem skal betale gildet? Alene i Danmark vil skiftet fra gammel til ny teknologi løbe op i omkring 220 millioner kroner.
Nu er Europa-Kommissionen trukket i den digitale førertrøje og vil yde hjælp til de europæiske biografer, skriver det amerikanske brancheblad Variety.
”Det er en god nyhed, at initiativet kommer fra EU. Det vil skabe et mere gennemsigtigt biografmarked, hvor der vil være fuldstændig åbenhed om, hvad det kommer til at koste, og hvor meget der skal betales i gebyr for at finansiere hver enkelt premiere,” siger Loke Havn, der er tidligere direktør i Sandrew Metronome.
Loke Havn skriver i Ekko en fast klumme, Box Office, og i #44 diskuterede han netop spørgsmålet om digitaliseringen af biografmarkedet.
”Alternativet er, at de store amerikanske selskaber finansierer digitaliseringen. Og så vil det formentlig blive dyrere at få de europæiske film op i biograferne. Man kan frygte, at det ikke vil blive fair prissat,” siger Loke Havn.
Europas Cinemas
Europa-Kommissionen har fremsat tre forslag til, hvordan man kan hjælpe de europæiske biografer med overgangen til fuld digitalisering, skriver Variety.
EU støtter i forvejen biografer, hvis program består af minimum 50 procent europæiske film — de såkaldte Europa Cinemas. En mulighed er at yde støtte gennem denne eksisterende ordning, som imidlertid kun berører et lille antal biografer.
Man vil dog sænke det høje krav til andelen af europæiske film, så flere biografer får adgang til støtten.
Mest attraktive løsning
Europa-Kommissionens andet forslag går ud på, at man fra politisk hold opretter et firma eller en organisation til at udstyre og servicere særligt udvalgte biografer, der lever op til de krav, som kommissionen sætter.
Den sidste mulighed er, at Europa-Komissionen simpelthen bare hjælper de nationale filmbrancher med at finansiere digitaliseringen. Så kan man fra nationalt hold selv styre det.
”Den sidste mulighed vil klart være den mest attraktive for biograferne. Så kan vi som branche sætte os ned og finde ud af, hvordan priserne skal være. Og det skal selvfølgelig være det samme for danske og udenlandske film,” siger Loke Havn.
Krav til biograferne
Men Europa-Kommissionen deler ikke penge ud for ingenting. For alle tre forslag gælder det, at biograferne som tak for støtten skal love at vise et minimum af europæiske film.
Det ser Loke Havn dog ikke noget problem i.
”Det ville være skønt, hvis markedet selv kunne finde ud af at vise de europæiske film. Men omvendt bør branchen kunne leve med, at når man giver nogen noget, så kræver man også lidt tilbage. Det betyder samtidig, at hele markedet nuanceres og ikke totalt domineres af amerikanske mainstreamfilm.”
Til juli vil der blive truffet beslutning om et budget for støtten og hvilket forslag, man vil satse på. Budgettet vil formentlig komme til at ligge på 35 til 75 millioner kroner om året i perioden 2010-2013.
Kommentarer