Få spillefilmdebuterer fra Filmskolen

Efter fire års undervisning og praktisk arbejde står seks nyudannede instruktører fra Den Danske Filmskole i denne uge klar til at flyve fra reden og erobre filmbranchen.

Men som Ekkos statistik herunder viser, kan den første spillefilm ligge fjernt ude i fremtiden.

Fra de seneste fem årgange fra 2003 til 2011 er det indtil videre kun lykkedes otte ud af 30 instruktører at spillefilmdebutere.

Hos de seneste fem årgange mellem 2004 og 2012 fra Super16 er tallet identisk. Her har otte ud af 41 uddannede instruktører spillefilmdebuteret. Og med 354.161 solgte billetter har de otte debutfilm fra den alternative filmuddannelse økonomisk været en markant større succes end kollegaerne fra Filmskolens debutfilm med i alt 96.932 solgte biografbilletter.

”Det bør få advarselslamperne til at blinke, for de andre linjer på Den Danske Filmskole har leveret varen,” lyder det fra manuskriptforfatter og tidligere spillefilmkonsulent Nikolaj Scherfig.

Underviserne svigter
Nikolaj Scherfig finder det bemærkelsesværdigt, at de nye talenter ikke kommer fra instruktørlinjen, men for eksempel fra manuskriptlinjen – som Tobias Lindholm – eller dokumentarlinjen som Michael Noer. Andre er blevet afvist af Filmskolen og bryder i stedet stærkt igennem fra Super16.

Scherfig understreger dog, at han ikke har haft mulighed for at se årets afgangsfilm. Og han påpeger, at oddsene generelt har været hårde for nye instruktører i det seneste årti.

Den Danske Filmskoles generation fra sidst i 1980’erne og først i 1990’erne har været meget dominerende i dansk film. En generation af instruktører, der blandt andre tæller Susanne Bier, Thomas Vinterberg, Per Fly og Ole Christian Madsen.

”Men der må alligevel være noget galt med underviserne og de elever, som optages,” forklarer Scherfig og efterlyser det stærke sammenhold, der var i den førnævnte generation lærere og elever imellem.

Elever skal turde noget mere
Det synspunkt deler Henning Camre, der tidligere har været rektor for Den Danske Filmskole og direktør for Det Danske Filminstitut.

”Dét, som Filmskolen potentielt kan, er at udstyre holdet med så meget samlet forståelse, at de kan bidrage til filmvisionen. Instruktøren laver ikke filmen alene. Baggrunden for Nimbus Film og Zentropa var netop filmskolecentreret, hvor man følte, man delte et sprog, og det gav en kreativ styrke,” forklarer Henning Camre.

Ifølge den tidligere rektor handler det også om at turde noget mere og demonstrere usædvanligt talent over for filmproducenterne.

”Der en tendens til, at man på afgangsfilmene spiller på for sikre heste, men producenterne kigger jo ikke efter noget, alle kan lave. De ser efter noget interessant, og afgangsfilmen er den første adgangsbillet til at lave noget mere,” siger Henning Camre.

Instruktører til alle platforme
Rektor for Den Danske Filmskole, Poul Nesgaard, afviser, at skolen befinder sig i en kreativ krise. Han kalder manglen på talenter for en mytologi, der er blevet stærkere end virkeligheden.

”En institutions styrke ligger i det lange seje træk, og hvem er det, der præger dansk film og sætter udviklingen i gang? Hvem har skabt tv-dramatik og lavet de mest opsigtsvækkende film? Og der har været tryk på udviklingen, lige siden Jonas Wagner kom til for seks år siden – og Rumle Hammerich sluttede sig til ham for to.”

– Hvem er så de nye opsigtsvækkende talenter?

”Jeg er sikker på, at Rúnar Rúnarsson kan blive et verdensnavn. Problemet er, at du ikke kan måle, om det går godt eller skidt for eleverne ud fra, om de har lavet spillefilm. Du skal også se på, hvor de er i forhold til alle de nye medier og platforme.”

”Vores mission er at uddanne dygtige og professionelle folk til hele spektret – også til at klare sig selv. Vores elever går derhen, hvor de kan slå rod med deres fortællinger. Tag én som Johan Melin, der laver film uden bevillinger og kører derudaf på alle planer.”

Går uden om filminstituttet
Underviser på instruktørlinjen, Jonas Wagner, mener heller ikke, at der er nogen kreativ krise på Den Danske Filmskole. Han kalder det ”en systemfejl”, når flere instruktører endnu ikke har debuteret.

”For fire år siden kunne Filminstituttets talentordning, New Danish Screen, støtte tre spillefilm om året. I dag kan de kun støtte en enkelt,” siger Jonas Wagner og fortsætter:

”Dem, der kun kan lave film for tyve millioner kroner, sidder på hele støtten. Og så går der nogle talenter rundt, hvor folk elsker at sige, at de ikke kan noget som helst. Men sandheden er, at mine elever kan lave film hurtigere og billigere, men de kommer ikke til, fordi man har fjernet penge fra New Danish Screen.”

”Som system er Det Danske Filminstitut med til at ødelægge talentets drivkraft, fordi det er blevet én lang ansøgningsrunde. Det, som folk glemmer, når de ser på, hvor mange der ikke har debuteret, er de tal, som viser alle de afslag, de har modtaget. Men de elever, der kommer ud nu, er trænet i ikke at sidde og vente på Filminstituttet.”

– Hvordan træner I dem til at gå uden om Filminstituttet?

”Vi træner dem selvfølgelig til begge dele, men inden de laver deres afgangsfilm,laver de en no-budget-film på knap en times varighed. Holdet er på højst fem-seks mand. Skuespillerne skal selv stå for kostume og sminke. Der vælges kun locations, hvor alt er til stede. Folk får så nogle kontrakter, hvor de får en procentsats, hvis filmen nogensinde tjener penge.”

”Vi har vist de film til branchen, som var begejstret. Hvis vi kun uddanner instruktører, som kan lave film til tyve millioner eller mere, bliver vi upopulære. For hvem skal komme op med de penge i en kriseramt branche? Hvis vi fortsat gerne vil være en førende filmnation, må vi prøve at forholde os til virkeligheden.”

Større synlighed
Hos New Danish Screen hilsner man initiativet velkomment, siger kunstnerisk leder Jakob Høgel.

”New Danish Screen er én måde at lave film, og det er fint med andre måder at lave film på. Vi vil også gerne lave flere spillefilm, men nu er vores mandat bundet af det seneste filmforlig, hvor vi kæmpede benhårdt for at få lov til overhovedet at lave spillefilm.”

”Men nu er det jo heller ikke kun et spørgsmål for os om, hvem der kommer ind og laver en debut. Vi skal også se på, hvem der er rustet og i stand til at lave mange film fremover. Så billedet er lidt større end bare at løbe direkte fra Den Danske Filmskole og lave film.”

– Mærker I på jeres ansøgninger, at niveauet ikke er godt nok?

"Der kommer rigtig gode folk, men ofte er det tydeligt, at de, der kommer fra Filmskolen, skal vænne sig til branchen. Modsat mange af dem fra Super16, som allerede arbejder på tværs i miljøet.”

Det problem erkender filmskolerektor Poul Nesgaard, at der skal rettes op på.

”Super16 voksede ud af Filmværkstedet, og de er inde i miljøet på Det Danske Filminstitut i kraft af deres projekter. Vores elever bliver koblet af i fire år, og det er vi blevet meget opmærksomme på. Så vi skal arbejde på at være mere synlige.”