Kommentar: Fans har sejret ad helvede til

Sidste sæson af historiens mest populære tv-serie, Game Of Thrones, blev en stor skuffelse.

Og i december havde Disney premiere på en Star Wars-film, der er så tam og fantasiløs, at den i dag, blot to måneder senere, nærmest er glemt.

Hvordan kunne det gå så galt?

De fleste er tilbøjelig til at give de pengegriske film- og tv-konglomerater skylden. Men det er ikke hele sandheden. For de fans, der skulle forestille at elske film- og tv-serien, bærer en del af ansvaret.

Hellig krig på internettet
Fankultur har eksisteret længe, men i starten bestod den blot af små grupper af mennesker, der værdsatte et nicheprodukt.

Fans mødtes til kongresser. Der var i starten plads til forskellige holdninger, men efterhånden som grupperne blev større og større, blev tolerancen mindre og mindre.

Fællesskabet forvandlede sig til en religion, der tog ejerskab over kunsten.

Så da George Lucas tilføjede en ny film ved navn Den usynlige fjende til Star Wars-serien i 1999, udbrød der nærmest hellig krig på internettet. Pludselig var George Lucas hovedskurken, fordi han brød de ortodokse fans’ forventninger.

Slaget om tronen
Game of Thrones har i den grad fået den organiserede fankultur at føle.

På internettets mange fora har fans forsøgt at forudsige den legesyge og uforudsigelige serie. Hvem dør næste gang? Hvem ender på jerntronen?

Forudsigelserne er blevet lagt ud på YouTube og hjemmesider for fans, der samtidig paradoksalt nok har forventet at blive overrasket.

Så da serieskaberne stod med valget mellem en meningsfuld, men forudsigelig slutning og en overraskende, men usammenhængende finale, valgte man det sidste.

Hvad enten man var optaget af fantasy-sagaens nihilistiske voldsunivers, det politiske spil om tronen eller den episke mytologi, var det svært at se meningen med en blødsøden, rundkredsdemokratisk slutning på spektaklet.

Fans lavede en underskriftindsamling, hvor de krævede en genindspilning af sæsonen. Indsamlingen fik over én million underskrifter, men ingen fans kunne se ironien: At de havde fået, hvad de selv havde bedt om!

Forandringsfjendsk
Da Rian Johnson i 2017 præsenterede sin modige gentænkning af Star Wars-mytologienmed The Last Jedi, var reaktionen mindst lige så aggressiv som i 1999.

På YouTube hånede fans filmen og startede en underskriftindsamling. Og Disney formåede ikke at stå imod presset.

The Rise of Skywalker afslutter den tredje trilogi i stjernekrigsserien og får nærmest annulleret alt, hvad forgængeren gjorde.

Skildringen af krig svinger tilbage i sort-hvid, hovedkarakterer er igen kun vigtige, hvis de er i familie med nogen fra den gamle trilogi, og en central kærlighedshistorie i The Last Jedi er sågar sporløst forsvundet.

Resultatet er en film, der er blottet for kunstnerisk originalitet og mangler den klodsede frækhed, der ellers har kendetegnet serien. Skaberne vil ikke andet end at give os, hvad en brølende fanskare har krævet.

En forandringsfjendsk film, et værk uden indhold.