Nyhed
21. aug. 2024 | 19:00

Paradigmeskifte på Det Danske Filminstitut

Foto | Stine Heilmann

Eva Mulvad imponerede i 2011 med Det gode liv om en mor og datters økonomiske deroute, og samme år vandt hun Roos-prisen for sin bemærkelsesværdige indsats for dansk dokumentarisme.

Med ansættelsen af Eva Mulvad som dokumentarkonsulent er stort set alle magtfulde stillinger på Det Danske Filminstitut besat af kvinder.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Tine Fischer har sat sit første fingeraftryk som administrerende direktør for Det Danske Filminstitut. Det sker i ansættelsen af den magtfulde konsulent for kort- og dokumentarfilm.

Filminstituttet har seks konsulenter, der har en nærmest ubegrænset magt, idet de frit kan vælge og vrage mellem de indkomne filmforslag og manuskripter. De skal dybest set kun forholde sig til deres subjektive smag.

Der er to konsulenter for kort- og dokumentarfilm, ligesom der er to konsulenter for spillefilm. Her har det været en fast tradition og nærmest uofficiel regel med kønskvotering, så de to konsulenter på de respektive ordninger har været henholdsvis en mand og en kvinde.

Ved at vælge Eva Mulvad som afløser for Frank Piasecki Poulsen i konsulentjobbet for dokumentar- og kortfilm bryder Tine Fischer med kvoteprincippet. Den anden konsulent er nemlig Heidi Kim Andersen.

Formelt set er det Rådet for Kort- og Dokumentarfilm, som indstiller sin kandidat til stillingen, og det er Filminstituttets bestyrelse, som ansætter vedkommende. Men der er ingen tvivl om, at direktøren for Filminstituttet spiller en afgørende rolle. Det er således ikke usædvanligt, at direktøren diskret opfordrer en eller flere af sine favoritter til at søge stillingen. 

Den bedste til stillingen
52-årige Eva Mulvad er uden tvivl et meget stærkt kort med sin enorme erfaring som dokumentarist. Og hvis Tine Fischer sender et signal med valget, så er det, at hun går efter den bedste til stillingen, kønskvoter eller ej.

På spillefilmområdet besættes de to stillinger stadig af en mand og en kvinde: Annette K. Olesen og Kalle Bjerkø.

Bortset fra Bjerkø, der i øvrigt fratræder ved denne måneds udgang, er alle kreative konsulenter, der egenhændigt træffer beslutninger om, hvilke film som skal laves, kvinder.

Kirstine Vinderskov er konsulent for børne- og ungdomsspillefilm, mens Tone Mygind Rostbøll er konsulent for børne- og ungdoms-dokumentarer (afløst i sin barsel siden september 2023 af Ulla Hæstrup).

Fiktionschefen er Malene Blenkov, som sammen med en redaktion (også kun kvinder) står for den såkaldte markedsordning, der støtter kommercielle filmprojekter.

Lederen af Filminstituttets vigtige talentstøtteordning New Danish Screen er Heidi Maria Faisst, som blev ansat i sidste uge.

Så med Tine Fischer og hendes chef, bestyrelsesleder Trine Nielsen, er der gennemført et paradigmeskift. For få år siden var både bestyrelsesleder, direktør og vicedirektør mænd. Nu er det for første gang i dansk filmhistorie ikke mænd, men kvinder, som sidder på de mest indflydelsesrige poster på Det Danske Filminstitut.

Dengang såvel som i dag er der dog ingen etnisk diversitet på leder- og konsulentplanet.

Empatisk tilgang
Eva Mulvad afløser Frank Piasecki Poulsen, der tiltrådte i 2019 efter at have lavet respekterede, opsøgende dokumentarfilm som Blod i mobilen og Guerilla Girl.

Hans ansættelse blev også kritiseret af Dansk Folkepartis daværende kulturordfører Alex Arendtsen, fordi Poulsen i 1998 blev sigtet for et overfald på Pia Kjærsgaard og aldrig har taget afstand til sin fortid i et voldelig autonomt miljø.

Valget af efterfølgeren Eva Mulvad træder langt færre over tæerne, men ligesom Poulsen står hun bag en række stærke film. Hun blev uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje i 2001, og karakteristisk for hendes værker er en intim og empatisk tilgang til sine hovedpersoner.

Verden fik først øjnene op for hendes evner, da hun i 2006 vandt Sølvulven på verdens største dokumentarfestival IDFA og Grand Jury-prisen på Sundance-festivalen med Vores lykkes fjender, som følger den kvindelige, afghanske politiker Malalai Joya.

Hun imponerede i 2011 med Det gode liv, som handler om en mor og datter, der før var rige, men nu må leve for ti euro om ugen. Samme år udkom Med døden til følge, hvor Eva Mulvad som den første dokumentarskaber fik lov at filme en hel dansk retssag.

Det var også i 2011, at Eva Mulvad vandt Roos-prisen, som uddeles af Filminstituttet til filmskabere, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for dansk dokumentarisme.

Nuancer i mediebilledet
I 2007 stiftede Eva Mulvad sammen med Pernille Rose Grønkjær, Mikala Krogh og Sigrid Dyekjær Danish Documentary. Selskabet har produceret flere af Mulvads film, og gennem det har hun også selv ageret executive producer på hyldede dokumentarsucceser som Apolonia, Apolonia og The Cave.

I 2021 forlod Dyekjær selskabet, og året efter gik Mikala Krogh til en chefstilling på DR. Nu er Pernille Rose Grønkjær altså den sidste tilbage på pinden.

Eva Mulvad skriver om sin nye stilling i pressemeddelelsen fra Filminstituttet:

”Hvad kan man drømme om? At skabe fortællinger, som betyder noget for andre? At insistere på nuancer i et mediebillede præget af højt tempo og polariserede konflikter? At lave billeder, der viser vores tid lige nu, og som kan overleveres som en rigdom til eftertiden?”

”Alt det har jeg arbejdet for de sidste tyve år som instruktør. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det fokus fra en ny position sammen med alle de dygtige mennesker i dokumentarbranchen.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko