Family

Sami Saif og Phie Ambo er begge uddannet på Filmskolens tv/dokumentar-linie. Saif har tidligere lavet dokumentarfilmen The Video Diary of Ricardo Lopez. Sami Saifs familiemæssige baggrund er en dansk mor og en yemenitisk far. Faren forlader familien og rejser tilbage til Yemen, da Sami er barn. Tilbage står moren med et accelererede alkoholproblem og de to drenge Sami og Thomas. Savnet af en far og nysgerrigheden efter at kende sit fædrene ophav lever Saif med i mange år, men først efter endt uddannelse er han i stand til tage hul på det psykisk krævende projekt at søge efter sin far.

Projektet udformes som en dokumentarfilm om Sami Saifs opsporingsarbejde med kæresten Phie Ambo som medinstruktør, fotograf og medvirkende. Ambos håndholdte kamera følger Saif under hele forløbet. Fra de dagligdags småskænderier over nogle nervepirrende telefonopkald til den endelige rejse til Yemen, faderens hjemland - vi er med hele vejen. Det er blevet til en meget personlig film, hvor Sami Saif og Phie Ambo lukker os ind i de mest private lag af deres forhold under jagten på den forsvundne far. Denne rollefordeling tilfører filmen en autenticitet og en intimitet, der placerer tilskueren midt i begivenhedernes centrum. Vi er tilstede i rummet med parret, når Sami i sin frustration klagende henvender sig til kameraet, og Phie svarer: "Skat, det er dig, der har besluttet dig for at lave denne her film ..."

Filmens personlige og følelsesladede karakter forstærkes af en konsekvent brug af fiktionfilmens virkemidler. I sin dramaturgiske struktur, visuelle symbolik og i musikanvendelse lægger Family sig tættere op ad fiktionsfilmen end den klassiske dokumentarfilm. Det gør Family til et oplagt valg, når man i undervisningen arbejder med dokumentarfilmen. Dette arbejde giver rig mulighed for at afdække, hvordan fiktionsfilmens virkemidler kan bruges i den personlige dokumentarfilm, som ideelt set i kraft af sin subjektivitet rammer noget almengyldigt - i Familys tilfælde, hvordan en privat eftersøgning udvikler sig til den klassiske historie om den unge mand, der drager ud i verden, gennemlever en række prøvelser, vender modnet hjem og er blevet klogere på sig selv.

Handlingen
Family starter i den sommervarme København. Sami har taget beslutningen om at søge efter sin far. Nu har han allerede fået kolde fødder, og Phie må overtale ham til at tage på folkeregisteret og søge oplysninger på faren. På folkeregisteret får Sami at vide, at faren forlod Danmark, da Sami var otte år, at han er pilot og har en adresse i Yemen. Hjemme gennemgår Sami en kasse med familieminder. De barske minder vælter frem. Moren er død af druk, broderen Thomas begik selvmord. Filmen følger Sami i tiden efter besøget på folkeregisteret. Han opsøger sammen med en kammerat sin barndoms kvarter og besøger broderens gravsted, mens hans tanker kredser om den triste barndom og forsvundne far.

Sami tager mod til sig og begynder telefonisk at søge efter faren i Yemen. Fra sit kontor i København taler han med lufthavne, flyselskaber og personalekontorer i Yemen. Pludselig er der bid, en mand med et navn næsten magen til farens viser sig at tilhøre familien. Sami får forbindelse til en farbror, der fortæller ham, at han har en stor familie i Yemen. Sami er overstadig af glæde og beslutter sig for at rejse til Yemen sammen med Phie.

Sami vågner op på et hotelværelse i Yemen. Han mødes med nogle familiemedlemmer og får at vide, at han har en ældre halvbror, der er en kendt popsanger i Yemen. Broren hedder Walid, og det bliver et meget følelsesladet og lykkeligt møde mellem de to brødre. Sami og Phie tilbringer nogle dage sammen med Walid og hans familie. De to brødre fører lange samtaler om deres barndom og om faren, der på dette tidspunkt er på rejse i udlandet.

Efter en periode i selskab med sin nye familie begynder Sami at længes hjem. Den første store overvældelse over mødet med familien har lagt sig, Han har fået nok af den kollektive arabiske livsstil og vil hjem til fred og ro foran fjernsynet i sin lille lejlighed. På et sidste besøg hos Walid ser Sami videooptagelser af en familiefest, hvor faderen deltager. Og tilbage i Danmark igen får Sami et telefonopkald, det er faderen.

Dramaturgien
Family adskiller sig fra den traditionelle dokumentarfilm ved sin høje grad af iscenesættelse. Filmen opbygger i sin fortælling elementær spænding og appellerer kraftigt til publikums følelser. I et interview siger Sami Saif om at anvende disse virkemidler: "Jeg må indrømme, at jeg nok i virkeligheden er mere til fiktion end klassisk dokumentarisme. Mange dokumentarfilm er meget højtidelige og intellektuelle, og de prøver på bedste skolelærervis at belære et publikum om kunst, liv og historie. Mine helte er Elvis, Bille August og Steven Spielberg. Med Family har vi forsøgt at give folk en oplevelse, publikum skal grine og græde og trækkes gennem hele følelsesregisteret." (Dramaet er næsten en biologisk størrelse, i: FILM #18, 2001)

Dramaturgien er det punkt, hvor Family tydeligst gør brug af fiktionsfilmens virkemidler. Umiddelbart falder handlingen i Family i to dele. Første halvdel foregår i Danmark og anden halvdel i Yemen, hvor Sami møder den familie, han ikke vidste, at han havde.

Denne opdeling er dog kun brugbar til en umiddelbar konstatering af filmens hjem/ude/hjemme-struktur. Ser man derimod Samis følelsesmæssige udvikling som filmens gennemgående handlingsstreng viser der sig en anden struktur. I projektet med at afdække sin familiebaggrund gennemlever Sami to afgørende følelsesmæssige højdepunkter: Telefonsamtalen, hvor han får kontakt til sin familie - og mødet med storebroderen Walid.

Disse to højdepunkter er placeret således, at de deler filmens 90 minutter i tre nøjagtigt lige store dele. De tre afsnit på hver 30 minutter er:

Uvished. Sami har taget beslutningen om at søge efter faren. Sami er usikker og bange for, at faren er død.

Håb. Sami har nu fået kontakt til familien i Yemen. Han er glad og optimistisk.

Vished. Sami har mødt familien, han har fået vished om sin familiebaggrund og vil gerne hjem.

Family benytter sig således af fiktionsfilmens klassiske tre-aktmodel - en model, der med to afgørende plotpoints opdeler fortællingen i tre akter med hver sin selvstændige funktion i den samlede handling. Første akt introducerer hovedpersonerne og hovedkonflikten. Det er her, filmen præsenterer og udbygger sine personer, etablerer miljøet og tager hul på den konflikt, som er filmens omdrejningspunkt. Anden akt udbygger filmens konflikt og leder frem til filmens afgørende vendepunkt. Tredje akt drager konsekvensen af vendepunktet og etablerer en ny orden i forhold til handlingens udgangspunkt.

Persontegningen i Family trækker også filmens persontegning i retning af fiktionsfilmens univers. Filmen bruger megen tid og energi på tegningen af Samis og Phies karakterer. I forlængelse af arbejdet med den overordnede dramaturgiske struktur er det derfor relevant også at se på, hvordan Sami og Phie iscenesættes i filmens første akt.

Fortælleren
Ligesom i en fiktionshistorie er der i Family en fortæller. Denne fortæller sidder i filmens start tydeligvis inde med en viden om Samis familierelationer, som hverken Sami eller vi - publikum - kender. De korte indklip med f.eks. en tom sofa og en kulørt glasmosaik varsler, at noget vil ske, men vi ved ikke hvad. Varsler er et fortælleteknisk greb, som er kendt fra fiktionen. Hensigten er at skabe spænding.

I interviewet fra FILM #18 fortæller Familys klipper Janus Billeskov Jansen om disse indklip: "I begyndelsen sidder Sami i køkkenet og siger: 'Jeg kan ikke huske min barndom. Det er bare fragmenter.' Derpå følger en montage, hvor vi blandt andet zoomer ind på noget farvet glas, en sofa, en telefon og et maleri af en idyllisk hytte. Det er en slags previews, billeder af steder og elementer, som dukker op senere og bliver forklaret. På den måde åbner vi døre på klem og siger: 'Herind skal vi også.' Vi fortæller publikum, at alle dørene nok skal blive åbnet."

Senere i interviewet fortsætter Janus Billeskov Jansen: "Det er vigtigt, at tilskueren bliver grebet af hovedpersonen og får de nødvendige informationer på de rigtige tidspunkter. Man bliver nødt til at tage publikum ved hånden, også selv om det betyder, at man må flytte rundt på nogle scener og skabe en ny kronologi. Det har jeg ingen problemer med, bare der er moralsk overensstemmelse mellem filmen og virkeligheden." (Koncentratet tilfældes, i: FILM #18, 2001)

Symbolerne
Billeder af himmel og skyer i forskellige formationer spiller en stor rolle i Family. Med jævne mellemrum indklippes smukke billeder af for eksempel hastigt drivende skyer, en blå himmel med en lille bitte flyvemaskine eller rolige stillestående lammeskyer. Om brugen af disse indklip siger Sami Saif: "For mig ligger meget af den filmiske oplevelse i mellemakterne, der ikke fører handlingen videre, men kommenterer en følelse. Sorg er en meget tung følelse, og som modvægt ville jeg skabe et naivt og simpelt rum. Som barn kigger man meget på skyer, men senere i livet glemmer man at kigge op. I filmen får skyerne karakter af ren sansning."

Skyerne får her, ud over en funktion som mellemakter, symbolsk betydning i retning af udlængsel og drømme. Meget konkret drømme om faderen (der som pilot må siges at være tilstede i billederne med himmel og fly), men også mere abstrakte drømme om at forstå sig selv, at kunne gribe det, der ikke lader sig gribe.

Musikken
Også i sin anvendelse af underlægningsmusik minder Family mere om en fiktionsfilm end om en traditionel dokumentarfilm. Filmens originalmusik er skrevet af komponisten Søren Hyldgaard, der har erfaring fra en række spillefilm som f.eks. Ørnens øje og Den eneste ene. At musikken tillægges stor betydning i Family illustreres måske bedst af at filmens producent Jonas Frederiksen har fået Prags Filharmonikere til at stå for indspilningen.

Underlægningsmusikken bruges i flere scener som et kraftigt stemningsunderbyggende element. Scenen, hvor Sami i Yemen er på vej til det første møde med den ukendte broder, er et godt eksempel. Sami betragter kassettebåndet med broderens billede, mens han taler med Phie og en slægtning på bilens forsæde. Men langsomt fades reallyden helt ud, og i stedet overtager underlægningsmusikken filmens lydside.



Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.