Fangerne på fortet

”Hold jer tæt ind til væggen. Der er lidt vådt på gulvet,” advarer guiden, inden vi bevæger os igennem de klaustrofobiske gange. Vandet drypper ned ad væggene, og bortset fra lommelygternes lyskegler er det bælgravende mørkt.

Vi befinder os på det gamle Trekroner Fort, som ligger et par kilometer ude i Øresund. I midten af den ældgamle bygning toner et stort, hvidt fyrtårn op, der er som taget ud af Martin Scorseses Shutter Island.

Det er filmfestivalen Cph Pix, der har inviteret modige gyserfans til at opleve George A. Romeros zombieklassiker Day of the Dead på storskærme i fortets mørke korridorer denne lørdag aften.

”Filmfestivalen handler om filmoplevelser. Med det her arrangement giver vi publikum muligheden for at se film, som de elsker, i helt nye rammer,” fortæller den programansvarlige for Cph Pix, Thure Munkholm.

Trier på Rigshospitalet
Det er ikke første gang, at han og filmfestivalen puster nyt liv i gamle gyserklassikere.

Sidste år viste Cph Pix selvsamme Romeros Dawn of the Dead i Fields efter lukketid, og året før overtalte festivalen Rigshospitalet til at lukke dørene op for Lars von Triers Riget.

Trekroner Fort er opført i 1786 og er en gammel militærbastion, der i starten blev brugt som karantænestation for mennesker med smitsomme sygdomme.

Det er den perfekte kulisse for Day of the Dead, som foregår på en militærbastion, hvor en gruppe overlevende kæmper for at nedkæmpe en zombie-epidemi.

Civilisationens endeligt
”Jeg er bange for, at jeg kommer til at slå nogle ned, hvis der lige pludselig springer en zombie frem fra mørket,” siger June Butler på 38 år.

Hun står sammen med en lille gruppe på otte i fortets skumle korridorer og er kun bevæbnet med en lommelygte. Selvom man stadig kan skimte Operaen og Det Kongelige Bibliotek i baggrunden, føles civilisationen meget langt væk.

Sammen med sin veninde Karina og hendes kæreste har hun valgt at droppe lørdagshyggen for at stå ansigt til ansigt med de levende døde. Nu ligner hun lidt én, der fortryder.

En fyr, der er udklædt som zombie, springer pludselig frem fra et lille rum. Det udløser høje skrig og vilde latterudbrud i den lille gruppe. Fortet er med ét forvandlet til et spøgelseshus.

Billetter revet væk
”København skal overraske kunstnerisk og kulturelt ved at præsentere uventede og kvalitative oplevelser i byens rum.”

Sådan lyder et af punkterne i den kulturstrategi, som Københavns Kommune har lagt for hovedstaden i 2009-2011.

Og det er en strategi, som Cph Pix i den grad lever op til med aftenens arrangement. Men det kræver også blod, sved og tårer at inddrage byens rum i filmoplevelsen.

”Det tager et år at få sådan en event op at stå, og der er altid en masse mennesker, som skal overtales. Men billetterne bliver altid revet væk,” fortæller Thure Munkholm.

Samfundskritiske zombier
Day of the Dead er fra 1985 og den tredje film i George A. Romeros zombie-serie, der efterhånden er nået op på otte film.

Amerikanerens zombie-film har dog været af dalende kvalitet siden mestervæket Night of the Living Dead fra 1968. Den seneste, Survival of the Dead, havde premiere i 2009.

Filmene er kendt for deres udpenslede vold, og med deres lowbudget-æstetik er de ofte blevet slået i hartkorn med diverse hjernedøde splatterfilm. Men selv om filmene rigtignok er voldelige, er de også en skarp satire over menneskets moralske fordærv.

Hos Romero er det nemlig ikke zombierne, der er de onde. Det er menneskene. Vi er selv skyld i vores eget og samfundets endeligt, fordi vi kæmper mod hinanden i stedet for med hinanden.

Genialt twist
Den pointe fortaber sig lidt under aftenens visning af Day of the Dead, fordi den uhyggelige stemning, der hersker i det mørke rum, hvor filmen bliver vist, simpelthen ikke kan slippe sit tag i publikum.

”Jeg tror, jeg så en tiendedel af filmen. Hver gang, jeg hørte et skrig fra et af de andre rum, tænkte jeg: ’Nu kommer de!’” fortæller Karina, da filmen er slut.

I et sidste genialt twist bliver en af de kvindelige guider overfaldet af en horde af zombier i det øjeblik, vores båd sejler væk fra Trekroner Fort. En perfekt afslutning på en aften, der slog en fed streg under, at film ikke altid skal ses i biografen.