Far og datter på landevejen

Det er de færreste instruktører, som i en alder af 33 år har biografpremiere på deres tredje spillefilm.

Charlotte Madsens historie er da også noget for sig. Hun droppede ud af Holstebro Gymnasium i 1.g og flyttede som syttenårig til København med en drøm om at lave film.

Fuld af virkelyst lavede hun som helt ung uden noget budget to spillefilm – Søde lille du og Kufferten – før hun blev optaget på uddannelsen Super16.

Hun blev uddannet i 2014 og fik efterfølgende tre børn. Men nu er Charlotte Madsen tilbage i dansk film med Asfalt.

Det er et drama om lastbilchaufføren Lasse, der havner i noget af et dilemma, da hans datter René pludselig dukker op. Hun vil have hjælp på en dag, hvor han har ekstra travlt på arbejdet.

Lasse må beslutte, hvad der er vigtigst, og det sender far og datter ud på et dramatisk eventyr på de danske landeveje.

Handlingen er komplet opfundet, men Charlotte Madsen trækker på sit eget liv, da hendes far var lastbilchauffør i mange år.

”Min far var ofte væk, fordi han kørte ture i udlandet. Jeg husker det nærmest, som om han var astronaut. Det virkede meget eksotisk. Vi rejste ikke så meget i familien, så det var vildt at se billeder af alle de steder, han kom hen og ringede hjem fra,” siger Charlotte Madsen.

”Og så var der den kæmpe maskine, lastbilen, omme bag vores hus. Man kunne lege i den, og hvis jeg fik olie på tøjet, blev min mor sur.”

En særlig sommerferie
Lasse spilles af Michael Asmussen, der i sin tid tog Charlotte Madsen under sine vinger og gennem årene har fungeret som en mentor for den unge kvinde.

Da Asmussen under arbejdet med Kufferten fra 2012 hørte, at Charlotte Madsens far havde været lastbilchauffør, blev han fyr og flamme på at lave en film om det miljø.

Han pitchede en actionspækket historie a la Michael Bay, men det var ikke lige det, instruktøren havde i tankerne.

Derfor løj hun og sagde, at hun allerede havde skrevet en synopsis, som hun ville sende næste mandag. Hun skrev i al hast et udkast, som de sammen arbejdede videre på.

Filmen bygger på særligt en specifik sommertur, som instruktøren havde med sin far. Hun var tolv-tretten år gammel, og de kørte en uges tid til Sydeuropa på motorvejene.

”Jeg havde glædet mig helt vildt, fordi det var sejt at sidde i den lastbil. Man sad højt oppe og kunne køre sædet op og ned. Jeg havde brændt en cd, så han kunne høre noget af den musik, jeg godt kunne lide.”

”Det skulle være en god måde at lære hinanden bedre at kende på, men efter ti minutter ville jeg bare hjem. Det var simpelthen så kedeligt!” siger Charlotte Madsen med et grin.

”Det var jo et arbejde, hvor han skulle fra a til b. Man sover og spiser i bilen. Der opstår en klaustrofobisk stemning, hvor man bliver trykket tættere og tættere sammen. I sidste ende fik jeg enormt meget ud af at være sammen med min far på turen, og den følelse har vi forsøgt at genskabe.”

Ungdommeligt gåpåmod
Charlotte Madsen er opvokset i vestjyske Bækmarksbro tæt på Holstebro. Hun bor i dag i Ebeltoft ude på spidsen af Djursland, som i filmsammenhæng er kendt for filmhøjskolen European Film College.

Her har hun af og til undervist som vikar, men størstedelen af hendes tid er gået med at hjemmepasse tre børn på syv, fem og tre år. Den mindste ammede stadig, da Charlotte Madsen var på optagelse med Asfalt, som blev optaget i Holstebro Kommune i 2021.

Det har taget lang tid at få Asfalt helt færdig og klar til at komme i biografen, men det har også været en meget anderledes og mere professionel proces end hendes to første spillefilm.

Dengang kørte hun på en energi af ungdommeligt gåpåmod, men vidste med egne ord dårligt, hvad en instruktør var. Og så var hun på udebane i København, hvor hun skulle lære, hvordan verden hang sammen.

”Mine bedsteforældre, som kørte mig til København, hjalp mig de første dage med at lære at køre i S-tog. Hvis man er opvokset i København, lyder det nok dumt, men det var så svært for mig. Jeg følte virkelig, at jeg kom udefra,” fortæller Charlotte Madsen.

”I forhold til filmens verden har jeg det stadig sådan, at jeg er kommet ind fra siden og står lidt udenfor. Det er jo de færreste filmskabere, der bor i Ebeltoft. Men i dag kan man holde møder online, og der er ikke så langt til København, så jeg kommer tit forbi.”

”I filmbranchen kan man godt få det indtryk, at der i København er en elite af kreative folk, som er på en bestemt måde. Men lige nu er der en bunke film – som for eksempel Stille liv – der foregår et godt stykke fra København. Det er tiltrængt,” fortsætter instruktøren.

”Der er mange kreative i Ebeltoft, men jeg omgås både biologer og fysioterapeuter, og det fascinerer mig meget, når folk har et ’rigtigt arbejde’. Det har jeg aldrig selv haft, og det er spændende, hvordan man bygger sin identitet op omkring sit arbejde.”

”Når jeg bliver spurgt, hvad jeg laver, har jeg længe sagt, at jeg går hjemme med mine børn.”

Fordomsfuldt spørgeskema
Asfalt varer blot 82 minutter, men der er masser af dramatik i den korte spilletid.

Problemerne vokser hele tiden i lag, når Lasses chef (Lars Mikkelsen) ringer og lover bål og brand, mens kæresten tror, at Lasse har samlet en prostitueret op.

Da traileren blev udgivet, fik den vrede kommentarer med på vejen fra medlemmer af lastbilchaufførmiljøet. De mente, at der blev lagt op til en fordomsfuld skildring af en lastbilchauffør.

Uden at afsløre for meget må man sige, at filmen flere gange kommer med afsløringer, der sætter det hele i et nyt perspektiv.

”Vi undersøgte lastbilmiljøet, så jeg var ude og køre med nogle chauffører og snakke med dem. Jeg kom i tanke om noget, som jeg havde glemt, nemlig alle fordommene om lastbilchauffører,” siger instruktøren.

”Dem var jeg overhovedet ikke påvirket af som barn. Men i gymnasiet skulle vi besvare et spørgeskema, hvor der stod, at hvis ens forældre ikke var gymnasieuddannede, var der mindre chance for, at man selv blev det.”

”Dér gik det op for mig, at lastbilchauffør er langt nede på listen over de jobs, som man gerne vil have. Jeg ved ikke, om det medvirkede til, at jeg så hurtigt droppede ud af gymnasiet. Men hvis jeg ikke måtte være dér, gad jeg heller ikke,” fortsætter Charlotte Madsen.

”De fordomme har sat sig på en eller anden måde, og det blev jeg bevidst om igen i arbejdet med filmen. Folk bliver altid irriteret på lastbiler, der skal bakke ind ad verdens mindste port og kører langsomt ude på motorvejen. Man glemmer nemt, at der inde i lastbilen sidder et menneske. Med filmen vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er et menneske inde i den store maskine.”

Charlotte Madsen har to projekter i støbeskeen, som hun håber at kunne realisere.

”Jeg håber da, at Asfalt kan hjælpe mig på vej med de andre film, jeg gerne vil lave. Den har jo været længe undervejs, og i den periode har jeg lavet ting, som har gjort mig mere sikker på, hvem jeg er som instruktør, og hvilke film jeg gerne vil lave: relationsdramaer med noget på hjerte.”