Fantasy er død – fantasy længe leve

For tyve år siden sparkede to film gang i en fantasy-bølge, der har tegnet det nye årtusindes populærkultur.

Harry Potter og de vises sten fik premiere i november 2001, og samme jul kom første del af Ringenes herre-trilogien til verden.

Filmene tjente kassen. De tilsammen elleve film indbragte i gennemsnit en milliard dollars i billetsalg per styk!

De satte nye standarder for visuelle effekter med filmatiseringer af i forvejen kendte og elskede fortællinger. Men de ramte også perfekt ned i tiden med frigørende eskapisme efter det epokegørende terrorangreb på World Trade Center.

Flere år forinden var blevet nøjsomt brugt i præ-produktionen af filmene, og det kunne mærkes.

Den nye fantasy havde respekt for de universer, filmene foregik i. New Zealand blev til Midgård, og et engelsk slot sendte børn fra hele verden ud i postkassen efter et brev med tilbud om at blive troldmand.

Magisk kalejdoskop
Kopier og wannabes dukkede omgående op.

Disney forsøgte sig med en filmatisering af de berømte Narnia-historier og en genfortælling af deres tegnefilm Alice i Eventyrland. Det var samtidig startskuddet til deres store renoveringsprojekt, der har givet alt fra Dumbo til Aladdin nye udgaver.

Overvældende Pans labyrint kombinerede folkeeventyret med spansk borgerkrig, og undervældende Det gyldne kompas brugte fantasy-elementer til at udforske religion.

Fantasy blev brugt som et kalejdoskop til at se vores egen verden igennem. Det vigtigste var ikke direkte metaforer, men en fremhævelse af enkle sandheder og værdier, som frit kan anvendes af publikum.

Derfor kan Ringenes herre bruges til at fortolke både atomkrig, stofmisbrug, miljøbevidsthed og terrorisme.

Fantasien om unge Harry Potter, der har sejret over verdens mest magtfulde skurk, er også blevet læst og set på et utal af måder.

Og da bogseriens forfatter J.K. Rowling kom i unåde for udtalelser om køn og seksualitet, blussede der igen en debat op om, at hendes historie om drengen med lynet i panden skulle være racistisk.

Kampen om tronen
I 2011 – ti år efter filmseriens start – kom den sidste, Harry Potter og Dødsregalierne – del 2. Det markerede samtidig et nyt årti med superhelte og science fiction.

Nu gik fantasy i en ny retning med HBO-serien Game of Thrones, der tog verden med samme storm.

Babyer blev navngivet efter drageprinsessen Daenerys, og konstante citater fra seriens fans kunne nærmest ikke undgås i dagligdagen. Imens blev både Harry Potter og Ringenes herre igen vækket til live.

Hobbitten-serien sendte Martin Freeman som Bilbo på endnu et besøg i et nu CGI-inficeret Midgård, og i Fantastiske skabninger-filmene går en botaniker (Eddie Redmayne) i kamp mod troldmændenes svar på Hitler, Grindelwald.

Den tidligere zeitgeist ramte hverken kritikere eller publikum. På trods af dobbelt så store budgetter præsterede de nye film kun lige så godt eller dårligere end sine forgængere. Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser fra 2018 ramte et lavpunkt.

Dødsstødet for fantasy skulle komme, da Game of Thrones kom med en svag sidste sæson i 2019.

Fællesnævneren for skuffelserne er tilsidesættelse af den opbygning af universet, der har været genrens kronjuvel. Fantasy dør i det øjeblik, at dens fortællinger bliver ligegyldige. Og det er en overhængende fare, når de foregår i et univers, der ikke bare er opdigtet, men tilmed langt fra virkeligheden.

Verdens dyreste tv-serie
Men måske er døden alligevel ikke indtruffet for de magiske historier. Nok står genren ualmindeligt stille på filmfronten, men i tv anes spændende projekter i horisonten.

Amazons ejer Jeff Bezos har ønsket sig sin egen tv-serie i mange år, og efter at have lagt en kvart milliard dollars på bordet, bliver det nu en realitet.

En ny udgave af Ringenes herre forventes at få premiere på Amazon Prime i starten af 2022 og bliver verdens dyreste tv-serie.

Men man skal ikke lade sig forvirre af navnet. Serien kommer ikke til at behandle begivenhederne fra den elskede trilogi, men foregår tusinder af år før Frodo får ringen på fingeren.

Fortællingen bygger på dele af Tolkiens bibel-lignende værk Silmarillion. Det er i denne tid, at den onde Sauron smeder sine ringe og for første gang får mulighed for at smage på magten.

Dragen med de tre hoveder
Hele tre spinoff-serier baseret på Game of Thrones er i udvikling hos HBO.

House of the Dragon – som kommer i 2022 – er den mest interessante. Den foregår i tiden før Game of Thrones,300 år før Jon Snow, Daenerys og halvmanden Tyrion kom ind i billedet. Her sidder den blonde og incestuøse Targaryen-familie stadig på tronen.

Handlingen kommer til at dreje sig om de interne stridigheder og borgerkrige, der dengang indhyllede det fiktive Westeros, hvor der var en del flere drager tilstede.

De mange grene af familien er uenige om, hvem der skal sidde på tronen efter kongens død: den ældste efterfølger, prinsesse Rhaenyra, eller kongens ældste søn, Aegon den Anden.

Begivenhederne er – ligesom de bedste dele af Game of Thrones – baseret på europæisk middelalderhistorie. Der er blodige slag i vente.

Sandmanden kommer til Netflix
Store fantasy-hits har altid trukket på litteraturens epokegørende guldkalve.

Først nu er det blevet besluttet at filmatisere tegneserieverdenens nummer et, når det gælder fantasy: The Sandman, som forfatteren Neil Gaiman skabte i 1989.

Gaiman er en af de bedste til at skrive moderne fantasy med kant, og hans forsøg ud i tegneserie-formatet resulterede i en historie om Morpheus, drømmenes herre.

Efter mere end 70 års fangenskab hos en ond magiker forsøger Morpheus at kompensere for den tid, han har været væk fra drømmeverdenen.

Tom Sturridge spiller hovedrollen i den kommende Netflix-serie, som springer ind og ud af tid og mytologi, hvor man i det ene øjeblik møder Kain og Abel – og det næste øjeblik Shakespeare.

Kan fantasy igen tage tøjlerne fra science fiction og superhelte? Selv fans må erkende, at det ser sort ud, hvis både Amazon, HBO og Netflix fejler med deres kommende projekter.