Vild filmkunst på 381 minutter

Den er blevet kaldt ”magisk”, ”et følelsesmæssigt og intellektuelt festmåltid” og ”den største og mest ambitiøse film på årets Cannes-festival” foran hits som Mad Max: Fury Road og Pixars Inderst inde.

De udenlandske anmeldere har over en bred kam været begejstret og imponeret over den portugisiske instruktør Miguel Gomes’ enorme og mangefacetterede værk Arabian Nights: Volume I-III, der deltog i en sidekonkurrence i Cannes i foråret.

Herhjemme klinger navnet Miguel Gomes formentlig ikke særlig velkendt. Men til 7. og 10. november kan det danske publikum opleve alle tre film i Arabian Nights-trilogien, når værket – der i alt varer seks timer og 21 minutter – er på programmet med en maraton-visning på Cph:Dox.

Portræt af Portugal
Som titlen antyder, er Arabian Nights løst inspireret af 1001 nats eventyr. Men samtidig foregår størstedelen af de tre film i et nutidigt Portugal, der lider under efterdønningerne fra den økonomiske krise, som har tynget Sydeuropa de seneste år.

Det er med andre ord en ejendommelig blanding af filmiske fortællinger.

”Det ville være meget svært, hvis jeg skulle opsummere filmene i én sætning. Jeg har jo lavet et værk i tre dele, men alligevel: Jeg tror, at filmen er et portræt af mit land, Portugal, i løbet af et år, fra sommeren 2013 til sommeren 2014,” fortæller Miguel Gomes på en Skype-forbindelse fra sit hjem i Lissabon.

”På samme tid har filmen også en ambition om at fortælle historier i den samme rock and roll-stil, som du har i 1001 nats eventyr. Det betyder skøre karakterer og meget forbløffende historier.”

”På en måde er det et portræt af nutidens samfund, men samtidig er det et forsøg på at fortælle nogle historier på en meget vild måde.”

Og Arabian Nights er virkelig vild.

De tre film lader sig ikke beskrive som et sammenhængende og homogent værk. I løbet af de tre film veksler Gomes mellem alt fra fantasifulde fabler til dokumentariske samtaler med personer fra virkeligheden.

Flere absurditeter i krisetider
Som i 1001 nats eventyr er de tre film organiseret som en rammefortælling med en kvindelig fortæller, Scheherazade, og en parallelverden af hekse og havfruer. Og den består af mange mindre historier, der mere eller mindre er baseret på virkelige begivenheder.

I forarbejdet til filmen havde Gomes således tre journalister tilknyttet sit filmhold, hvis job det var at finde historier fra virkelighedens Portugal.

”Journalisterne kunne foreslå alt. Selvfølgelig ledte vi efter usædvanlige og bizarre historier, men det var faktisk ikke svært at finde. I kriser finder der ofte flere absurde historier sted end normalt.”

”Jeg vidste, at historierne ville omhandle den økonomiske krise i Portugal, men der skulle også være plads til noget, der lå længere væk fra virkeligheden. Det skulle ikke kun være film om den økonomiske krise.”

Heksedokter med Viagra-pille
Første del af Arabian Nights byder da også på mange forskellige historier.

Her er historien om filminstruktøren i kreativ krise (selvironisk spillet af Miguel Gomes), der ikke ved, hvordan han skal lave film, når folk mister deres job på stribe.

Der er historien om delegationen af finansfolk og bureaukrater, som får en slags Viagra-pille af en heksedoktor og derfor render rundt med en kronisk, men enorm erektion.

Og der er historien om den bekymrede fagforeningsmand, der ikke ved, om han kan beholde sit job på det lokale skibsværft i en portugisisk havneby.

Sådan varierer de små historier i både stemning, længde og stil. Fælles for dem er dog, at de fortælles af Scheherazade og indledes med en lille tekst i stil med den originale 1001 nats eventyr.

Vil ikke snyde publikum
Selv om Cph:Dox er en dokumentarfilmsfestival, har arrangørerne de seneste år også vist film, der udfordrer grænserne mellem fiktion og fakta.

Arabian Nights er da også svær at sætte i bås, fordi den konstant bevæger sig mellem det virkelige og det opdigtede.

”Jeg er ikke interesseret i, om det er dokumentar eller fiktion. Jeg interesserer mig for det forestillede og det virkelige, hvilket er noget andet,” forklarer Miguel Gomes.

”Men det er vigtigt for mig ikke at snyde publikum og foregive, at min fiktion er virkeligheden, for det er dårlig fiktion i mine øjne. Af samme grund er fiktionen i mine film meget kunstig og påtaget, og mine karakterer er ikke så troværdige.”

”Jeg vil have publikum til at formode, at det ikke er det virkelige liv, men at det kan fortælle noget om vores virkelige liv gennem fiktionen.”

”En af de største styrker ved fiktion er jo, at den kan fortælle sandheder om vores tilværelse, samfund og os selv med meget kunstige midler, som vi ikke er vant til i vores virkelige liv,” siger instruktøren, der andre steder har nævnt 40’ernes film noir som et eksempel på fiktion, der udtrykker ånden i det amerikanske samfund efter depressionen.

Intet manuskript
Som en naturlig konsekvens af Arabian Nights’ mange forskellige ansigter pendulerede Gomes og hans hold mellem forskellige arbejdsmetoder under filmenes tilblivelse.

Han fortæller, hvordan det var umuligt at arbejde med et egentligt og samlet manuskript.

”Fra begyndelsen var idéen at filme historier, der var virkelige, og som fandt sted netop nu. Så vi var afhængige af historier, der ville dukke op undervejs.”

Det var derfor heller ikke planlagt, at den kreative proces skulle munde ud i tre film inspireret af 1001 nats eventyr. Faktisk opstod den tanke først langt senere.

”Det var først under redigeringen, at vi opdagede, at filmene kunne organiseres ligesom i bogudgaven af 1001 nats eventyr. Men vi ville også gerne give hver del sin egen identitet.”

Rejse i tre dele
Miguel Gomes ser en klar forskel mellem de tre dele af Arabian Nights.

”Jeg er interesseret i at lade publikum rejse gennem de tre dele. Den første film er meget forskellig fra den anden, fordi det er en film, der hele tiden ændrer sig og er meget krævende.”

”I den anden film er der mange ensomme karakterer. Den eneste, der er lykkelig i film nummer to, er en hund, og jeg tror kun den er lykkelig, fordi det er en hund.”

”Film nummer to er en anden filmoplevelse. Og det er den tredje film også. Den handler blandt andet om modsætningen mellem fantasi og virkelighed.”

På spørgsmålet om, hvordan modsætningsforholdet mellem fantasi og virkelighed kommer til udtryk i Arabian Nights, falder svaret prompte.

”Jeg tror kun, man kan fortælle virkeligheden, hvis der også er plads til fantasien. Det er ikke interessant for mig, hvis ikke der er plads til fantasi i virkeligheden, til de drømme, som mennesker deler. Mine film er fantasi baseret på virkeligheden.”