Fiktion og virkelighed

16 minutter og 25 sekunder inde kom den. Efter nyheder om postrøveri i Hillerød, Anders Fogh Rasmussen, Hjemmeværnet og vulkanen Usu ser speakeren på os: Dansk forskere har fundet en løsning på problemet med iltsvind i de danske farvande!

Indslaget går i gang. Man har genspejlset en grøn plante med en rødspætte og dermed fået en helt ny fiskeart, der kan producere ilt. Forskerne påpeger, at der sprogligt kan være problemer med at kalde den nye fisk for Grønspætte, da det allerede er navnet på en fugl og et spejderkorps.

Det tre minutter lange indslag afsluttes med speakerens perspektiverende kommentar: Dansk Sprognævn vil finde et nyt navn inden 1. april næste år.

Aprilsnar!

Det er den årligt tilbagevendende, institutionaliserede sammenblanding af fiktion og virkelighed. En spøg, hvis faste ramme er en fiktiv historie præsenteret som virkelig, hvad enten den foregår over telefonen, mellem venner eller bliver udsendt af troværdigheden par excellence, DR's TV-avis. Ved at benytte sig af troværdighed i udsagnets kontekst (TV-avisen som institution) og fortællemæssige faktakonventioner (interviews med autoriteter: forskeren og professoren, fremvisning af fisken, der under lyspåvirkning laver fotosyntese) bindes vi en historie på ærmet. Fiktion og virkelighed blandes sammen.

Men det ikke kun 1. april, at fiktion og virkelighed blandes. Verdens dyreste og mest indtjenende film til dato - Titanic - bygger på en virkelighed historie. Gendigtningen af den autentiske historie om Edderkoppen synger på sidste vers i tv. Og i medietrenden reality-tv med dokusoaps og iscenesat virkelighed som Robinson og Villa Medusa tager man fiktionens virkelighed i brug i forsøget på at nærme sig den virkelige virkelighed. Den virkelighed, der kommer helt ind under huden, bygger karakterer op, konstruerer set up's og fremviser intime konflikter. Er det virkelighed?

Vi har i en række artikler valgt at fokusere på sammenblandingen af fiktion og virkelighed. For som den indledende artikel, Adrenalin Rush Hour, konstaterer, er virkeligheden kommet på mode i den visuelle kultur. Vi har valgt at behandle emnet bredt for at vise de mange forskellige indgange til en diskussion af virkelighedsbegrebet - fra dokusoaps over den klassiske og nye propagadanda til fiktion, der opfattes som virkelighed, bygger på virkelighed og ser virkelige ud. Vores afkodning af, hvorvidt der er tale om det ene eller andet, hænger nøje sammen med de fortællemæssige konventioner, vi præsenteres for og den baggrund, der kædes sammen med historien. Forhåbentlig vil artiklerne give inspiration og viden til det videre arbejde, således at eleverne bliver i stand til at se gennem den umiddelbare form og hele tiden stiller det kritiske spørgsmål: Det var en god historie, men er den også sand?