Festen byder på gourmet og familiekrig

Hvor udsøgt at blive inviteret med til Danmarks nok mest omtalte fest.

Og hvilket paradoks at sidde til middag ved et langbord og overvære værtsfamilien gå i opløsning, med munden fuld af rødvin og kaninlår mellem tænderne, der dyrisk klaprer løs, mens familiens ældste søn i talen anklager sin far for voldtægt og mord.

Hovedlinjerne og hovedscenerne er de samme som i filmen, men ellers har manuskriptforfatteren Simon Boberg givet plads til både indskrænkninger og udvidelser af historien.

Det store langbord
Festen bliver opført som madteater. Det vil sige, at man under alle scenerne får serveret mad, mens dramaerne udspiller sig.

Der er også pauser mellem talerne og optrinene, hvor publikum kan snakke med hinanden – og til skuespillerne – rundt om det store langbord. På den måde føles det som at være til Helges 70-års fødselsdag (han sidder i kørestol og er ti år ældre end i filmen).

Der er i alt otte forskellige måltider. Blandt dem får man serveret blæksprutte, skaldyrssuppe med svampe, ærtemos, peanutbutter med rejer, aspargeschips, kaninkød og meget mere. Det er den anerkendte kok Mette Martinussen, der sammen med instruktør Rolf Heim står bag iscenesættelsen af maden, mens Heim instruerer stykket.

Og heldigvis for stykket er der mere end blot en fire timer lang middag, hvor man sidder bænket ved siden af hinanden. For det viser sig, at vi bliver delt op i hold af 25 mennesker og ført rundt i tilstødende rum til festsalen.

Ham den kulørte
Ved ankomsten til Republique på Østerbro står unge mennesker klar med bøjler og tager imod. Oppe i baren serverer tjenerne naturvin, og så bliver publikum, der i dag har taget det pæne borgerskabstøj på, ledt ind i det enormt lange festlokale, hvor et par hundrede mennesker sætter sig ned ved langbordet.

Derpå ankommer festens værter, far Helge og mor Elsie spillet af henholdsvis Waage Sandø og Stina Ekblad, som med bravur også spiller det ældre, konservative ægtepar Nielsen i Krøniken.

Autenticiteten er således intakt, om end der er mere hyggeonkel over Sandø end dæmoniske Henning Moritzen.

De sætter sig ned for enden af bordet. Det er deres yngste søn Michael, som er toastmaster. I filmen bliver han som bekendt spillet af Thomas Bo Larsen, og her er Asbjørn Krogh Nissen, kendt fra Broen III, en fuldvoksen erstatning. Med skaldet isse og gedeskæg har han i dag rollen som rapkæftet festabe med egen bistro i Sydhavnen.

Han er langt fra så aggressiv som Thomas Bo Larsen. Til gengæld har han et skævt smil.

”Lokummet er derude,” siger han i velkomsttalen, og så gnaskes der ellers blæksprutte og hældes op i glassene fra de mange tjenere, mens snakken går videre.

Ekkos udsendte sidder skråt over for Michael, og over for ham sidder hans storesøster Helene, som spilles af kønne Natalie Madueño kendt fra klima-krimiserien Bedrag.

”Har du ikke ham den kulørte med?” spørger Michael rapkæftet og henviser til Helenes afrikanske kæreste, vi får at se i filmen, men ikke her.

Skål fra Sydhavnen
Faktisk er der kun fem roller som i et godt kammerspil. Den femte er selvfølgelig Christian spillet af Mikkel Arndt, der imponerende nok ligner filmens Ulrich Thomsen til forveksling.

Men den første akt i festsalen er tilegnet Michaels onemanshow, der råber til tjenerinderne om, at der skal fyldes op i glasset, skåler for Sydhavnen og løber rundt blandt publikum, mens han pivfalsk og symbolsk synger den hyppigt brugte begravelsessang, Frank Sinatras My Way, til far Helge.

Christians tale, hvor Helge kan vælge mellem den gule og grønne seddel, kommer også under forretterne – efter fire glas vin, blæksprutte og en omgang ærter, der let kan gylpes op, når Helge bliver anklaget for at have voldtaget Christian og hans søster. I så stort et omfang, at søsteren begik selvmord.

Hummer og porcelæn
I denne familie bliver alt fejet ind under herregårdens dyre tæpper. Vores hold bliver ledt ind i porcelænsstuen.

Her er en imponerende scenografi med skabe, der fremviser Royal Copenhagen og andet pynteporcelæn, som Elsie fortæller, at vi er meget velkomne til at kigge nærmere på. Imens vi får serveret flaskevis af hvidvin og hummersuppe, der spises med en ske med et lille hul i. Det gælder om at slubre suppen i sig hurtigt, så den ikke falder ned i skødet!

Elsie fortæller som i filmen, at Christian alle dage har haft mentale problemer. Ind kommer Christians søster, Helene. Natalie Madueño spiller ikke jazzet diva med temperament, som Paprika Steen gør i filmen, men snarere en tidstypisk, noget politisk korrekt ung kvinde.

”Hun har haft tre kæreste fra Afrika,” siger Elsie om sin datter til gæsterne.

”Mor, de var ikke fra Afrika. Den ene var fra England, den anden fra USA og den tredje fra Høje Taastrup,” svarer Helene.

Nick Cave i spøgelseshuset
Derefter bliver vi sendt i spøgelsesrummet, afdøde Lindas gamle værelse. Der er helt mørkt, og vi får et par hovedtelefoner på, der spiller Nick Caves dystre nummer Jesus Alone.

”With my voice. I am calling you,” hvæser den australske rockstjerne, som selv har mistet et barn, mens montre er tildækket med hvide lagener som spøgelser. Da lagenerne bliver taget af, fremviser de børnetøj og børnebøger.

Vi spiser drinks og peanutbutterbrød, mens Helene guider os rundt i det mørke lokale og finder brevet, hvor hendes storesøster Linda afslører, at hun begik selvmord, fordi hendes far voldtog hende.

Det er totalteater, som vi ikke har set før.

Dejligt beruset
I næste rum bliver alle sat i en boks mellem træskodder. Med kanin og rødvin sidder vi hver for sig med brune brædder til alle sider. Pludselig går skodderne op. Herfra kan alle se ned på Helge i kørestol, der drikker Gammel Dansk.

Det sidste rum er Helges herrestue, hvor Michael atter underholder publikum med seksuelle vittigheder sagt til en kvindelig tjener, der gør rent a la doggy-style. Hun serverer også stærke drinks. Og til slut mødes alle igen i festsalen til en lidt kedelig omgang grød efter i øvrigt ekstraordinært velsmagende måltider.

Det er et langt stykke, det er for feinschmeckere, og det er fuld af små overraskelser og improvisationer, fordi der er tid for alle til at boltre sig løs mellem hovedscenerne.

Og så må man tage sixpencen af for den dejlige beruselse.