Shortlist: Farvel til en vinder

To bands øver ved siden af hinanden i hver deres øvelokale. Band 1 laver musik, der er bedre end Arcade Fire, The Flaming Lips og Radiohead. Bandet ved siden af er også talentfuldt, men slet ikke i samme grad som band 1.

Band 1 åbner aldrig døren til deres øvelokale og går ikke ud med deres musik. Det gør band 2 til gengæld.

Hvem får mon succes?

Det gør band 2 selvfølgelig. Fordi de både laver god musik (hvilket selvfølgelig er en forudsætning), men også, fordi de gør opmærksom på sig selv og viser sig frem. Det meget talentfulde band 1 bliver blegere og blegere, mere og mere bitre, og beholder deres fine musik for dem selv.

Evne til at begejstre
Jeg har lånt denne lignelse af instruktøren René Odgaard, som for fjerde uge i træk lægger beslag på førstepladsen med den skamløst underholdende dokumentar Dirtbusters, der er ved at indskrive sig i Shortlist-historien som en af de mest succesfulde film overhovedet.

Og lignelsen kan uden videre overføres til filmverdenen. For hvad nytter det at have en genial film, hvis man ikke gør verden opmærksom på den?

Det handler om at skabe begejstring, og når vi taler Ekko Shortlist, handler det om at begejstre sit netværk, sine kolleger, relevante målgrupper og andre medier.

Dårlig sportsånd
Jeg ved godt, at jeg begynder at gentage mig selv, men en lille fugl har hvisket mig i øret, at rønnebærerne er sure. De går rundt og siger, at Venus jo bare er blevet en succes, fordi en formiddagsavis skrev en artikel og linkede til filmen på Ekko Shortlist.

Det er altså dårlig sportsånd, venner!

For det første: Man kan ikke bare sådan uden videre få Ekstra Bladet til at skrive om noget så ukommercielt som en voksdukkefilm, hvis avisen ikke mener, at det er en sjov, fræk og original film med et – nå ja, kulørt emne.

For det andet: Hver mandag klokken tolv nulstilles points på den ugentlige top 10, så en film kan allerhøjest blive hjulpet af en artikel en uge eller måske to.

For det tredje: 1-2-1-3-4-6-1-2-3-7-5-5-5 er Venus’ placeringer på top 10, og en så fornem statistik er uladsiggørlig, hvis man ikke er i stand til at sprede begejstringen til en målgruppe, der er meget større end et personligt netværk eller tilstrømningen fra en enkelt avisartikel.

Én films succes hjælper alle
I 2010 anmeldte jeg selv Tor Fruergaards afgangsfilm på Filmskolen og fremhævede den som ”en mindre genistreg”, hvor ”animationsform og indhold går op i en højere enhed”.

Og da vi gik og forberedte Shortlist, havde jeg Venus i baghovedet som en af de film, jeg glædede mig allermest til at præsentere. Med sit korte format og sin psykologiske vinkel på swingerklub-fænomenet håbede jeg, at sådan en lille film ville finde sin rette distributionskanal i Shortlist.

Endelig skal man ikke glemme, at når en enkelt film har stor succes, så tiltrækker den mange brugere, der også går på opdagelse i andre film på Shortlist. Brugertallet stiger på samtlige film, så derfor konkurrerer filmene på Shortlist i sidste instans ikke mod hinanden, men sammen om at øge trafikken og opmærksomheden på Ekko Shortlist.

Lad os derfor – nu hvor Venus takker af med de maksimale tretten uger, en film kan ligge på top 10 (den fortsætter naturligvis på All Time Shortlist, hvor den ligger nummer et) – give en stor applaus til Tor Fruergaard og hans team.

For at have givet os en perle af en film og fået interessen for alle film på Shortlist til at eksplodere.

Hårfin afgørelse mellem boblere
Kun en enkelt af de seks stærke boblere formåede at komme ind på top 10 i denne uge. Det blev Mira Jargils bevægende og kloge dokumentarfilm Den tid vi har – om et ægtepars svære afsked efter et langt liv sammen – som trak det længste strå.

Det var en hårfin afgørelse.

Jargils film fik nogle få points mere end Helene Meden og Nikolaj Viborgs En klima-krimi!, som dog har to uger mere til at komme ind på top 10.

Og som Jargil, og i forrige uge Anders Walter (9 meter), har vist, kan det faktisk godt lade sig gøre at komme ind i anden eller tredje uge som bobler.

De fire nye film
I denne uge har vi hele fire nye boblere, som jeg vil præsentere nærmere i en selvstændig artikel, der kommer på nettet på torsdag.

Det drejer det sig om Frederik Louis Hviids drama Palma om en fyr, der bliver løsladt fra fængslet og forsøger at starte på en frisk. Filmen kommer dugfrisk fra Stockholm International Film Festival, hvor den var udtaget til konkurrence.

Kristian Sejrbo Lidegaard, som allerede ligger på All Time Shortlist med Mit blødende hjerte, bidrager med ungdomsfilmen Millennium.

En anden gammel kending, Svend Ploug Johansen (Ansigtet), bidrager til uhyggen med Skizo.

Og så er der ægte eksperimentalfilm, når Kim Wrang Henriksen kaster sig ud i en højst personlig filmatisering af Kafkas berømte novelle, Die Verwandlung.