Cannes: ”Fejl at afvise kvinder i flade sko”

Cannes-festivalen har i år arbejdet på at skabe fokus på kvinder i filmbranchen, hvis man skal tro en af de kunstneriske ledere, Thierry Frémaux. Han er sammen med præsident Pierre Lescure festivalens ansigt udadtil.

Det var derfor en uheldig situation, da nogle kvinder blev afvist på den røde løber, fordi de ikke havde høje hæle på. Da Frémaux torsdag deltog i en konference med titlen Women in Motion, kommenterede han episoden.

”Ingen er påkrævet at bære høje hæle på den røde løber. En af vores sikkerhedsvagter dummede sig, og vi undskyldte med det samme,” sagde Thierry Frémaux ifølge flere internationale medier.

Dårlig behandling af Huppert
Thierry Frémaux ville dog ikke undskylde for en anden og mere dybtgående kritik, der også er blevet rejst i forbindelse med årets festival: At Cannes ikke fremmer ligestilling i filmverden.

Kun to af nitten film i årets hovedkonkurrence er instrueret af kvinder (begge fra Frankrig). Det er alt for lidt, mener nogle. Andre har derimod rejst kritik af favorisering af kvinder.

Mon roi af Maïwenn og Marguerite et Julien af Valérie Donzelli har nemlig begge fået en skidt modtagelse. Kritikere har insinueret, at de mest er blevet udtaget på grund af instruktørernes køn – og nationalitet.

Frémaux kritiserede derfor medierne for deres tilgang til kønsdiskussionen og brugte Isabelle Huppert som eksempel. Hun gav som juryformand i 2009 sin faste samarbejdspartner Michael Haneke Guldpalmen for Det hvide bånd og blev også i den forbindelse anklaget for at favorisere.

”Jeg har aldrig set en juryformand blive behandlet så skidt. Det var ikke sket for en mand. Og jeg har ikke set mange mænd støtte op om Huppert,” sagde Thierry Frémaux.

Andre festivaler er ikke bedre
Festivallederen fortsatte med et spørgsmål ud i lokalet: ”Kan nogen fortælle, hvor mange kvinder der var i konkurrence i Berlin og Venedig?”

Det kunne ingen, og det var netop hans pointe. Frémaux mener, at Cannes altid skal forsvare, hvor mange kvinder de har med, mens de andre festivaler går under radaren.

Ekko har set på tallene, og der er noget om snakken: Berlinalen i 2015 havde tre film af kvindelige instruktører ud af nitten i hovedkonkurrencen. Og Venedig havde i 2014 blot to ud af tyve.

Frémaux så også gerne, at kritikken ikke kun fandt sted under festivalen i maj.

”Angrib Oscar-uddelingen i stedet for festivalen. Cannes er en del af systemet, ikke den eneste aktør,” sagde han.

Kvinder bliver hyldet
Cannes-festivalen har i år gjort sig bemærket ved for første gang siden 1987 – og kun anden gang i festivalens 69-årige historie – at have en åbningsfilm af en kvinde.

Dengang var det Diane Kyrus’ A Man in Love, der fik æren. I år var det Emmanuelle Bercots Standing Tall.

Derudover hædrer Cannes den svenske skuespiller Ingrid Bergman, der ville være blevet 100 i år. Også den belgiske instruktør Agnés Varda, kvinden bag klassikere som Cleo fra 5 til 7 og Vagabond, bliver hyldet.

Hun modtager en æres-Guldpalme, som går til en instruktør, hvis film aldrig har modtaget festivalens højeste hæder.

Disse eksempler fremhævede Thierry Frémaux som bevis på, at festivalen arbejder på sagen. Han er dog samtidig bevidst om, at det kan blive bedre:

”Vi må sikre os, at debatten fortsætter. Min drøm er at have en festival, hvor man ikke kender kønnet på instruktørerne af filmene.”